Region Nordjylland

Kvisten

Højdedraget 5, 9530 Støvring

Social- og sundhedsassistent til Specialbørnehjemmet Kvisten

Trives du i et arbejde, hvor sundhedsfaglighed, ro og vedholdenhed gør en forskel i hverdagen for børn og unge?

Vi leder ikke bare efter social- og sundhedsassistent. Vi leder efter en kollega, der har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab, hvor sundhedsfaglig dømmekraft, ansvar og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

På Kvisten arbejder vi med børn og unge med omfattende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og komplekse sundhedsmæssige behov. Pleje, behandling og sundhedsfaglige indsatser fylder derfor en væsentlig del af hverdagen.

En hverdag med høj sundhedsfaglig kompleksitet
De fleste af børnenes/de unges somatiske tilstand kræver vedvarende observation, behandling og sundhedsfaglig opmærksomhed.

Sundhedsfaglighed i praksis
Som social- og sundhedsassistent på Kvisten arbejder du tæt på børnene og de unge i deres hverdag. Opgaverne omfatter blandt andet personlig pleje, behandling og observation, herunder medicinhåndtering, sondemad, inhalationer og andre sundhedsfaglige indsatser.

Samtidig er det afgørende, at de sundhedsfaglige opgaver udføres med et pædagogisk blik. Den måde, pleje og behandling tilrettelægges og gennemføres på, har stor betydning for børnenes og de unges trivsel, oplevelse af tryghed og livskvalitet.

Der kan også være tale om børn og unge, der har behov for terminal pleje, hvor omsorg, lindring og nærvær er i centrum, og hvor samarbejdet med familien har særlig betydning.

Fællesskab og ansvar
Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor flere faggrupper arbejder tæt sammen. Sundhedsfaglig dømmekraft hos os handler om at kunne begrunde sine valg, arbejde inden for fælles rammer og justere egen praksis, i takt med børnenes behov og tilstande.

Det er ikke et individuelt anliggende, men en del af det fælles ansvar, hvor vi gør vores faglige overvejelser tydelige for hinanden gennem skriftlighed og overlevering, så indsatsen omkring børnene og de unge hænger sammen på tværs af vagter og faggrupper.

Pleje, behandling og stjernestunder
Hverdagen på Kvisten rummer både omfattende pleje- og behandlingsopgaver og det, vi kalder stjernestunder. Små øjeblikke med nærvær, velvære og pædagogiske aktiviteter, hvor barnets eller den unges livskvalitet træder tydeligt frem.

Det er ofte i samspillet mellem de sundhedsfaglige indsatser og disse stjernestunder, at arbejdet giver mening og faglig tilfredshed.

Hvem forestiller vi os, du er?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at arbejde i et felt med høj sundhedsfaglig kompleksitet. Du trives med gentagelser, langsomme forløb og situationer, hvor udvikling ikke altid er synlig på kort sigt.

Du kan arbejde systematisk, bevare roen og tage ansvar i hverdagen og indgå aktivt i samarbejdet med kolleger og andre faggrupper.

Stillingen forudsætter, at du har kørekort, da transport i forbindelse med opgaver omkring børnene/de unge kan indgå som en del af arbejdet.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Mette Farsinsen på tlf. 22 80 25 92 på hverdage mellem kl. 10-12.   

Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside specialbornehjem.rn.dk og Gør karriere (rn.dk) 

Kom med indenfor i hverdagen på Specialbørnehjemmene på Facebook: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland og på Instagram: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland (@specialboernehjemmene) 

Det praktiske
Det er en fast stilling på 37 timer - ønsker du ansættelse på færre timer, kan dette imødekommes.

Du ansættes i blandede dag- og aftenvagter med arbejde hver anden weekend.
Ansøgningsfrist 26. februar 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Opstart 1. marts eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for FOA. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Farsinsen
    22802592
  • Adresse
    Højdedraget 5, 9530 Støvring
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    22283
  • Quick-nr.
    487564
  • Indrykningsdato
    10-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Højdedraget 5, 9530 Støvring
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Farsinsen
    22802592
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    22283
  • Quick-nr.
    487564
  • Indrykningsdato
    10-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Social- og sundhedsassistenter søges til nyt sengeafsnit for spiseforstyrrelse

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
10-02-2026

Ansøgningsfrist
02-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Specialiseret SOSA til akut stroke

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
06-02-2026

Ansøgningsfrist
05-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sundhedsfaglig medarbejder søges til et spændende og udviklende job på Psykiatrisk sengeafsnit S2.

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
Social- og sundhedsassistent

Opslået
30-01-2026

Ansøgningsfrist
19-02-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Bostedet Kærvang Nykøbing Mors søger Social- og Sundhedsassistent

Specialsektoren  |  Strandparken 82, 7900 Nykøbing M
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-12-2025

Ansøgningsfrist
05-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Social -og sundhedsassistent søges til psykiatrisk sengeafsnit N1 Rehabiliteringspladser i Brønderslev

Aalborg Universitetshospital  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-01-2026

Ansøgningsfrist
20-02-2026