Region Sjælland
Fælledvej 13, 4200 Slagelse
På Neonatalafsnittet i Slagelse, har vi nu to faste stillinger ledige
Kan du lide at din sygepleje spænder fra akutte situationer, til vejledning og partnerskab med forældre? Er du god til kommunikation og til at være i den akutte sygepleje, såvel som i de langvarige indlæggelser? Synes du samarbejdet med nye familier er meningsfyldt?
Du har interesse i at arbejde i den akutte og intensive sygepleje med det for tidligt fødte barn/den syge nyfødte i et familiecentreret miljø, hvor moderen indlægges direkte ved siden af sit barn efter fødslen.
Du trives med både langvarige som kortere indlæggelser.
Du kan indgå i plejen til sårbare familier og finder interesse i den sociale dimension af familiedannelsen.
Du arbejder med omsorg og kan samtidig lide at blive udfordret af en uforudsigelig akut funktion.
Du har energi og glæde ved samarbejde med familie og kollegaer om at få ting til at lykkedes.
Vi søger en sygeplejerske, gerne med erfaring fra neonatalafdeling, børneafdeling eller erfaring fra det akutte område. Har du klinisk vejlederuddannelse så vil det kun være en ekstra fordel.
Du skal påregne at arbejde ligeligt i blandede vagter og hver anden weekend. Til gengæld har du indflydelse på din vagtplanlægning via ønskeplaner.
Vi har en on-boarding sygeplejerske i afsnittet som blandt andet styrker vores modtagelse af nyansatte samt kompetenceudvikling i afsnittet generelt. Vi tilbyder individuel introduktion og oplæring og introducerer efter introduktionsprogram med kompetenceudvikling. Som nyansat planlægges du til opsamlende samtaler i de første måneder mhp. på at sikre din læring og din integrering i Afdelingen. Herudover har vi fast simulationstræning og Skills-træning.
I afsnittet har vi uddannede træningsambassadører, som har fokus på træning i dagligdagen med henblik på at understøtte fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Derudover er vi et afsnit med høj trivsel, lavt sygefravær og kollegaer, der favner bredt. Vi har i afsnittet ligeledes stort fokus på det gode kollegaskab og psykologisk tryghed. Tværfagligheden er stærk i afsnittet og med god relation til de nærmeste samarbejdspartnere på Børneafdelingen, Fødeafdelingen og Barselsafsnittet.
Vi forventer, at du tager medansvar for egen læring. Så forpligter vi os til at give dig muligheden for at blive en del af en faglig stærk personalegruppe, der passer på hinanden. Vi arbejder målrettet med forbedringsledelse med udgangspunkt i kliniske faglige problemstillinger.
Afdelingen er beliggende i nybygget afsnit med ni enestue og eget ambulatorie, hvor vi blandt andet har ambulante opfølgninger samt varetager afsnittets veletablerede THB-ordning (Tidlig Hjemme Behandling). Dette sker både ved fysisk fremmøde samt videokonsultationer. Desuden har vi et ambulant rum til ekkokardiografi.
Afdelingen modtager hvert år ca. 450 patienter grundet nedenstående årsager:
Børn født ”til tiden” med komplikationer til fødsel og tiden umiddelbart efter.
”For tidligt fødte” født efter graviditetsuge 28 indtil barnet er klar til at komme hjem.
Vi modtager og stabiliserer børn til overflyttes til højtspecialiseret funktion på Rigshospitalet.
Vi hjemtager ekstremt for tidligt fødte børn, som er stabiliseret og har passeret uge 28 og kan passes lokalt, samt andre spædbørn, der er færdigbehandlet på Rigshospitalet.
Større børn op til ca. et års alderen til luftvejsstøttende behandling eller krampebehandling.
Børn, hvor moderen har rusmiddelforbrug eller er i anden medicinsk behandling, der kan give abstinenser hos det nyfødte barn i perioden efter, håndteres i samarbejde med Familieambulatoriet.
Afdelingen har udgående funktion til fødsler. Funktionen er i samarbejde med pædiater.
Børne- og Ungeafdelingen består af et neonatalafsnit, et alment børneafsnit med akutmodtagelse, samt et børneambulatorium.
Vi håber på at høre fra dig og inviterer gerne på et uforpligtende besøg eller en kop kaffe.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse arbejder sammen om visionen:
Sammen er vi bedst og dette afspejler sig også i den måde Neonatalafsnittet arbejder sammen og på tværs med andre afdelinger på sygehuset.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der skal foreligge børneattest ved ansættelse.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til oversygeplejerske Karina Westergaard Rolf.
Samtaler forventes afholdt mandag den 18. marts 2026
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Karina Rolf
kwp@regionsjaelland.dk
93 56 71 40 - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
049434 - Quick-nr.
487582 - Indrykningsdato
10-02-2026 -
Ansøgningsfrist
11-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Karina Rolf
kwp@regionsjaelland.dk
93 56 71 40 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
049434 - Quick-nr.
487582 - Indrykningsdato
10-02-2026 -
Ansøgningsfrist
11-03-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejersker til intensivt psykiatrisk sengeafsnit SL, Psykiatrien Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
30-01-2026Ansøgningsfrist
08-03-2026 -
Sygeplejerske fuld tid Dermatologisk Afdeling, SUH Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 5, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
16-02-2026Ansøgningsfrist
09-03-2026 -
Sygeplejerske til fast stilling, Medicin 1, Dialysesatellitten i Næstved
Næstved Sygehus | Ringstedgade 39, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
12-02-2026Ansøgningsfrist
22-03-2026 -
Sygeplejerske til kirurgien
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
18-02-2026Ansøgningsfrist
28-02-2026 -
Sygeplejerske til Øjenafdelingen, SUH - Næstved
Næstved Sygehus | Ringstedgade 33, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
26-12-2025Ansøgningsfrist
22-02-2026