Psykiatrisk Modtageafsnit
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske til Psykiatrisk Modtageafsnit og Skadestue
Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg søger sygeplejerske med erfaring i akut psykiatri til Psykiatrisk Modtageafsnit og SkadestueVil du være en del af Psykiatrisk Modtageafsnit og Skadestue i Region Nordjylland?
Vi opnormerer i Psykiatrisk Modtageafsnit og Skadestue som led i implementeringen af 10-årsplanens indsatser på det akutpsykiatriske område. Derfor søger vi en engageret sygeplejerske, der vil være med til at udvikle og styrke vores regionsdækkende, akutte tilbud til borgere med psykisk sygdom.
Om jobbet
Du bliver en del af et alsidigt og specialiseret team med opgaver som:
- Psykiatrisk skadestuearbejde og modtagelse
- Pleje og behandling af patienter i vores 6 modtagesenge
- Telefonrådgivning til borgere
- Liaisonpsykiatri
- Udekørende funktion
- Deltagelse i akutte tilkald på matriklen
- Uddannelse af sygeplejestuderende og ambulancebehandler, samt har læger og specialpsykologkandidater i uddannelsesforløb. Uddannelse er en kerneopgave, som alle medarbejdere bidrager til.
- Grundig introduktion og mentorordning
- Supervision ved psykolog
- Mulighed for efter- og videreuddannelse, fx specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- Indflydelse på vagtplan og løbende kompetenceudvikling
Om dig
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med psykiatrisk sygepleje
- Lyst til og interesse for den akutte psykiatri, hvor der kan være en travl hverdag og er komplekse patientforløb
- Er fagligt nysgerrig og har lyst til at være engageret i den faglige udvikling i afsnittet
- Er psykisk robust, har gode sociale kompetencer, et godt humør og en positiv indstilling til arbejdet
Psykiatrisk Modtageafsnit og Skadestue er et døgnåbent afsnit for både børn og voksne med behov for akut psykiatrisk vurdering og behandling. Vi har seks modtagesenge til kortvarige indlæggelser og tilbyder telefonrådgivning døgnet rundt, både til borgere og fagfolk. Vi dækker hele Region Nordjylland og har en central rolle i det akutte psykiatriske beredskab, herunder med en ny funktion som Akutpsykiatrisk Koordinator, der understøtter samarbejdet med AMK-vagtcentral og Lægevagten.
Vi er en erfaren og engageret personalegruppe med lav personaleomsætning og et stærkt fagligt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen med både somatikken og øvrige psykiatriske afdelinger og har fokus på faglig udvikling, forskning og tværfagligt samarbejde – i tråd med ambitionerne i 10-årsplanen for Psykiatriområdet, Sundhedsreformen og for Hospitalsbyen.
Almenpsykiatrisk Afdeling i Aalborg er en del af Aalborg Universitetshospital. Afdelingen er i løbende udvikling med fokus på faglig specialisering og mere ambulant behandling. Vores vision er at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Afdelingen omfatter både åbne og intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse samt en omfattende ambulant funktion, læs mere her.
Det praktiske
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes
- Blandede vagter, herunder vagt hver 2. weekend og ca. 10 aften-/nattevagter pr. 4 uger.
- Fra 12. marts 2026 vil tjenesten være placeret i Hospitalsbyen. Vi opfordrer ansøgere til at være opmærksomme på dette ved ansøgning.
- Uddannelse af studerende og elever er en af Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborgs kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Vil du vide mere?
Kontakt ledende oversygeplejerske Tina Goosmann Riis på tlf. 9764 3700/2334 2042 eller tigo@rn.dk.
Du kan her læse mere om arbejdet som sygeplejerske i Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg Sygeplejersker og Mød sygeplejerskerne.
Du kan læse mere om Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg her Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg.
Om Region Nordjylland
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Mette Ramsgaard - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
22297 - Quick-nr.
487623 - Indrykningsdato
11-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Mette Ramsgaard - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
22297 - Quick-nr.
487623 - Indrykningsdato
11-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Er du sygeplejerske og ønsker et spændende og udviklende arbejde med unge psykisk syge? Så er det dig, vi søger til S2
Psykiatrien - Region Nordjylland | Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
SygeplejerskeOpslået
11-02-2026Ansøgningsfrist
26-02-2026 -
Afdeling for Blodsygdomme er i rivende udvikling og mangler sygeplejersker
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
11-02-2026Ansøgningsfrist
18-03-2026 -
Sygeplejersker til Børne- og Ungeafdeling, Hjørring
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
11-02-2026Ansøgningsfrist
18-02-2026 -
Hvis du brænder for psykiatrien, og kan du lide at tage ansvar i et tæt tværprofessionelt samarbejde og samtidig navigere i en travl hverdag, så er du måske den sygeplejerske vi søger til en fast stilling på Sengeafsnit N2.
Aalborg Universitetshospital | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
11-02-2026Ansøgningsfrist
19-03-2026 -
Sygeplejerske med funktion som souschef søges til nyt sengeafsnit for spiseforstyrrelser
Psykiatrien - Region Nordjylland | Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
03-02-2026Ansøgningsfrist
23-02-2026