Region Hovedstaden
Maglevænget 21, 2750 Ballerup
Yngre læge til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev Gentofte Hospital
En unik mulighed for 1 års uklassificeret ansættelse i et velfungerende ambulatorium hvor du, under tæt supervision af speciallæger, vil have behandlingsansvar gennem hele det tværfaglige patientforløb.
Om Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
Vi arbejder med 2 målgrupper, primært flygtninge med traumerelaterede lidelser som PTSD og depression og derudover andre psykiatriske patienter med anden etnisk baggrund end dansk, hvor kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle i sygdomsbilledet. Vores mål er at forbedre psykiatrisk udredning, diagnostik og behandling af vores målgrupper.
Vi er en stor lægegruppe med 7 speciallæger i psykiatri samt 4-10 yngre læger med arbejdsopgaver både i klinik og forskning. Vi er glade for at kunne give vores mange yngre læger ny viden om transkulturel psykiatri og et godt fundament til videreuddannelse indenfor psykiatri/almen medicin/samfundsmedicin eller lignede specialer.
Vi arbejder med opsamling af viden og erfaringer, formidling, vejledning og supervision. Behandlingen er evidensbaseret og manualiseret. Vi arbejder struktureret med behandlingspakker, og behandlingen er tæt integreret med den igangværende forskning.
Ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri prioriterer vi høj faglighed, undervisning og forskning, men i en afslappet ånd med humor og gensidig respekt. Vi arbejder proaktivt på at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø, som kan give den nødvendige støtte i krævende psykosocialt arbejde. Vi har derfor både fast lægelig og tværfaglig supervision samt mulighed for bedside supervision og mentor ordning.
Din nye hverdag
Som yngre læge (YL) vil du få udredning og behandlingsansvar for eget ambulatorie under supervision af speciallæge.
Du vil få en grundig oplæring før du sidder med selvstændige samtaler og i den forbindelse vil du få oplæring i metoder anvendt klinisk og forskningsorienteret. Som YL får du oplæring i udredning og diagnostik samt psykofarmakologisk behandling og du bliver tilmeldt et 2 dages obligatorisk kursus i transkulturel psykiatri.
Du kommer til at bidrage til vores spændende arbejde, indgå i et meget dynamisk og engageret team af behandlere, forskere, sekretærer, tolke og studerende og du vil få en indsigt i psykiatriske lidelser hos patienter fra andre kulturer med god mulighed for faglig sparring med de øvrige yngre læger samt psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere.
Du vil få erfaring med lægebehandling bestående af ressourceorienterende samtaler, struktureret psykoedukation samt medicinsk behandling i henhold til vores lægemanual. Du vil desuden få indsigt i hvordan randomiserede, kliniske effektstudier tilrettelægges og gennemføres.
Du kommer ind på en arbejdsplads med et rigtig godt arbejdsmiljø, fleksible arbejdsrammer og åbendørs politik.
Foruden dit faste ambulatorie arbejde, vil du blive tilknyttet akutmodtagelsen med vagter som forvagt.
Hvem du er
Du er en yngre læge, som ønsker at arbejde med traumatiserede flygtninge og er interesseret i at arbejde i et tværfagligt team, under rammer for manualiseredeog fastlagte forløb i psykiatrien.
Du ønsker at bidrage til forskning samt videreudvikling af behandlingstilbud for vores målgruppe.
Du er desuden fleksibel, struktureret, ansvarsfuld og god til at samarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid, 1-årig og uklassificeret med vagtforpligtelse på ca. 4 vagter om måneden.
Stillingen er ledig pr. den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ønsker du nærmere information må du endelig kontakte ledende overlæge Trine Nørregaard Hansen på telefon 3864 6180 eller mail trine.maria.noerregaard.hansen@regionh.dk eller YL Anna Bolette Lund Nielsen på mail anna.bolette.lund.nielsen@regionh.dk.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 22.februar 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 26. februar 2026.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden.
Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.
Yderligere information om kompetencecentret kan findes på vores hjemmeside: ctp-net.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Trine Maria Nørregaard Hansen - Adresse
Maglevænget 21, 2750 Ballerup - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266828 - Quick-nr.
487302 - Indrykningsdato
04-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 21, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Trine Maria Nørregaard Hansen - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266828 - Quick-nr.
487302 - Indrykningsdato
04-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Læge til Psykiatrisk Center Amager, Amager og Hvidovre Hospital - Er du nysgerrig efter at lære mere om psykiatri?
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 Købehavn S
Læge & Reservelæge | PsykiatriOpslået
02-07-2026Ansøgningsfrist
16-07-2026 -
Læge med interesse for kunstig intelligens og præcisions medicin søges til ph.d.-studie ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry ved Psykiatrisk Center København
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Gentofte
Læge | PsykiatriOpslået
15-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Læge søges til ph.d.-studie om neuroinflammations rolle ved psykose og depression ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry, Psykiatrisk Center København
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Gentofte
Læge | PsykiatriOpslået
15-07-2026Ansøgningsfrist
12-08-2026 -
Læge (uklassificeret) til døgnafsnit for spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup
Herlev og Gentofte hospital | Maglevænget 4, 2750 Ballerup
Læge | PsykiatriOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
15-07-2026