Region Nordjylland

Dag- og Sengeafsnit for Børne- og Ungdomspsykiatri

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Social- og sundhedsassistenter søges til nyt sengeafsnit for spiseforstyrrelse

Er du social- og sundhedsassistent og drømmer om at dygtiggøre dig indenfor et spændende speciale, så se her.
Vi søger social- og sundhedsassistenter, som ønsker at gøre en forskel indenfor den specialiserede behandling omkring spiseforstyrrelse, og som ønsker mulighed for at specialisere sig.
I forbindelse med udflytning til hospitalsbyen åbnes der et nyt sengeafsnit for spiseforstyrrelse. Afsnittet er bygget til 10 sengepladser, men åbner i første omgang med 8 sengepladser for børn og voksne.
Sengeafsnittet varetager behandling af spiseforstyrrelse hos patienter, som vurderes påvirkede af deres psykopatologi i en grad, hvor indlæggelse vurderes nødvendigt. Under indlæggelse vil der være fokus på intensiveret behandling af anoreksi i en tværfaglig kombination af lægefaglig, psykologfaglig og miljøterapeutisk behandling.
Da sengeafsnittet for spiseforstyrrelser er nyt, vil du få rig mulighed for at bidrage til udvikling og opbygning af afsnittet.
Ledelsen består af ledende overlæge samt ledende oversygeplejerske, som også varetager ledelse i sengeafsnit for børne- og ungdomspsykiatri. Der vil være en souschef tilknyttet hvert sengeafsnit. Selvom afsnittene dækker forskellige diagnostiske og behandlingsmæssige områder, står de på et fælles fagligt fundament - den mentaliseringsbaserede tilgang. Det fælles faglige ståsted og den fælles afsnitsledelse vil sikre et tæt og konstruktivt samarbejde afsnittene i mellem, og det vil muliggøre gode og fleksible forløb med patienten i centrum.
Der vil være samarbejde på tværs med ambulatorium for spiseforstyrrelse.

Om jobbet
Jobbet er som udgangspunkt først og fremmest med afsæt i den psykiatriske sygepleje, hvor vi har fokus på patienternes individuelle behandling og behov gennem kontaktpersonsordning. Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper og arbejdsopgaver vil bl.a. være psykoedukation til patienter og pårørende og ADL-træning. Inddragelse af patient står centralt i arbejdet. Der tages udgangspunkt i de sunde ressourcer og at den sociale handlekompetence styrkes. Den enkelte patient motiveres med henblik på mestring og ansvarliggørelse. Nærværet hos den enkelte patient har høj prioritet, og man har ansvar for arbejdet med problemorienterede planer, observationer, medicin og deltagelse ved samtaler, indlæggelsessamtaler, konferencer, netværksmøder og samarbejdsmøder.
I vores hverdag vægter vi samarbejdet med pårørende højt, og som sygeplejerske vil du arbejde med pårørendekontakt dagligt.
I vores sengeafsnit vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i både konflikthåndtering og deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder og fysiske greb i påkrævede situationer. Alle medarbejdere skal herefter kunne varetage opgaven som alarmløber til andre afsnit. 
Du vil indgå i tæt, tværfagligt samarbejde med vores behandlerteam og samarbejdspartnere, både internt og eksternt, ift. Indlæggelsesforløb, behandling, inddragelse og udskrivelse.
Du kommer til at deltage i supervision med dine kollegaer.


Om dig
Vi ønsker os en kollega, der brænder for psykiatri og for specialet, og er nysgerrig efter at lære nyt. Du er åben og imødekommende og møder både kollegaer, patienter og pårørende med medmenneskelighed og respekt. Vi forventer at du har gode samarbejdsevner, at du er god til at skabe relationer, god til at mentalisere og bidrager positivt til forandringer. Du er fagligt engageret, åben for faglig refleksion og sparring samt trives i et tværfagligt samarbejde.
Du bidrager til et kollegialt fællesskab med ansvar for et godt arbejdsmiljø.
Derudover ønsker vi os, at;
  • Du har børnepsykiatrisk/psykiatrisk erfaring og gerne indenfor arbejdet med spiseforstyrrelse
  • Erfaring med, lyst og evne til at observere, beskrive og dokumentere både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde ud fra miljøterapeutiske principper
  • Er selvstændig i tilrettelæggelsen af dine opgaver og kan tage ansvar

Vi tilbyder
Vi tager hånd om dig både under og efter introduktionsperioden. Du får introduktion og oplæring på afsnittet ved mentor.
Der er fokus på den faglige og personlige udvikling og du får en arbejdsdag med god variation i opgaver.
Vi lægger vægt på medindflydelse og at alle tager ansvar for et godt arbejdsmiljø, som der aktivt arbejdes med og udvikles på.
Vi har ønskeplanlægning, så der er mulighed for indflydelse på egen arbejdstid.
Afsnittet er nyt og der vil være mulighed for løbende at være med til at sætte retningen for afsnittet i samarbejde med ledelsen, samt mulighed for dygtiggørelse indenfor specialet.

Om os
Sengeafsnit for børne og ungdomspsykiatri er normeret til 11 (12 fra maj) sengepladser til børn i alderen 0-17 år. Gennemsnitsalderen er ca. 14-16 år. Vi har patienter med diagnoser som skizofreni, angst, autisme, ADHD og selvmordstanker. Vi modtager patienter til planlagte indlæggelser, og har derudover også akutte indlæggelser samt akut modtagefunktion.
Dagafsnit for børne og ungdomspsykiatri er normeret til 7 dagspladser, hvor vi primært modtager patienter til planlagte indlæggelser med henblik på observationer ift. udredning. Gennemsnitsalderen er ca. 8-12 år. 
Til maj åbner et nyt sengeafsnit for spiseforstyrrelse. Sengeafsnit for spiseforstyrrelse modtager både patienter under og over 18 år, som grundet spiseproblematik har brug for indlæggelse.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling generelt
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Aalborg Universitetshospital og er regionsdækkende. Vi har tre ambulatorier, et tværfagligt udgående team, to sengeafsnit og en dagafdeling.
Børne- og Ungdomspsykiatriens ledelsesorganisering består af en afdelingsledelse med cheflæge, chefsygeplejerske og chefpsykolog. Ambulatorierne har duoledelser med ambulatorieledere og ledende overlæger, mens sengeafsnittene ledes af ledende oversygeplejerske og ledende overlæge.

Arbejdet bygger på Psykiatriens overordnerede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren.
Uddannelse af studerende og elever er en af psykiatriens kerneopgaver, som alle bidrager til.

Vil du vide mere
Hvis stillingen har vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Skulle du ønske yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Linette Jørgensen, tlf. 97643380 / 40139135.

Det praktiske
Ansættelse: 1. april 2026 eller snarest derefter


Ansøgningsfrist:  2. marts 2026

Vi holder samtaler følgende dag: 9. marts 2026

Stillingen er på fuld tid, med weekendvagter cirka hver anden weekend og med skiftende vagter.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte
ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter
vi også straffeattest og børneattest.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil
ikke blive behandlet.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Fra 06.05.2026 vil tjenesten være placeret i Hospitalsbyen. Vi opfordrer ansøger til at være
opmærksom på dette ved ansøgning.

 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Linette Jørgensen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22279
  • Quick-nr.
    487556
  • Indrykningsdato
    10-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Linette Jørgensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22279
  • Quick-nr.
    487556
  • Indrykningsdato
    10-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Bostedet Kærvang Nykøbing Mors søger Social- og Sundhedsassistent

Specialsektoren  |  Strandparken 82, 7900 Nykøbing M
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-12-2025

Ansøgningsfrist
05-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Social- og sundhedsassistent til Specialbørnehjemmet Kvisten

Specialsektoren  |  Højdedraget 5, 9530 Støvring
Social- og sundhedsassistent

Opslået
10-02-2026

Ansøgningsfrist
26-02-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Social -og sundhedsassistent søges til psykiatrisk sengeafsnit N1 Rehabiliteringspladser i Brønderslev

Aalborg Universitetshospital  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-01-2026

Ansøgningsfrist
20-02-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Specialiseret SOSA til akut stroke

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
06-02-2026

Ansøgningsfrist
05-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sundhedsfaglig medarbejder søges til et spændende og udviklende job på Psykiatrisk sengeafsnit S2.

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
Social- og sundhedsassistent

Opslået
30-01-2026

Ansøgningsfrist
19-02-2026