Øjensygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Speciallæge i oftalmologi med funktion i neurooftalmologisk team søges til Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital
Vi søger en speciallæge i oftalmologi med interesse for neurooftalmologi til Øjensygdomme AUH til ansættelse den 1. maj 2026 eller snarest muligt som led i et fremtidigt generationsskifte. Det er desuden forventningen, at man indgår i et eller flere af afdelingens øvrige medicinske teams, fortrinsvist uveit.
Vi søger en speciallæge, der har mod på i et tæt teamsamarbejde at tage ansvar og gå i front med udvikling af neurooftalmologien og tilgrænsende subspecialer. Vi søger en speciallæge, der trives med at forene og udvikle teoretisk viden og praktisk erfaring til gode og effektive patientforløb, og som opfatter inddragelse af patienter og pårørende som en grundlæggende præmis.
Ansøger forventes at have interesse for både den brede oftalmologi og de højt specialiserede områder med forståelse for værdien af samarbejde både inden for hospitalet samt på tværs af matrikler og sektorer. Ansøger skal bidrage til et godt arbejdsmiljø med konstruktiv dialog med kollegaer og ledelse.
Man forventes desuden at deltage aktivt i undervisning og uddannelse af læger og andre personalegrupper både præ- og postgraduat.
Vi søger en speciallæge, der vil indgå i et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med afdelingens ledelse og indgå som en del af afdelingens strategiske ledelse; dette omfatter bl.a. medansvar for, at de faglige områder udvikles i overensstemmelse med afdelingens og hospitalets strategi under hensyntagen til økonomi og faglige prioriteringer.
Om afdelingen
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø, hvor man som speciallæge skal være med til at styrke Øjensygdommes faglige profil.
Øjensygdomme er en universitetsafdeling med flere højt specialiserede funktioner inden for specialet, som lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning.
Vi har en spændende hverdag med stort flow af ambulante og operationskrævende patienter inden for alle de oftalmologiske funktioner. Desuden driver afdelingen den lægefaglige del af øjenklinikken i Silkeborg, som siden 2020 har fungeret som uddannelsesfunktion for kataraktkirurgi.
Vi arbejder strategisk og fokuseret for at styrke faget på højeste niveau både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Derfor er det også forventningen, at man som speciallæge tager initiativer til nye samarbejder til gavn for fagets udvikling og patientbehandlingen.
Afdelingen har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor. Forskning foregår i et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.
Om ansøgeren
Som speciallæge i Øjensygdomme forventes det, at man
- har indgående interesse for neurooftalmologi og tilstødende medicinske subspecialer
- udviser initiativ og ansvar – fagligt, organisatorisk og arbejdsmiljømæssigt
- bidrager med at organisere sit funktionsområde både fagligt og strukturelt med involvering af relevante parter
- indgår respektfuldt i samarbejder både mono- og tværfagligt samt ledelsesmæssigt.
Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen kan hentes her.
Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afdelingsledelsen cheflæge Mette Slot Nielsen på telefon 5034 6602.
Spørgsmål til ansøgningen og proceduren kan rettes til sekretær for afdelingsledelsen Kristine Hedegaard Jensen på mail krheje@rm.dk eller telefon 2388 2133.
Ansøgningsfrist den 1. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. marts 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Mette Slot Nielsen
5134 6602 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
63870 - Quick-nr.
487324 - Indrykningsdato
04-02-2026 -
Ansøgningsfrist
01-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Mette Slot Nielsen
5134 6602 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
63870 - Quick-nr.
487324 - Indrykningsdato
04-02-2026 -
Ansøgningsfrist
01-03-2026