Region Syddanmark
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
Bliv leder på et veldrevet akut afsnit – Graviditet og Barsel
Nu har du chancen!
Bliv leder på et veldrevet akut afsnit – Graviditet og Barsel
Det er en gave at gå rundt på vores sengeafsnit for Graviditet og Barsel – her er der et mix af stor lykke – men bag de lukkede døre er der også triste skæbner. Alt sammen skal gribes professionelt, og det stiller store krav at kunne rumme alle typer af patientforløb. Arbejdsopgaverne spænder vidt og afsnittet bærer præg af et stort patientflow og højt akutaktivitet. Afsnittet rummer 28 senge og varetager pleje og omsorg for både raske mødre med børn der skal have ekstra støtte i starten af livet, men også komplekst syge gravide og barslende kvinder.
Sengeafsnittet har 65 ansatte (15 jordemødre og 50 sygeplejersker), og kan betegnes som et afsnit med lille personaleomsætning, god MTU, fremdrift og udvikling som naturligt element i dagligdagen. En meget velfungerende TRIO, der bidrager til en åben kultur og god kommunikation.
I dag er afsnittet ledet af et velfungerende funktionslederpar suppleret med dygtig stedfortræder. Tiden er nu inde til at konvertere stedfortræderstillingen til en funktionslederstilling. Dette på baggrund af det store antal medarbejdere, involvering i flere patientforløb fra neonatal-afsnittet samt forberedelsen til det nye OUH, der ligger i pipeline.
Det vil med andre ord sige at der kommer til at skulle være sam-skabelse af ledelsen af afsnittet bestående af:
- Nuværende oversygeplejerske, Betina Vrist-Rønn
- Dig: Nyansat Oversygeplejerske/Vicechefjordemoder
- Overlæge Britta Blume Dolleris
I ansættelsesprocessen vil der blive lagt særdeles stor vægt på samarbejdsevner og valens for relationsdannelse, idet det vil være afgørende for om opgaven med fælles ledelse af afsnittet kan lykkes.
Vi søger en leder der herudover:
- Er visionær og tør at se nye muligheder for patientforløbene, i en tid hvor sundhedsreformen vil spille en stor rolle.
- I sine udtryk og handlinger sætter patienten, familien og pårørende først
- Udviser engagement og skaber følgeskab
- Har erfaring med ledelse og ikke går af vejen for en konstruktiv snak med medarbejderne.
- Giver plads til medarbejdernes faglighed, perspektiver og reaktioner, også når arbejdet er følelsesmæssigt krævende
- Er i tæt dialog med medarbejderne, og er med til at skabe psykologisk tryghed og lede med menneskelig forståelse
- Vil tage økonomisk ansvar ift. at videreudvikle afdelingens ønske om sund drift.
- Specialekendskab er ikke en forudsætning men en stor fordel.
Vi vil kunne tilbyde:
- Et velfungerende afsnit, vagtplanlægger, klinisk specialister og andre gode ressourcepersoner
- Ny-opstartet studieenhed fyldt med gode initiativer
- En ledergruppe med højt engagement, commitment og styrke
- Nærhed fra afdelingsledelsen og kolleger
- Gruppesupervision med kolleger ved erfaren og dygtig organisationspsykolog
- Professionelt tilrettet introduktionsprogram – både på OUH niveau samt i afdeling D
- Den syddanske forbedringsuddannelse
- Samarbejde med Udviklingsforum, bestående af Chefsygeplejerske, oversygeplejersker, kliniske specialister, udviklingssygeplejerske og adjunk.
Tøv ikke med at ringe, hvis du har spørgsmål!
Om Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Afdeling D er en højt specialiseret gynækologisk-obstetrisk afdeling med en klar ambition om at være blandt Danmarks førende og Europas bedste inden for diagnostik, behandling, pleje og forskning.
Vi har et stærkt fokus på patienten og de pårørende, høj faglig kvalitet, forskning, uddannelse og effektiv drift. Afdelingen arbejder målrettet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og prioriterer trivsel og arbejdsmiljø højt.
Afdelingen har ca. 565 engagerede medarbejdere og varetager omsorg for gravide og fødende samt behandling inden for hele det gynækologisk-obstetriske speciale. Vi arbejder tværfagligt og teambaseret og udvikler os kontinuerligt.
Årligt har vi ca. 4.600 fødsler, over 100.000 ambulante besøg og ca. 7.500 operationer. Afdelingen har aktiviteter på flere matrikler i Odense, Svendborg og Ærø og rummer bl.a. Region Syddanmarks Fertilitetsklinik og Center for Voldtægtsofre.
Kontakt:
Chefsygeplejerske Pia Dybdal mobil: 40 43 33 66 eller mail: pia.dybdal@rsyd.dk
Oversygeplejerske Betina Vrist-Rønn mobil: 23 29 24 58 eller mail: betina.vrist-roen@rsyd.dk
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid.
Ansøgningsfrist: Fredag den 6. marts.
Ansættelsessamtaler: Samtaler planlægges afholdt i uge 12.
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april eller efter aftale
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Lisbeth Møller
lisbeth.moeller@rsyd.dk - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C - Stillingstyper
Ledende jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
234799 - Quick-nr.
487522 - Indrykningsdato
09-02-2026 -
Ansøgningsfrist
06-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Lisbeth Møller
lisbeth.moeller@rsyd.dk - Stillingstyper
Ledende jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
234799 - Quick-nr.
487522 - Indrykningsdato
09-02-2026 -
Ansøgningsfrist
06-03-2026