Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde

Reservelæge til Øjenafdelingen

Ved Øjenafdelingen Roskilde, Sjællands Universitetshospital, er 1 reservelægestilling (trin 1) ledig til besættelse pr 1.marts 2026.

Vi søger dig, som har særlig interesse for oftalmologi, men ikke nødvendigvis tidligere erfaring. Du får mulighed for at få indblik i et af oftalmologiens store områder, medicinske nethindesygdomme. Det kliniske arbejde består hovedsageligt i at give intravitreale injektioner med VEGF-hæmmer efter grundig oplæring. Ansættelsen er tidsbegrænset, 10 måneder, og arbejdstiden er hverdage kl. 8-15.24, samt enkelte lørdage. 

Dine kvalifikationer

Kolleger med gennemført KBU foretrækkes, men er ikke en betingelse. Du har eventuelt gennem din studietid og efterfølgende udvist særlig interesse for oftalmologien. Ansøgningen skal være motiveret med henblik på dit fremtidige virke inden for specialet. Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Fakta om Øjenafdelingen

Region Sjællands patienter med behov for anti-VEGF behandling (overvejende våd AMD, diabetisk nethindesygdom og veneokklusioner) behandles på Øjenafdelingens to matrikler, beliggende i Roskilde og Næstved.

Tjeneste på begge matrikler må forventes.

3 reservelæger og ca. 6 sygeplejersker samarbejder om injektionerne. Vi udfører ca. 20.000 injektioner om året.

I alt er der ansat ca. 100 medarbejdere på Øjenafdelingen, heraf 8 overlæger, 11 afdelingslæger, 10 læger i uddannelsesstilling, 3 reservelæger i ikke-klassificeret stilling,  samt en klinisk forskningsenhed med en professor, lektor i klinisk sygepleje og 4 ph.d.-studerende.

Afdelingen deltager i den prægraduate undervisning for medicinstuderende på Københavns Universitet

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtale kan forventes afholdt d.24.02.2026

Eventuelle spørgsmål kan rettes til oversygeplejerske Tenna Meggele Stein til og med d.16.februar

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tenna Stein
    tenm@regionsjaelland.dk
    21289109
  • Adresse
    Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    049370
  • Quick-nr.
    487486
  • Indrykningsdato
    06-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tenna Stein
    tenm@regionsjaelland.dk
    21289109
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    049370
  • Quick-nr.
    487486
  • Indrykningsdato
    06-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2026
På baggrund af dette job