Region Hovedstaden
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Klinisk underviser til Psykiatrisk Center Nordsjælland
Brænder du for uddannelse og den kliniske psykiatriske sygeplejepraksis?
Så er stillingen her måske lige noget for dig…
Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN) søger en sygeplejerske med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau til stillingen som klinisk underviser for sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Stillingen er fuldtid og organisatorisk placeret i vores klinisk uddannelsesteam. Ledelsesmæssigt refererer stillingen til den uddannelsesansvarlige oversygeplejerske. PCN er beliggende på 4 matrikler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Du skal kunne arbejde på alle 4 matrikler.
Jobbet
Som klinisk underviser har du det læringsmæssige- og pædagogiske ansvar for den kliniske uddannelse på flere afsnit og flere matrikler. Du er ansvarlig for, at vi opfylder kravene for de sygeplejerskestuderendes kliniske uddannelse i samarbejde med oversygeplejerskerne og kliniske vejledere i enhederne. Du skal samtidig fungere som ressourceperson for oplæringsvejlederne og være overordnet oplæringsansvarlig for elever i social- og sundhedsuddannelsen, som vi har i oplæring.
Det kliniske uddannelsesteam, som du bliver en del af, består af 6 medarbejdere inkl. dig. Det er et engageret team, hvor der er plads til at tænke visionært, innovativt og sætte sit eget præg på det pædagogiske arbejde. Internt skal du samarbejde med teamet samt de kliniske vejledere, de daglige vejledere, oplæringsvejlederne, oversygeplejerskerne og det øvrige personale på de afsnit, hvor du bliver tilknyttet. Eksternt skal du samarbejde med professionshøjskolen KP, SOSU H og de kliniske undervisere på de øvrige psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Samarbejdet med de kliniske vejledere og -undervisere på Nordsjællands Hospital er i sin spæde begyndelse, men de bliver også på sigt samarbejdspartnere.
Kvalifikationer
Du er uddannet sygeplejerske og har en relevant master- eller kandidatuddannelse. Du har erfaring indenfor arbejdet med sygeplejerskestuderende og social-og sundhedsassistentelever og gerne psykiatrisk erfaring.
Desuden ønsker vi, at du
- Er sygeplejefagligt og pædagogisk velfunderet og kan facilitere læring, både i vejledningssituationer, refleksionsgrupper og i undervisningssammenhænge
- Er god til at planlægge, koordinere og skabe overblik
- Har gode samarbejdsevner og samtidig kan arbejde selvstændigt
- Kan håndtere lærings- og uddannelsesmæssige udfordringer og problemstillinger og kan tilgå disse arbejdsopgaver med nysgerrighed.
- Besidder innovative- og udviklingsmæssige kompetencer og har lyst til at indgå i et dynamisk samarbejde i såvel det kliniske uddannelsesteam som med vores øvrige samarbejdspartnere.
- Er åben, udadvendt, fleksibel og empatisk
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en stilling med mulighed for at arbejde alsidigt med uddannelse og pædagogik. Du vil få mange kontaktflader i en organisation, der er præget af udvikling og forandring. Samtidig bliver du en del af et team, som sætter både faglighed, humor og trivsel højt. Vi er glade for at gå på arbejde, og glæder os til at byde dig velkommen som en del af vores team.
Løn og vilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. maj 2026 eller efter aftale
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte uddannelsesansvarlig oversygeplejerske Solveig Abrahamsen på tlf. 23319725 eller mail solveig.abrahamsen@regionh.dk
Du kan også læse og høre mere om psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest onsdag den 11. marts 2026
Vi afholder asnættelsessamtaler tirsdag den 17. marts 2026
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital. Vi har patientaktiviteter fordelt på 4 matrikler i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Vores optageområde udgør ca. 375.000 borgere og 194 sengepladser. Hvis du vil vide mere om centret er du velkommen til at kigge her.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Solveig Gudman Abrahamsen
solveig.abrahamsen@regionh.dk
23319725 - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
266991 - Quick-nr.
487551 - Indrykningsdato
10-02-2026 -
Ansøgningsfrist
11-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Solveig Gudman Abrahamsen
solveig.abrahamsen@regionh.dk
23319725 - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
266991 - Quick-nr.
487551 - Indrykningsdato
10-02-2026 -
Ansøgningsfrist
11-03-2026