Region Nordjylland

Ambulatorium for Psykose

Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

Specialpsykolog til Ambulatorium for Psykoser

Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg søger specialpsykolog til Ambulatorium for Psykoser

I Ambulatorium for Psykoser arbejder vi med afsæt i F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment). Det er en model for fleksibel og koordineret ambulant indsats til mennesker med svære psykiske lidelser. Vi har bl.a. fokus på recovery og fleksibilitet tilpasset patientens aktuelle behov og behandling i patientens nærmiljø. Vi søger en engageret specialpsykolog til at indgå i vores dygtige team, som vil medvirke til den fortsatte udvikling og implementering af F-ACT-modellen hos os, herunder udredningsfunktion og behandling.

Om jobbet
Du vil få et spændende arbejdsfelt med en dedikeret personalegruppe og med rammerne til at skabe gode behandlingsforløb. Dine arbejdsopgaver vil primært være psykopatologisk og psykologisk udredning og psykoterapi. Din konkrete funktion vil vi aftale specifikt med dig med udgangspunkt i dine erfaringer, individuelle ønsker og interesseområder.

Kliniske arbejdsopgaver er bl.a.:
  • Forsamtaler, herunder psykopatologisk diagnostisk udredning og visitation
  • Kliniske psykopatologiske undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner
  • Psykoterapeutisk behandling
  • Psykologiske undersøgelser, bl.a. kognition og social kognition.
  • Konferenceledelse
  • Supervisions- og vejledningsopgaver monofagligt og tværfagligt
Der er udover det direkte og selvstændige kliniske udrednings- og behandlingsarbejde mulighed for at:
  • Bidrage til driften af specialpsykologuddannelsen og til udviklingen af specialpsykologfunktionen i Klinik Psykiatri Syd
  • Indgå i udviklingen af udrednings- og behandlingstilbud i Psykoseområdet og bidrage med din viden og kompetencer bredt i organisationen i forbindelse med undervisning og udvikling
  • Tilrettelægge og indgå i undervisningsprogrammer i forhold til egen faggruppe, øvrigt personale og studerende mv.
  • Indgå i tværregionale og internationale fora
Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er specialpsykolog i psykiatri eller i afslutningen af uddannelsesforløb til specialpsykolog
  • Har bred klinisk psykiatrifaglig erfaring og kendskab til målgrupperne
  • Har god faglig såvel som personlig gennemslagskraft og mod på at gå nye veje
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt behandlerteam
  • Er kreativ og fleksibel, men samtidig struktureret i arbejdet
  • Vi lægger vægt på egenskaber som åbenhed, samarbejdsevne, engagement og lyst
Vi tilbyder:
  • Et ansvarsfuldt, afvekslende og udviklende job
  • Et tæt tværfagligt og dynamisk samarbejde, miljø i funktionen
  • Inspirerende, engagerede og dygtige kolleger
  • Tilknytning til den samlede psykologgruppe i Psykiatrien med mulighed for at være med til at videreudvikle det psykologfaglige indhold
  • Faglig udvikling
  • Supervision efter behov
  • Mentorordning
  • En arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og engagement
Om os
Ambulatoriet for Psykoser er organisatorisk placeret på Brandevej 5 i Aalborg Øst og samarbejder især med de to sengeafsnit på Brandevej, sengeafsnit i akutsøjlen og OPUS-ambulatoriet. Målgruppen er voksne med skizofreni eller anden psykosesygdom med behov for ambulant behandling og tværsektoriel opfølgning. Ambulatoriet består af 4 geografiopdelte teams, der alle er tværfagligt funderede.

Som specialpsykolog i psykoseambulatoriet vil du indgå i et af disse teams bestående af overlæger, sygeplejersker, socialrådgivere, peer-medarbejdere og sekretærer. Specialpsykologen indgår som en væsentlig del med selvstændig forvisitation og diagnostik.

Vores patienter er psykisk sårbare og har brug for samarbejdspartnere, som kan og tør bruge deres erfaring, både som fagpersoner og som mennesker. Vores patienter har typisk ikke haft en snorlige vej gennem livet, men fælles for dem er, at de har søgt hjælp og ønsker et godt hverdagsliv med familie, venner, fritidsinteresser og for mange også et meningsfuldt job eller anden beskæftigelse. Recovery tanken er vigtig i vores tilbud, og det kalder på, at vi har varierede behandlingselementer og faggrupper at trække på. Vores behandling sigter mod at møde det hele menneske og støtte dem i at opnå en meningsfuld hverdag med god livskvalitet. Vi søger at mindske invaliderende symptomer og bruger mange varierede behandlingstiltag til at nå derhen (medicinsk-, psykoterapeutisk- og gruppebehandling).

Almenpsykiatrisk Afdeling i Aalborg er en del af Aalborg Universitetshospital. Afdelingen er i løbende udvikling med fokus på faglig specialisering og mere ambulant behandling. Vores vision er at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Afdelingen omfatter både åbne og intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse samt en omfattende ambulant funktion, læs mere her.

Vil du vide mere?
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder Tahmeenah Rahi, Mobil: 30318471 eller E-mail: t.rahi@rn.dk.

Du kan her læse mere om Job og uddannelse i Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg Job og uddannelse.
 
Det praktiske
 
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
     
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
     
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes.
     
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborgs kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
     
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Funktionsbeskrivelse samt Udkast til Model for F-ACT i region Nordjylland kan rekvireres ved kontakt til sekretær Mette Ramsgaard på e-mail: mrams@rn.dk.

Samtaler forventes afholdt 3. marts 2026.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22292
  • Quick-nr.
    487599
  • Indrykningsdato
    11-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22292
  • Quick-nr.
    487599
  • Indrykningsdato
    11-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Klinisk psykolog til Center for Kønsidentitet, Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital søger pr. 1. april 2026 en psykolog på fuld tid

Aalborg Universitetshospital  |  Stengade 10, 9000 Aalborg
Psykolog

Opslået
05-02-2026

Ansøgningsfrist
19-02-2026