Region Nordjylland

Neurologisk Afdeling: Ledelse

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Sygeplejerske til akut stroke

Fast stillinger: Specialiseret Stroke Sygeplejerske- Aalborg Universitetshospital

Sengeafsnit for Stroke, Aalborg Universitetshospital søger sygeplejerske pr.  1. maj/ 1. juli 2026 eller efter aftale.
Vi modtager også gerne din ansøgning, hvis du er sygeplejestuderende, der dimitterer til sommeren 2026

Det er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen men der er rig mulighed for deltid hvis det ønskes.

Stroke Sengeafsnit modtager akutte stroke til behandling og pleje fra hele Region Nordjylland.

Der er 19 disponible senge på sengeafsnit for stroke.
Der er i dag stort fokus på, at stroke er en sygdom, der kræver hyper-akut behandling, og at tiden fra symptomdebut til påbegyndt behandling er en afgørende faktor for at mindske hjerneskadens omfang og for at forebygge ny stroke. Plejepersonalet fra stroke afsnit indgår i et akut trombolyseteam, der står klar ved traumestuen i Akutmodtagelsen, når patienten ankommer til hospitalet.  Sygeplejerskerne er garant for, at den intravenøse trombolysebehandling startes hurtigst muligt efter første scanningssekvens, hvis lægen finder indikation for det. Patienten monitoreres og observeres efterfølgende på stroke afsnits. 
Ydermere varetager sygeplejersker fra stroke afsnit pleje, observation og behandling af patienter til akut trombektomibehandling på Aalborg Universitetshospital, og ledsager trombektomipatienter, der samtidig modtager trombolysebehandling til Aarhus Universitetshospital i aften- og nattetimer samt i weekenderne.

Der er et stort patientflow og meget kort indlæggelsestid. Der er fokus på den grundlæggende sygepleje, som hos mennesker med stroke kan være meget kompleks. Vi arbejder med inddragelse af patient og pårørende, og vi ønsker, at patienter og pårørende skal føle sig set, mødt og forstået ud fra deres individuelle behov. Sygeplejerskerne har en meget koordinerende rolle i de enkelte patientforløb, og indgår aktivt i det tværfaglige team omkring patienten, hvilket er en forudsætning for at få det gode patientforløb til at fungere.

Sygeplejersker fra sengeafsnit varetager også funktioner i dagafsnittet, hvor patienter med minor stroke og TCI modtages.

Personalegruppen er meget dedikeret til pleje og behandling af strokepatienter, hvilket skinner igennem ved stor arbejdsglæde og et godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis arbejdsopgaverne bliver mange eller komplekse, er kollegaerne i nærheden og villige til at støtte. Det bærer igennem i ofte meget travle dage.
 
Sengeafsnit for stroke afholder undervisning i både teori og klinisk praksis, og hvert år arrangeres for hele personalegruppen et brush up kursus og en tværfaglig temadag. For den rette, som kommer med personligt og fagligt engagement, vil der være gode udviklingsmuligheder, faglig sparring samt mulighed for at påtage sig særlige ansvarsområder. Lige nu deltager sygeplejerskerne på sengeafsnit for stroke blandt andet i projekter omkring undervisning af patienter efter udskrivelse, blodtryksmåling, ernæring og tværfagligt samarbejde.
En kollega fungerer som mentor i introduktionsperioden og ”godt fra start” kurser anvendes til nyuddannede.  Der foregår en lang oplæring til den specialiserede sygepleje til patienter med stroke og det er ud fra et systematisk program.

Tilgangen til vagtplanen er stor fleksibilitet og et stort ønske om at kunne forene kontinuiteten på afsnittet men i særdeles grad også at privatlivet passer sammen hermed. Så mener vi at der er større overskud til patienterne når dette tilgodeses. Der er høj grad af mulighed for indflydelse på egen tjenesteplanlægning og der er mulighed for arbejde hver 2.-3. og mulighed for hver 4. weekend (3x12 timers vagter ved hver. 4 weekend), dog tidligst efter et halvt års ansættelse.

Vi søger en sygeplejerske der 
 
-har kendskab til akut neurologisk, neuro-rehabiliterende eller medicinsk sygepleje
-er vant til at have et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
har gode kommunikative evner og er i stand til at skabe tillid i kontakten til patient og pårørende
-har erfaring med tværfagligt samarbejde
-har gode sociale kompetencer
-ønsker at arbejde efter evidensbaseret sygepleje
 
Hvis du ønsker at høre nærmere om sengeafsnit for Stroke afsnit eller vil komme på et uforpligtende besøg, inden du sender din ansøgning, så kan du kontakte Chefsygeplejerske Tine Steenholt Rasmussen på telefon 97662269 eller på tsr@rn.dk.

Se også vores Instagram profil på strokeafsnit_aalborguh

Hvis du er nyuddannet sygeplejerske og ønsker et indblik i vores introduktion herunder mentor og kompetencekort og evt. tale med en af vores nyuddannede sygeplejersker så er du hjertelig velkommen til at ringe og træffe en aftale.
Ligeledes har vi et program for sygeplejersker som har været ude af faget og som ønsker at komme tilbage til sygeplejen. Det har vi erfaring og gode traditioner med.


Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest i uge 11 og sidste ansøgningsfrist er 5. marts 2026

 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tine Steenholt Rasmussen
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22303
  • Quick-nr.
    487641
  • Indrykningsdato
    11-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Tine Steenholt Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22303
  • Quick-nr.
    487641
  • Indrykningsdato
    11-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske med funktion som souschef søges til nyt sengeafsnit for spiseforstyrrelser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
03-02-2026

Ansøgningsfrist
23-02-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker med klinisk vejlederfunktion søges til nyt sengeafsnit for spiseforstyrrelse

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
10-02-2026

Ansøgningsfrist
13-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til Børne- og Ungeafdeling, Hjørring

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
18-02-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Operationssygeplejerske til ortopædkirurgisk operationsgang Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
26-01-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske søges til Sengeafsnit for Børn og Unge

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
22-03-2026