Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Grib chancen! Bliv en del af vores helt unikke faglige og sociale fællesskab på Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital (NOH).

Vi søger en overlæge til vores neuroradiologiske team med tiltrædelse 1. juni 2026.

Hvis du drømmer om god trivsel, fantastiske kolleger, et omsorgsfuldt fællesskab, et stærkt fagligt miljø, masser af humor, højt til loftet og gode muligheder for medindflydelse og personlig udvikling – og er du med på selv at byde aktivt ind - så send os en ansøgning.

Hvem er vi?

Det neuroradiologiske team på Billeddiagnostisk Afdeling er kendetegnet ved høj faglighed, nysgerrighed, fleksibilitet og samarbejdsvilje. Teamet har et tæt samarbejde med adskillige afdelinger, hvoriblandt kan nævnes hospitalets store neurologiske afdeling foruden en lang række andre kliniske afdelinger. NOH har en stor og velfungerende akutafdeling, som vi har tæt samarbejde med. Som neuroradiolog på NOH, vil man naturligt også have en bred samarbejdsflade med kollegerne i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, da dette speciale er en del af Billeddiagnostisk afdeling.

Afdelingen har en stærk profil på det sociale område og arbejder med en høj grad af opgave-uddelegering. Vi har meget tydeligt fokus på det gode og respektfulde samarbejde og prioriterer det sociale fællesskab højt.

Nordsjællands Hospital er et stort akuthospital, som med sine 3900 ansatte er Nordsjællands største arbejdsplads. Vi har 70.000 indlæggelsesforløb og cirka 130.000 akutte forløb årligt og betjener et optageområde på 320.000 borgere. Stort set alle specialer er repræsenteret på hospitalet.

Hvem søger vi?

 Vi søger en dygtig neuroradiologisk kollega med relevant videreuddannelse indenfor det neuroradiologiske felt – meget gerne med erfaring inden for ØNH-området. Neuroradiologisk team arbejder med en høj grad af selvledelse, så det forventes, at man er komfortabel med den arbejdsform. Det er derfor nødvendigt, at du har mod på til at indgå i organisering og planlægning.

Afdelingen har en stor gruppe introduktionslæger og kursister på forskellige niveauer, som på skift har ophold i det neuroradiologiske team. Derfor er det vigtigt, at du er interesseret i at supervisere og hjælpe dem til at blive dygtige nye speciallæger og gode samarbejdspartnere. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med at planlægge undervisning eller på anden måde har struktureret uddannelseserfaring.

Hvad får du hos os?

  • Et fagligt inspirerende arbejdsliv i et godt socialt miljø på et visionært og udviklingsorienteret akuthospital med stærkt fokus på det gode patientforløb.
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Vi prøver altid at strække os langt for at tilgodese individuelle hensyn.
  • Mulighed for at prøve kræfter med innovations- eller udviklingsaktiviteter – f.x. AI.
  • En afdeling med højt til loftet, flad ledelsesstruktur og rigtig god mulighed for medindflydelse – ikke mindst på planlægningen af det nye hospital, som vi forventer at flytte ud til i september 2026.

Stillingen er vagtbærende og man indgår desuden i eftermiddagsfunktionen, hvor man nogle gange om måneden arbejder til klokken 17.00.

Send din ansøgning elektronisk senest 26. februar 2026.  Der afholdes samtaler i uge 10.

Ansøgningen skal ledsages af CV, der forholder sig til de 7 lægeroller, eventuel publikationsliste, dokumentation for selvstændigt virke og bevis for speciallægeanerkendelse.

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Ansættelse som overlæge forudsætter, at der kan opnås en tilfredsstillende overlægevurdering iht. regionens regler.

Hvis du vil vide mere… så tag endelig fat i en af os:

Områdeansvarlig overlæge Camilla Schwartz på telefon 48 29 32 55/ camilla.schwartz@regionh.dk

Cheflæge Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 / mette-charlotte.marklund@regionh.dk

Du kan læse mere om afdelingen på:

https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/billeddiagnostisk-afdeling/Sider/default.aspx

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital & Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin & Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut & Medicinrådet
  • Kontaktperson
    Camilla Schwartz
    camilla.schwartz@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Leder, Lægelig konsulent
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    266987
  • Quick-nr.
    487534
  • Indrykningsdato
    09-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital & Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin & Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut & Medicinrådet
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Camilla Schwartz
    camilla.schwartz@regionh.dk
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Leder & Lægelig konsulent
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    266987
  • Quick-nr.
    487534
  • Indrykningsdato
    09-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2026
På baggrund af dette job