Region Syddanmark
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
Barselsvikariat - psykolog til Center for Voldtægtsofre, Gynækologisk Obstetrisk Afd. D
Vores faste psykolog går på barsel, og derfor søger vi en positiv og åbensindet faglig stærk kollega, der har lyst til at blive en af del vores team. Stillingen ønskes besat fra d. 1.5.2026, og inkluderer en arbejdsuge på 15-25 timer.
I din ansøgning bedes du angive det ønskede timetal.
Nu har du muligheden for at prøve kræfter med en stilling som psykolog, hvis formål er at hjælpe mennesker til bearbejdning af seksuelle overgreb og voldtægt. Vi søger dig med interesse i psykotraumatologi og krisepsykologi, og som har at ønske om at arbejde målrettet med bearbejdning af seksuelle overgreb hos mennesker fra 15 år og op. For at sidde i vores behandlingstilbud som psykolog, er det vigtigt, at du kan sidde roligt i samtaler med mennesker i akut krise eller mennesker udsat for traumer og seksuelle overgreb - både for patienten såvel som for din egen skyld. Derfor er det en fordel, hvis du har erfaring fra lignende.
Center for Voldtægtsofre er en tværfaglig modtagefunktion for unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb. Centret udgør 1 af 9 nationale centre, og indgår i et samarbejde med de øvrige centre i Danmark. Vores center består af vores 3 faste psykologer, 1 læge, 1 socialrådgiver og 1 klinisk sygeplejespecialist. Centrets akutte del er placeret på fælles akutmodtagelse, mens de psykosociale opfølgning er placeret under gynækologisk afdeling. Der er tæt samarbejde mellem faggrupperne, inkl. et fast månedligt teammøde. Herudover samarbejdes med en række af eksterne aktører, politi og retsmedicinere.
Om stillingen:
Som psykolog i Center for Voldtægtsofre vil du primært skulle varetage behandlingen af unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb.
Vores tilbud til akutte patienter, såvel som til voksne med senfølger efter enkeltstående seksuelle overgreb, består af traumefokuseret korttidsterapi, og vi tilbyder i Center for Voldtægtsofre et tidsbegrænset terapeutisk tilbud.
Vi har faste arbejdsopgaver i fleksible rammer, høj faglighed og lægger stor vægt på trygge, gode og positive kollegiale fællesskaber.
I vores travle hverdag forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt. Herudover, da vi er en del af et universitetshospital, har vi et ønske om, at du brænder for at indsamle og formidle viden.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Visitation af patienter
- Samtaleforløb med patienter
- Rådgivning til patienter og pårørende
- Koordinering med eksterne samarbejdspartnere
- Deltage i månedligt teammøde
- Deltage i møder med psykologer ansat ved centrene nationalt
- Bidrage til kontinuerlig videns udvikling og kvalitetssikring på voldtægtsområdet
Du vil referere til lægefaglig leder af Centeret, specialeansvarlig overlæge Bjarne Rønde Kristensen.
En dag som psykolog i Center for Voldtægtsofre
Som psykolog i Center for Voldtægtsofre vil du dagligt have enten visiterende eller behandlingssamtaler med patienter under krav om journaliseringspligt. Til visiterende samtale udreder du for forhold i patientens liv der vurderes relevante for tilrettelæggelsen af bearbejdningen af det seksuelle overgreb. I selve behandlingssamtalen arbejder du traumefokuseret på bearbejdning af overgrebet og øge patientens indsigt i traumet og egne reaktioner.
Når du ikke har patientkontakt, vil du udføre administrative opgaver, såsom journalskrivning, korrespondancebreve eller anden form for kontakt til øvrige instanser i relation til patientens behandlingsforløb.
Du vil 1 gang månedligt deltage i et psykologmøde med centerets leder samt dine to psykolog kollegaer, og 1- 2 gange månedligt deltage i et teammøde, hvor der drøftes tværfaglige opgaver i hele centret.
Herudover har vi i centeret løbende forskningsprojekter, hvor vi indsamler data, til generering af ny viden inden for voldtægtsområdet. Vi prioriterer tid til at forholde os til ny viden på området og mulige implikationer for vores daglige praksis.
Hvad vi kan tilbyde dig
- Oplæring i arbejdsopgaver
- Løbende sparring ved dine psykologkollegaer
- Fleksible arbejdstider – ingen aften- eller weekendarbejde
- Løbende og spændende møder/seminarer med andre instanser, eks. andre Centre for Voldtægtsofre i Danmark
- Supervision
- Deltagelse i sociale arrangementer
Send din ansøgning via linket på siden
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos specialeansvarlig overlæge Bjarne Rønde Kristensen på telefon 5140 8916.
Ansøgningsfrist 01.03.2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 12, forventeligt den 16.03.2026
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Line Thorn
line.thorn@rsyd.dk
30576941 - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
234913 - Quick-nr.
487343 - Indrykningsdato
04-02-2026 -
Ansøgningsfrist
01-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Line Thorn
line.thorn@rsyd.dk
30576941 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
234913 - Quick-nr.
487343 - Indrykningsdato
04-02-2026 -
Ansøgningsfrist
01-03-2026