Region Syddanmark

Region Syddanmark

Lille Tornbjerg Vej 30, 5220 Odense SØ

Operativt lægefaglig ansvarlig til Præhospital Syd

– få strategien til at leve i den præhospitale hverdag.

Hvis du motiveres af at omsætte beslutninger til handling, så er det dig, vi leder efter! Bliv den lægefaglige drivkraft, der styrker den præhospitale indsats i ambulancer og på AMK-vagtcentralen – og vær med til at skabe konkret værdi for patienter og vores operative personale.

Præhospital Syd – en hjørnesten i det nære sundhedsvæsen

Præhospital Syd blev etableret i januar 2025 og spiller en central rolle i det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Den præhospitale indsats består af:

  • Sundhedsfaglig visitation af opkald til 112
  • Teknisk disponering af præhospitale enheder
  • Præhospital behandling
  • Akut medicinsk koordinering og beredskabsplanlægning

Vi er mere end 800 medarbejdere, der alle arbejder for at sikre hurtig og korrekt behandling af patienter. Som en integreret del af sundhedsvæsenet bidrager vi til at forebygge indlæggelser og sikre, at borgerne får den rette behandling på rette sted. Vi håndterer komplekse og akutte opgaver i tæt samarbejde med kommuner, almen praksis og sygehusene i regionen, hvor vi yder professionel og omsorgsfuld præhospital behandling – døgnet rundt. Derudover er vi med til at sikre, at Region Syddanmark er forberedt på at håndtere alle typer beredskabshændelser.

En central operativ rolle med stort lægefagligt ansvar

Som operativt lægefagligt ansvarlig får du en essentiel opgave i at sikre, at kvalitets- og udviklingsstrategien, beslutninger og retningslinjer faktisk lever i hverdagen – i ambulancerne, på AMK-vagtcentralen og i mødet med patienterne.

Du refererer til den lægelige chef og arbejder tæt sammen med funktionsledere, kvalitetsmedarbejdere, instruktører og det øvrige præhospitale beredskab. Hvor den lægelige chef har det overordnede strategiske og lægefaglige ansvar, har du tyngden i den operative lægefaglige drift, implementering og opfølgning.

Dine hovedopgaver omfatter bl.a.:

  • Lægefagligt ansvar for ambulance og AMK-vagtcentral på operativt niveau
  • Kvalitetsansvar for ambulance og AMK-vagtcentral
  • Implementering af nye behandlings- og kvalitetsinitiativer i praksis
  • Løbende audit, tilsyn og opfølgning på kvalitet i journalføring og patientforløb
  • Deltagelse i og ledelse af arbejdsgrupper og udviklingsprojekter
  • Faglig sparring med nøglepersoner i ambulancetjenesten og på vagtcentralen
  • Klagesagsbehandling og deltagelse i UTH-arbejde
  • Bidrag til udvikling og  forbedring af det præhospitale beredskab

Dine opgaver – tæt på driften:

Ambulanceområdet

Du får en vigtig opgave i at sikre kvaliteten af den præhospitale behandling i ambulancerne:

  • Delegerende læge for ambulanceberedskabet (Ambulance Syd og Falck)
  • Ansvarlig for indførelse af nye behandlingstiltag i ambulancerne – herunder praktisk implementering, opfølgning og justering
  • Faglig sparring med instruktører, kvalitetskonsulenter og områdeledere.
  • Godkende det faglige indhold ved undervisning, samt være tilstede ved undervisning
  • Lægefagligt tilsyn via fx journalaudit, at køre med de præhospitale enheder eller stationsbesøg.
  • Formand for styregruppen for redderpraktik (2 møder årligt)

AMK-vagtcentralen

Du får en funktion på vagtcentralen, hvor du er med til at sikre kvalitet i visitation og disponering:

  • Lægefaglig sparring med SFV (sundhedsfaglige visitatorer) og TKD (tekniske disponenter)
  • Faglig sparring med funktionsledere for TKD og SFV
  • Journalaudit på udvalgte SFV og ansvar for uddelegering af audit til kvalitetsmedarbejdere
  • Sparring omkring undervisning af SFV og TKD
  • Funktion som lægefaglig visitator ca. 2 dage per måned
  • Godkende det faglige indhold ved undervisning, samt være tilstede ved undervisning
  • Deltagelse i undervisning af nyansatte SFV, herunderafholdelse af faglig evaluering af nyansatte SFV inden selvstændig drift

Klagesager og utilsigtede hændelser (Ambulance og AMK)

Du er en central fagperson i håndteringen af klagesager og UTH:

  • Faglig gennemgang og vurdering af klagesager
  • Afholdelse af dialogmøder i forbindelse med klagesager
  • Udarbejdelse af faglige svar til klagere og relevante myndigheder
  • Deltagelse i behandling af UTH
  • Faglig sparring med kvalitetskonsulenter og sekretærer omkring klagesags- og UTH-processer

Din profil

Du er speciallæge og har lyst til at bruge din lægefaglighed i et præhospitalt, drifts- og udviklingsorienteret miljø – tæt på praksis, men med et klart blik for organisation og kvalitet.

Den, vi søger, skal kunne se sig selv i Præhospital Syds og Region Syddanmarks værdigrundlag og med sin adfærd og sine prioriteringer bidrage til, at vores fælles retning bliver tydelig i hverdagen. Præhospital Syd er en del af Region Syddanmark og tager naturligt afsæt i Region Syddanmarks værdier: ordentlighed, faglig vækst samt fornyelse og begejstring. Samtidig arbejder vi også efter Præhospital Syds egne værdier: stolthed, sammenhold, tillid og fremsynethed.

Samtidig får du en central rolle i at omsætte vores mission til konkret, operativ praksis:
“Vi yder en professionel og omsorgsfuld præhospital indsats – døgnet rundt, i region Syddanmark. Vi er der når du har brug for hurtig hjælp. Vi tager ansvar for, at regionen er forberedt på, og klar til at håndtere alle typer beredskabshændelser.”

Du skal se en ære i og hver dag understøtte vores vision:
“Vi sætter borgeren først i alt hvad vi gør. Som en del af det samlede sundhedsvæsen udvikler vi nye måder at hjælpe hurtigt, klogt og sammenhængende med respekt for den enkeltes situation og til gavn for alle i region Syddanmark.”

I korthed betyder det, at du både skal kunne sikre høj faglig kvalitet og være med til at udvikle nye måder at hjælpe hurtigt, klogt og sammenhængende – med borgeren konsekvent i centrum.

Vi forventer, at du:

  • Er overlæge eller afdelingslæge
  • Gerne har kendskab til præhospitalt arbejde
  • Har erfaring med kvalitetsarbejde, audit og udvikling
  • Har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
  • Kan tænke strategisk og samtidig trives med at omsætte strategi til konkret, operativ praksis
  • Har lyst til at indgå aktivt i udviklingsprojekter og ikke er bange for at gå foran
  • Motiveres af at videreudvikle den præhospitale indsats og bidrage til et sammenhængende sundhedsvæsen med patienten i centrum

Undervisningserfaring er en klar fordel, da du får en synlig rolle i relation til både undervisning, faglig opfølgning og evaluering.

Vi tilbyder
En fagligt tung og meningsfuld stilling med stor indflydelse på den præhospitale hverdag. Du får mulighed for at præge både kvalitet, drift og udvikling i tæt samarbejde med den lægelige chef, ledere og fagprofessionelle på tværs af organisationen. Du får:

  • En central funktion i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
  • En hverdag tæt på den kliniske virkelighed – med reel mulighed for at påvirke kvalitet og praksis
  • Stor kontaktflade til ambulancer, vagtcentral og øvrige samarbejdspartnere
  • Gode muligheder for at indgå i udviklings- og forbedringsprojekter i det præhospitale område

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lægelig chef, Gitte Jørgensen e-mai: gjo@rsyd.dk / tlf. 99 44 07 37.

Vilkår og tiltrædelse

Ansættelsessted: Præhospital Syd, Lille Tornbjerg Vej 30, 5220 Odense SV
Stillingen er på fuld tid. Stillingen kan deles mellem to kandidater ved det rette match.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. april eller snarest derefter.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 22. februar

Vi afholder 1. samtalerunde 25. februar og 2. samtalerunde 3. marts.
Vi anvender en case samt personlighedsprofil i rekrutteringsforløbet.

Upload din ansøgning og dit CV via Region Syddanmarks rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Ambulance Syd & AMK Vagtcentralen
  • Kontaktperson
    Gustaf Josefsson
    gwj@rsyd.dk
  • Adresse
    Lille Tornbjerg Vej 30, 5220 Odense SØ
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge, Speciallæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    234905
  • Quick-nr.
    487410
  • Indrykningsdato
    05-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Ambulance Syd & AMK Vagtcentralen
  • Adresse
    Lille Tornbjerg Vej 30, 5220 Odense SØ
  • Kontaktperson
    Gustaf Josefsson
    gwj@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    234905
  • Quick-nr.
    487410
  • Indrykningsdato
    05-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Akutlæge til akutmodtagelsen, Esbjerg Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Speciallæge  |  Akutmedicin

Opslået
07-01-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026