Region Midtjylland

SBU Fenrishus

Fenrisvej 37, 8210 Århus V

Fagligt ambitøse sygeplejersker søges til Fenrishus

Har du interesse for det børnepalliative felt? Har du mod på faglig udfordring og udvikling, samt det pædagogiske arbejde med børn og unge? Og kan du lide at arbejde aften og nat? Så er det måske lige dig vi leder efter.

Da vi har behov for at udvide med flere sundhedsfaglige medarbejdere, søger vi sygeplejersker til at varetage den sundhedsfaglige indsats om aftenen og natten på Fenrishus. Vi vil være Danmarks førende specialtilbud for børn og unge med komplekse og multiple funktionsnedsættelser. Dette er vores fælles vision, vi er godt på vej, og du kan være med.

En af dine fornemmeste opgaver bliver, at være med til at sikre, at børnene og de unge får det bedst mulige børneliv, med de forudsætninger de er givet, samt at bidrage til at den sundhedsfaglige indsats går hånd i hånd med den socialfaglige indsats, idet de er hinandens forudsætninger i det daglige arbejde om kerneopgaven. 

Fenrishus tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge i alderen 0-25 år. Børnene og de unge på Fenrishus har massive og varige psykiske og fysiske handicaps. Det betyder bl.a. at børnene lever med sygdomme af uhelbredelig og livstruende karakter og har komplekse sundhedsfaglige udfordringer. Dette betyder ligeledes at der arbejdes ud fra den børnepalliative tilgang, med primært fokus på det, der skaber lindring og livskvalitet for det enkelte barn og dennes familie.

På Fenrishus arbejder sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt, for at kunne bidrage bedst muligt til det gode børneliv. Vi behandler, i tæt dialog og samarbejde med egen læge, neuropædiater og "Teamet for lindrende behandling" de komplikationer børnene og de unge har, eller får, som følge af deres handicap. Indsatsen foregår ligeledes i tæt samarbejde med forældre eller værge.

Vi tilbyder:

  • Et individuelt tilpasset introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i dine faglige og personlige forudsætninger.
  • Ti introvagter, hvor du følges med en fast kollega.
  • Individuel oplæring i medicinhåndtering, på Fenrishus, baseret på dine forudsætninger.
  • Intern undervisning i belastningspsykologi, børnepalliation, forflytning og lovgivning.
  • At du altid er i nattevagt med 3-4 kollegaer.
  • En spændende arbejdsplads i et udviklende miljø, hvor respekt, omsorg, nærvær og åbenhed er nøgleordene.
  • En afvekslende hverdag, hvor der ofte opstår situationer, du skal tage stilling til i løbet af vagten.
  • En arbejdsplads hvor vi arbejder strategisk med den palliative tilgang til børn, unge og deres familier.
  • Et tværfagligt samarbejde, hvor du også får viden om specialpædagogiske tilgange og metoder, specielt den neuroaffektive udviklingspsykologi.

Forventninger til dig:
Når du er på arbejde, har du det sundhedsfaglige ansvar i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper. Vi ønsker en fagligt velfunderet og engageret kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt og omsorgsfuldt sted at være for børnene og de unge, og samtidig en god arbejdsplads for medarbejderne. 

Det forventes, at du aktivt deltager i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge, da den pædagogiske tilgang er nøglen til at de sundhedsfaglige opgaver omkring børnene og de unge kan lykkes. 

Af specifikke sundhedsfaglige opgaver kan bl.a. nævnes:

  • Medicinadministration.
  • Håndtering af gastromisonde og sondeernæring.
  • Håndtering af epileptiske anfald.
  • Håndtering af børn med respiratoriske problemstillinger, herunder ilt og sug.
  • Håndtere og koordinere akutte indlæggelser.
  • Håndtere børnenes grundlæggende sundhedsfaglige behov.

Arbejdstid
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer. Hvis lavere timetal ønskes, er der mulighed for at aftale dette. Stillingen er primært med aften- og nattevagter. Derudover forekommer der weekendvagter.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Danske Regioner.

Det forventes, at du har kørekort og har lyst til at køre børnene og de unge til aftaler ud af huset i vores busser.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Har du erfaring inden for børn og unge området er det en fordel, men ingen betingelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsfaglig afdelingsleder Line Korning på tlf. 3057 2186, eller tilbudsleder Ulla Monrad Jensen på tlf. 2343 8525.
Du kan også søge oplysninger på vores hjemmeside eller se filmen om Fenrishus.

Tiltrædelse 1. april 2026.

Ansøgningsfrist den 23. februar 2026. Der afholdes samtaler den 24. februar 2026.

Stillingerne er som udgangspunkt en fuldtidsstillinger.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Anita Ob Gottlieb Mørch
    ANIMOC@rm.dk
    23438525
  • Adresse
    Fenrisvej 37, 8210 Århus V
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63981
  • Quick-nr.
    487549
  • Indrykningsdato
    10-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Fenrisvej 37, 8210 Århus V
  • Kontaktperson
    Anita Ob Gottlieb Mørch
    ANIMOC@rm.dk
    23438525
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63981
  • Quick-nr.
    487549
  • Indrykningsdato
    10-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du en erfaren sygeplejerske, der er klar på action i Akutmodtagelsen? 🚑

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
25-11-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til sengeafsnit 4, Afdeling for depression og angst

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
10-02-2026

Ansøgningsfrist
23-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- eller sundhedsfaglige medarbejdere søges til flyverteam hos botilbuddet Tangkær HS/SP, Specialområde Socialpsykiatri Voksne.

Socialområdet  |  Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
Sygeplejerske

Opslået
20-01-2026

Ansøgningsfrist
12-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske, sengeafsnit for Lunge og Infektionssygdomme

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
06-01-2026

Ansøgningsfrist
31-03-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kardiologisk sygeplejerske med funktion i vores hjertesvigt klinik og Følge op teamet i Klinik 1 & 2 Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
12-01-2026

Ansøgningsfrist
18-02-2026