Region Midtjylland

Børn og Unge

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge i Neonatologi ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital (AUH), med specialfunktion inden for neonatologi er ledig til besættelse pr 1. april 2026 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtids stilling med fuld vagt forpligtigelse, 7 skiftet blandet vagt.

Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling og en af landets største.

Børn og Unge, AUH har cirka 500 medarbejdere fordelt på mange forskellige faggrupper. Afdelingen har 71 sengepladser, 6.500 indlæggelser og 27.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 60 speciallæger; 31 overlæger, heriblandt 1 cheflæge, 1 lærestolsprofessor, 2 kliniske professorer, og 29 afdelingslæger, samt 22-28 uddannelseslæger.

Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret.

Nyfødt Intensiv under Børn & Unge, AUH varetager al højt specialiseret behandling og transport af syge nyfødte og intensive patienter op til 3 måneder i Region Midtjylland. Afsnittet har desuden hoved/regionalfunktion for de 6 kommuner (Århus, Samsø, Skanderborg, Odder, Horsens og Hedensted) og har med over 7.000 fødsler pr. år Danmarks største optageområde.

Nyfødt Intensiv har 24 senge samt 6 nyfødte indlagt i Mor/barn afsnittet. Mere end 200 børn behandles i hjemmet i THO (tidligt hjemmeophold). Transportordningen er landets største og varetager ca 350 transporter per år, heraf knap 200 med lægeledsagelse. Afdelingen er ligeledes kendetegnet ved en stor forskningsaktivitet af høj kvalitet, som understøttes af alle medarbejdere i hverdagen og afdelingens professor.

Afsnittet har 2 døgndækkende speciallæge vagtlag, en tilstedeværende samt en døgndækkende rådighedsvagt i Den regionale neonatale transportordning. De 2 vagtlag dækkes af 14 speciallæger.

I Børn og Unge har vi mange snitflader og samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på tværfagligt, såvel som tværregionalt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer - dette forventer vi også af dig.

Inden for forskning er der et udbredt samarbejde med andre afdelinger og institutioner og tætte kontakter til andre nationale og internationale forskningsnetværk. Særligt er Aarhus Universitetshospital medlem af The European University Hospital Alliance' (EUHA), et netværk af Europas førende universitetshospitaler inden for behandling, uddannelse og forskning.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt. 

Overlægen kommer til at indgå i neonatal teamet, AUH, og er tilknyttet Nyfødt Intensiv, Børn og Unge. Family Centrered Care, zero separation og NIDCAP er bærende principper for Nyfødt Intensiv og ansøgeren skal kunne arbejde visionært og engageret med disse. 

Ud over opgaver inden for den generelle og højt specialiserede neonatologi, er der til stillingen følgende specifikke ansvarsområder:

Overlægen indgår i fagområdeledelsen for neonatologi og i den samlede ledergruppe ved Børn og Unge, AUH. Overlægen forventes at påtage sig ledelsesopgaver ad hoc i det omfang det er nødvendigt for afdelingens drift og ledelse. 

Ud over opgaver inden for den generelle og højt specialiserede neonatologi, indebærer stillingen et overordnet strategisk, fagligt og udviklingsmæssigt ansvar for det neonatal-neurologiske område og forudsætter tæt tværfagligt og tværdisciplinært samarbejde på tværs af specialer, professioner og organisatoriske niveauer. Stillingen har således giver således mulighed for at sætte retning for området og sikre sammenhæng mellem klinisk praksis, faglig udvikling og organisatoriske prioriteringer. 

Opgaverne omfatter bl.a.

  • Strategisk ansvar for udvikling, implementering og løbende revision af nationale og lokale retningslinjer inden for neonatal neurologi i samarbejde med relevante kliniske, parakliniske og tværfaglige aktører.
  • Overordnet ansvar for planlægning, koordinering og videreudvikling af tværfaglig undervisning, kompetenceudvikling og videndeling inden for det neonatal-neurologiske område på tværs af faggrupper.
  • En væsentlig rolle i beskrivelse, udvikling og kvalitetssikring af det tværfaglige og tværdisciplinære samarbejde omkring neurologisk billeddiagnostik med fokus på evidensbaseret praksis og ressourcebevidst anvendelse.
  • Strategisk og fagligt ansvar for udvikling, standardisering og implementering af andre diagnostiske undersøgelser inden for neonatal neurologi, herunder neurofysiologiske og andre billeddiagnostiske undersøgelsesmodaliteter, i samarbejde med relevante afdelinger og specialer.
  • Løbende opdatering af beskrivelser af neuro-neonatologiske patientforløb, herunder sikre sammenhængende diagnostiske og behandlingsmæssige patientforløb på tværs af afdelinger og faggrupper.
  • Overordnet lægeligt ansvar for i samarbejde med relevante instanser at sikre at udvikling og vedligeholdelse af afdelingens tilgængelige medicin, instrukser for medicinblandinger – og givning samt aktiv deltagelse i lokalt, regionalt og nationalt tværfagligt arbejde med retningslinjer for dette til nyfødte.

Formelle kvalifikationer

  • Godkendt ekspertuddannelse i neonatologi.
  • Forskningsaktiv
  • Omfattende erfaring med behandling og transport af intensiv syge neonatale børn.
  • Dokumenteret omfattende undervisningserfaring.
  • Ledelseserfaring inden for de rammer det kan forventes af en speciallæge.

Overlægen indgår i fagområdeledelsen for neonatologi og i den samlede ledergruppe ved Børn og Unge, AUH. Overlægen forventes at påtage sig ledelsesopgaver ad hoc uden for ovenstående funktionsbeskrivelse i det omfang det er nødvendigt for afdelingens drift og ledelse.

Nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til professor, ledende overlæge, ph.d. Tine Brink Henriksen på 3071 5567 eller ledende overlæge, PhD, Henrik Vendelbo Nielsen 3071 5166.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgning incl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hver af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer. Skema hertil findes på Region Midtjyllands hjemmeside her. Skemaet sendes sammen med ansøgningen.

Ansøgningsfrist den 27. februar 2026

Ansøgning kan kun sendes via nedenstående link.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tine Brink Henriksen
    3071 5567
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63969
  • Quick-nr.
    487592
  • Indrykningsdato
    10-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Tine Brink Henriksen
    3071 5567
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63969
  • Quick-nr.
    487592
  • Indrykningsdato
    10-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge i Neonatologi ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Overlæge  |  Pædiatri

Opslået
10-02-2026

Ansøgningsfrist
27-02-2026