Region Hovedstaden
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Hang til blå blink? Bliv sundhedsfaglig visitator i AMK-Vagtcentralen hos Akutberedskabet
Har du lyst til at være en del af Region Hovedstadens akutte beredskab? Vi er lige nu på udkig efter nye, dygtige kolleger til AMK-Vagtcentralen (1-1-2) med en baggrund som enten sygeplejerske eller paramediciner.
Opgaverne i AMK-Vagtcentral spænder bredt og udvikler sig hele tiden. Vi har et skarpt fokus på akut sundhedsfaglig visitation af 1-1-2-opkald, men også på udviklingen af en akutpsykiatrisk 1-1-2-linje. Derudover er vi også inde over større sundhedsfaglige og operative opgaver. Og altid i tæt samspil med ambulancetjenesten og andre præhospitale funktioner.
Vi har travlt, og derfor søger vi nu sundhedsfaglige visitatorer med en baggrund som enten sygeplejerske eller paramediciner (med dansk autorisation).
Brug din faglighed på en ny måde
Som sundhedsfaglig visitator er du den første professionelle sundhedsfaglige kontakt, når en borger ringer 1-1-2. Du visiterer, prioriterer og vejleder borgeren, som ofte er i en situation præget af usikkerhed og frygt.
Du arbejder struktureret med:
- ABCDE
- Systematisk symptomafdækning
- Klinisk vurdering og beslutningstagning
- Klar og tryg kommunikation – også når det er svært.
Du håndterer ét opkald ad gangen. Ikke alle opkald handler om liv eller død, men alle opkald vil kræve din fulde opmærksomhed, faglighed og empatiske evner.
Hvem er du?
Det er vigtigt, at du:
- Er sygeplejerske eller paramediciner med dansk autorisation.
- Har solid klinisk erfaring – gerne fra akutområdet, intensiv, anæstesi, præhospitalt arbejde eller beslægtede specialer.
- Trives med ansvar og beslutninger.
- Bevarer overblik og ro. Også når tempoet er højt.
- Har lyst til faglig udvikling i det præhospitale felt.
Din erfaring er vigtig, men motivation, refleksion og samarbejdsevne vægtes mindst lige så højt.
Selvstændigt arbejde i et stærkt fællesskab
Selvom du arbejder selvstændigt, er du aldrig alene. Vi er et hold, og du har altid adgang til sparring og dialog med erfarne kolleger, vagtledere og AMK-læge.
Vi ved, at arbejdet kan være mentalt krævende. Derfor prioriterer vi altid:
- Faste pauser
- Supervision og debriefing
- Adgang til psykolog
- En kultur, hvor man hjælper hinanden.
Grundig oplæring og løbende udvikling
Din introduktionsforløb varer typisk 6–8 uger og består af undervisning, sidemandsoplæring, tæt sparring med faglig koordinator og mentorer samt observatørvagter i ambulancetjenesten. Og vi fortsætter med at investere i din faglighed – også efter endt oplæring – så du hele tiden er godt klædt på til opgaven.
Kom på besøg til informationsdag
Er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde som sundhedsfaglig visitator på AMK-Vagtcentralen? Så kig forbi, når vi afholder en informationsdag.
Her får du indblik i vores opgaver og arbejdsgange – og du får mulighed for at møde dine måske kommende kolleger, stille spørgsmål og bare mærke stemningen.
For information om dato og tidspunkt, kontakt venligst sektionsleder Henrik Monrad Winkel på 20484127, henrik.monrad.winkel@regionh.dk
Få også et indblik i vores hverdag på vagtcentralen her
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt, og du vil få vagter med en varighed på enten otte, 10 eller 12 timer. Der vil også være weekendvagter hver anden eller tredje weekend. Vi har selvfølgelig fokus på dine ønsker her.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område eller overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for ambulanceuddannet personale. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension i henhold til overenskomst.
Region Hovedstadens Akutberedskab har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads.
Du vil som ansat skulle bære funktionstøj, når du befinder dig i vores operative områder som fx Akuttelefonen 1813, AMK Vagtcentral og på baserne, hvor ambulancerne kører fra. Ansatte med patientkontakt bærer uniform i de samme operative områder.
Vi har bl.a. indført brug af funktionstøj og uniform i alle operative områder for at styrke sikkerheden og genkendeligheden i Akutberedskabet.
Læs også meget mere om Akutberedskabet som arbejdsplads her: www.regionh.dk/akutberedskabet
Sådan søger du stillingen
Upload din motiverede ansøgning, CV og uddannelsespapirer, samt øvrige relevante bilag, via vores rekrutteringssystem senest den 1. april 2026. Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er hurtigst muligt.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Henrik Monrad Winkel på 20484127, henrik.monrad.winkel@regionh.dk eller kvalitetskoordinator Susanne K.P. Dibbern, tlf. 24 97 88 10, susanne.katrine.dibbern.01@regionh.dk.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed -
Kontaktperson
Henrik Monrad Winkel
henrik.monrad.winkel@regionh.dk - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266975 - Quick-nr.
487480 - Indrykningsdato
06-02-2026 -
Ansøgningsfrist
01-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Henrik Monrad Winkel
henrik.monrad.winkel@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266975 - Quick-nr.
487480 - Indrykningsdato
06-02-2026 -
Ansøgningsfrist
01-04-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til elektivt sengeafsnit 825, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Gentofte Hospitalsvej 12, 2., 2820 Gentofte
SygeplejerskeOpslået
30-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Akut ortopædkirurgisk sengeafsnit søger sygeplejerske
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
14-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Dagafsnit for Kirurgi og Opvågning på Bornholm søger sygeplejerske til barselsvikariat
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
27-01-2026Ansøgningsfrist
24-02-2026 -
Sankt Lukas Stiftelsens børnehospice, Lukashuset, søger sygeplejerske til specialiseret palliation til børn og unge
Sankt Lukas Hospice | Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
14-01-2026Ansøgningsfrist
17-02-2026 -
Attraktiv stilling som sygeplejerske på Endoskopisk afsnit K0624 på Nordsjællands Hospital, Kirurgisk Afdeling med start pr. 1.4. 2026, eller efter aftale.
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
05-02-2026Ansøgningsfrist
02-03-2026