Klinisk Mikrobiologisk Afdeling: Ledelse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Er du vores nye speciallæge i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling?
En stilling som speciallæge ved KMA, Aalborg Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. april 2026, 1. maj 2026 eller efter aftale.Arbejdsopgaver
Du vil sammen med 3-4 andre læger i afdelingen deltage i MRSA-ambulatoriets lægefaglige arbejde samt bidrage til Infektionshygiejnens øvrige opgaver, herunder deltage som afdelingens repræsentant i nationale arbejdsgrupper, og bidrage til at omsætte evidens til praksis.
Sammen med de øvrige læger i afdelingen deltager du også i laboratoriearbejdet og den tilknyttede mikrobiologiske rådgivning. Du vil få tildelt et fagligt ansvarsområde, som du varetager med lægefagligt ansvar i samarbejde med 1-2 specialist-bioanalytikere og cheflægen. Det faglige ansvarsområde fastlægges i dialog med afsæt i dine kvalifikationer og afdelingens behov, og kan justeres i takt med den faglige og organisatoriske udvikling.
Stillingen er fuldtids med 37 timer pr. uge. Der arbejdes kun i dagtid, men stillingen indbefatter arbejde i weekender og på helligdage.
Hvem er du
Som vores nye kollega skal du være ambitiøs, initiativrig og synlig og have gode tværfaglige samarbejdsevner både inden- og udenfor KMA. Med ansættelse ved Aalborg Universitetshospital forventes det desuden, at du aktivt bidrager til afdelingens undervisningsforpligtigelser samt deltager i forskningsprojekter.
Som en af afdelingens speciallæger forventes det, at du arbejder ud fra visionerne for de to afsnit.
Endeligt skal du tage ansvar for arbejdet i MRSA-ambulatoriet, hvor din faglighed og personlighed sætter trygge rammer for MRSA-patienterne.
Hvem er vi
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er specialebærende i Region Nordjylland. Vi betjener alle hospitaler, døgntilbud og primærsektoren i Region Nordjylland. Afdelingen ledes af én cheflæge, to chefbioanalytikere og én chef for Infektionshygiejnen.
Afdelingen består af et klinisk mikrobiologisk afsnit (MI) og et infektionshygiejnisk afsnit (IH), hvor hovedopgaven er varetagelsen af klinisk mikrobiologisk diagnostik samt mikrobiologisk og infektionshygiejnisk rådgivning.
Speciallægernes funktioner i afdelingen er, udover de generelle lægefaglige opgaver, organiseret med ansvarsområder for de enkelte speciallæger. Samlet er der i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ansat 9 speciallæger og 4-6 uddannelseslæger. Til afdelingen er desuden knyttet et klinisk lærestolsprofessorat, som aktuelt ikke er besat.
Visionerne for de to afsnit er: ”Vi vil gøre en forskel for patienterne ved at levere enkle og kompetente prøvesvar. Vi vil være en synlig og aktiv samarbejdspartner, der prioriterer rådgivning og læring højt”, og ”Vi er et afsnit, der med tillidsbaseret dialog og samarbejde sikrer faglige velfunderede infektionshygiejniske handlinger til de nordjyske patienters og borgeres bedste”
Det praktiske
Det er et krav, at du har dansk speciallægeautorisation i Klinisk Mikrobiologi.
Funktionsbeskrivelse og yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge David Fuglsang-Damgaard.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger. Der er oplysningspligt om bibeskæftigelse over for Region Nordjylland.
Som led i ansættelsesproceduren indhentes reference på ansøger ved ansættelse og selve ansøgningen opfattes som samtykke hertil.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt 2. marts 2026 og afholdes kun ved fysisk fremmøde.
Om Region Nordjylland
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
David Fuglsang-Damgaard - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
22245 - Quick-nr.
487269 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
David Fuglsang-Damgaard - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
22245 - Quick-nr.
487269 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026