Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Speciallæge søges til Ortopædkirurgi, Sygehus Lillebælt Kolding

 

Vi søger speciallæge til tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale. 

 
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædisk kirurgi og være interesseret i den akutte ortopædkirurgi og ortopædkirurgisk traumatologi.

 

Om afdelingen
Ortopædkirurgi på akutsygehuset i Kolding modtager og behandler alle akutte ortopædkirurgiske patienter fra hele Sygehus Lillebælts optageområde (ca. 400.000). Herudover er følgende elektive fagområder repræsenteret i afdelingen: Skulder-/albuekirurgi, håndkirurgi, fod-/ankelkirurgi inkl. sår-, infektions- og amputationskirurgi.
Vi samarbejder med søsterafdelingen på Vejle Sygehus omkring akutte patienter med knæskader og akutte problemer ifm. hofte- og knæalloplastik. Desuden har afdelingen et samarbejde med OUH omkring børneortopædi.

Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med en mange igangværende projekter og ph.d.-forløb.

Vi er ca. 230 medarbejdere heraf 18 overlæger, 12 speciallæger, 3 reservelæger og et stort antal uddannelseslæger inden for både ortopædkirurgi, akutmedicin, almen medicin og plastikkirurgi.

Afdelingen råder over en sengeafdeling med 45 senge. Der udføres ca. 3200 akutte og 5300 planlagte operationer årligt og ca. 40.000 ambulante besøg og videokonsultationer. Skadestuen drives af Akutafdelingen med lægelig bemanding og supervision fra Ortopædkirurgi. Her er ca. 35.000 besøg årligt.

 

Vagtforhold
I tilstedeværelsesvagt har vi forvagt, mellemvagt og bagvagt. Herudover har vi en ekstra forvagt fra kl. 13:00-21:00 og en speciallæge som supervisor FAM fra kl. 8:00-21:00. Herudover er der en erfaren traumatolog i tilkaldevagt til sparring for bagvagt, vanskelige operationer og tilfælde med mange multitraumepatienter.


Funktion
Stillingen er tilknyttet traumesektoren, der har ansvar for traumatologisk behandling og for afvikling af det akutte arbejde. Alt efter ansøgers erfaringer og kvalifikationer skaber vi plads til oplæring og mulighed for at lære afdelingen at kende. Er du helt nyuddannet speciallæge, vil der være en seks måneders introduktionsperiode til transition fra uddannelsessøgende læge til speciallæge. Har du i forvejen erfaring som speciallæge bliver denne periode tilpasset individuelt. For begge kandidattyper tilbydes løbende sparring i forhold til subspecialiseringen.
Foruden akutte operationer, stuegang og ambulatoriefunktion, forventes alle speciallæger i afdelingen også at deltage i udvalgsarbejde og arbejdsgrupper, videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering. Alle medarbejdere i Ortopædkirurgi har et medansvar for at afdelingen er et godt lære- og værested.
 

Ansøgningen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning inkl. CV med oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte ledende overlæge Jens-Christian Beuke, tlf. 76362278 eller mail Jens-Christian.Beuke@rsyd.dk eller cheflæge Anders Jordy på tlf. 2890 3684 eller mail anders.jordy@rsyd.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 22. februar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 9.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Kontaktperson
    Rikke Lund Andersen
    rikke.lund.andersen@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    234938
  • Quick-nr.
    487433
  • Indrykningsdato
    06-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Rikke Lund Andersen
    rikke.lund.andersen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    234938
  • Quick-nr.
    487433
  • Indrykningsdato
    06-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026
På baggrund af dette job