Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Vi søger speciallæger til Regionssygehuset i Qaqortoq – med kort varsel
Vi har brug for flere speciallæger fra uge 12 til og med uge 21. – Specielt i uge 17-19 inkl., hvor det er afgørende at du kender til Grønlandske forhold.
Vi håber du har erfaring fra Grønland og kan træde direkte ind i arbejdet.
Du skal være sparringsparat til arbejdsstedets yngre læger.
Vi er ca. 60 ansatte og vores faciliteter består af 4 lægekonsultationer, 1 sengeafdeling med plads til ca. 20 indlagte patienter, skadestue, fødestue, røntgen, fysioterapi, apotek og meget mere. Vi er et bredt fagligt team af medarbejdere og vi hjælper alle hinanden.
Patienter henvender sig dagligt med almindelige medicinske helbredsproblemer i konsultationen. Ved akutte skader opsøger patienterne skadestuen, og ved mere alvorlige sygdomme og tilstande, indlægges de på sengeafdelingen.
Dine daglige opgaver som læge inkluderer både planlagte og akutte konsultationer, hvor patienterne udredes med blod-, urinprøver og lokale røntgen undersøgelser eller henvises til yderligere udredning i Nuuk.
Du vil skulle varetage medicinske, kirurgiske, psykiatriske og socialmedicinske problemstillinger på børn, voksne og ældre borgere, samt varetage opgaver for politi.
Det forventes ikke at du som regionslæge kan udføre større kirurgiske indgreb, men små kirurgiske og gynækologiske undersøgelser som f.eks. spiralindsættelse, implanon og suturering, som det kendes fra almen praksis.
Erfaring med at udføre ultralydsundersøgelser vil være en stor fordel.
Ved både akutte og ikke-akutte problemstillinger, er der mulighed for at konsultere det lokale faglige team af læger, sygeplejersker og assistenter ad hoc og ved de daglige konferencer, samt ved mere komplicerede problemstillinger relevante speciallæger i Nuuk på landshospitalet via telefon, idet beredskabet tilbyder faglig sparring for alle læger på kysten.
Regelmæssigt besøg i bygderne vil forekomme i overensstemmelse med en fastlagt masterplan, hvor du forventes at deltage efter behov. Under disse besøg vil du altid have følgeskab af andet sundhedspersonale, og der vil altid være en tolk til rådighed for effektiv kommunikation.
Vi tilbyder
- En alsidig arbejdsdag i vores almen medicinske klinik med både planlagte og akutte patientforløb
- Døgnvagter på regionssygehuset, med ansvar for indlagte og akutte patienter
- Faglig sparring fra bagvagter på DIH, inklusive hjælp med visitation og planlægning af overflytning eller evakuering af patienter, som kræver specialistbehandling
- Et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor samarbejde er nøgleordet
Vi søger dig, der
- Er nysgerrig på nye udfordringer og trives med at være en del af et mindre arbejdssted
- Er fagligt funderet og erfaren inden for dit speciale
- Kan bevare overblikket og agere rolig i pressede situationer
- Har lyst til at bidrage til udviklingen af et aktivt og dynamisk læringsmiljø for yngre læger
- Har en relevant almen medicinsk eller kirurgisk baggrund
Om os
- Vi er en sundhedsregion der udover Qaqortoq råder over to sundhedscentre i Narsaq og Nanortalik, samt 7 bygdesundhedsstation
- Et stærkt tværfagligt team med fokus på fællesskab og fælles mål
- Høj faglig standard for opgaveløsning
- Beliggende i en fantastisk skøn natur med rig mulighed for udflugter, - også med kollegerne
- Qaqortoq tilbyder såvel institutioner, folkeskole som gymnasium og tilbyder mange fritidsaktiviteter
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 16. marts 2026 eller efter aftale – Såfremt du har erfaring fra Grønland fra uge 16, ellers anbefales tidligere start
Ansøgningsfrist: D. 28. februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Kim Nóvel på e-mail KINO@PEQQIK.GL eller på telefonnummer (00299) 299 962 efter kl. 12.00 dansk tid.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Almen medicin & Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
16-03-2026 - Quick-nr.
487279 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
28-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Almen medicin & Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
16-03-2026 - Quick-nr.
487279 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
28-02-2026