Klinisk Genetisk Afdeling
Brendstrupgårdsvej, 21c, 8200 Aarhus
Overbioanalytiker søges til Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Klinisk Genetisk Afdeling søger pr. 1. juni 2026 en overbioanalytiker til faglig ledelse og kvalitetsstyring i laboratoriet samt personaleledelse af 16 højtspecialiserede bioanalytikere.
Klinisk Genetisk afdeling har 70 ansatte og er en spændende afdeling i faglig udvikling. Vores kerneopgaver er at udrede, rådgive om og foretage genetiske analyser for arvelige og sjældne sygdomme.
Laboratoriet udfører højtspecialiserede genetiske analyser ved hjælp af forskellige metoder
- ArrayCGH, Next Generation Sequencing (NGS)
- PCR-baserede metoder, Sanger sekventering
- MLPA, kromosomanalyse og FISH.
Afdelingen udfører både prænatale analyser på moderkage- og fostervandsprøver og postnatale analyser på blod og vævsprøver.
Laboratoriet er akkrediteret efter ISO 15189.
I afdelingen er ledelse og faglighed tæt forbundet. Ledergruppen består af afdelingsledelsen og fire funktionsledere, som arbejder i nært samarbejde med løbende sparring og fælles ansvar. De teamansvarlige overlæger og kliniske seniorspecialister er vigtige medspillere og indgår aktivt i den faglige ledelse, hvilket understøtter både kvalitet og udvikling.
Afdelingen lægger stor vægt på samarbejde, udvikling, ordentlighed og har et klart fokus på høj faglig kvalitet i alle led.
Vi ønsker, at du som funktionsleder er optaget af at træffe beslutninger, der giver mening for både opgaven, de ansatte og afdelingen. Du involverer medarbejderne og lytter til deres perspektiver, men tør også tage ansvaret på dig, når situationen kræver det. Du er struktureret og tydelig i din ledelse, men rummelig over for forskellige arbejdsformer. Du ser forskellighed som en styrke og motiveres af at udfordre vanetænkning og se tingene fra nye vinkler.
Dit ledelsesansvar og arbejdsfelt
Du bliver som overbioanalytiker en nøglespiller i både drift, kvalitet og udvikling.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte
- Daglig personaleledelse med fokus på trivsel, motivation og kompetenceudvikling.
- Arbejds- og ferieplanlægning.
- MUS, omsorgs- og sygefraværssamtaler samt øvrige personalesamtaler.
- Sparring med laboratoriets specialister, kliniske akademikere og speciallæger for at sikre stabil drift og høj kvalitet af analysesvar.
- Deltagelse ledelsesmæssigt i kvalitets-, forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af afdelingen.
En del af den faglige ledelse varetages som beskrevet i tæt samarbejde med speciallæger og kliniske akademikere. De fælles opgaver er bl.a. at samarbejde om laboratoriets drift og udvikling, herunder at aftalte mål og visioner gennemføres og videreudvikles. Kvalitetsstyring, akkrediteringsarbejde og behandling af afvigelser. Udarbejdelse og ajourføring af laboratoriets forskrifter og instrukser i samarbejde med personale i laboratoriet.
Overbioanalytikeren har ansvar for kvalitet i laboratoriet, samarbejdsaftaler med andre afdelinger og rabataftaler med leverandører.
Vi ønsker en overbioanalytiker, der
- har en anerkendende ledelsesstil og sørger for medinddragelse af alle faggrupper
- kan understøtte kompetenceudvikling, som matcher fremtidens opgaver
- har kommunikative evner, der fordrer fremdrift, resultater og sammenhængskraft
- kan planlægge og organisere personaleressourcerne i overensstemmelse med driften
- vil bidrage positivt til at sikre en attraktiv arbejdsplads med psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø.
Dine kvalifikationer og kompetencer
- Uddannet bioanalytiker.
- Relevant ledelsesmæssig erfaring og gerne ledelsesuddannelse eller ønske om at påbegynde en.
- Har et godt overblik og evner at arbejde systematisk og effektivt – også med flere bolde i luften.
- Bidrager til et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, der virker udviklende og inspirerende.
- Har åben og ærlig kommunikation samt positiv tilgang til opgaveløsning.
- God til at dele viden og inddrage både opad, nedad og til siden.
Vi tilbyder dig
- En stilling med fleksibilitet, faglig udfordring og afveksling.
- Ledelse af engagerede, hjælpsomme og dygtige medarbejdere.
- En spændende arbejdsplads med funktioner, der løbende opbygges og udvikles.
- En ledelsestilgang, der bygger på tillid, ordentlighed, involvering og samarbejde.
- Plads i en ambitiøs tværfaglig ledergruppe med mange visioner for fremtiden.
- Mulighed for stor faglig og personlig udvikling, fx i forbindelse med onboarding, AUH supervisionsgruppe og anden relevant lederuddannelse.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde.
- Mulighed for at præge udviklingen af klinisk genetik og personlig medicin.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Henriette Christensen tlf. 5168 5525, e-mail hercri@rm.dk
Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist den 1. marts 2026. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler den 18. marts 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Henriette Lund Christensen
5168 5525 - Adresse
Brendstrupgårdsvej, 21c, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Ledende bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
63877 - Quick-nr.
487326 - Indrykningsdato
04-02-2026 -
Ansøgningsfrist
01-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Brendstrupgårdsvej, 21c, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Henriette Lund Christensen
5168 5525 - Stillingstyper
Ledende bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
63877 - Quick-nr.
487326 - Indrykningsdato
04-02-2026 -
Ansøgningsfrist
01-03-2026