Region Nordjylland

Akut Modtageafsnit

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Kapacitetskoordinator med solid klinisk erfaring søges - er det dig der elsker overblik, tempo og at gøre en forske

Kapacitetskoordinator og basis-sygeplejerske i Akut Sengeafsnit (ASA)
Aalborg Universitetshospital
Brænder du for akutsygepleje, overblik og koordinering? Trives du i et miljø, hvor tempoet er højt, kompleksiteten stor – og hvor dine beslutninger har direkte betydning for patientflowet på hele hospitalet?
Så har vi en helt særlig mulighed for dig.
Vi søger en sygeplejerske til en kombineret stilling som Kapacitetskoordinator og basis-sygeplejerske i Akut Sengeafsnit (ASA) på Aalborg Universitetshospital.

Rollen som Kapacitetskoordinator
Som Kapacitetskoordinator på Aalborg Universitetshospital har du en helt central rolle i at styre og optimere patientflowet på tværs af hele hospitalet. Du bliver ansat i akut sengeafsnit (ASA), som er knudepunktet for akut kortidsindlagte indlagte patienter.
Du arbejder i et koordineringsrum sammen med en akutlæge, en flowkoordinator og en sekretær. Sammen udgør I det team, der styrer indtag, fordeling og flow for hele hospitalet – og sikrer, at patienterne kommer i den rette seng på det rette tidspunkt, på en patientsikker og fagligt forsvarlig måde.

Dine centrale opgaver vil bl.a. være:
  • Overblik over hospitalets samlede belægning og kapacitet
  • Fordeling af akutte patienter mellem ASA, Skadestue og specialafsnit
  • Koordinering blandt andet ud fra triage, stabilitet og forventet indlæggelsestid (over/under 48 timer)
  • Koordinering med afdelinger i både Aalborg, Hobro, Thisted og Hjørring
  • Løbende prioritering i komplekse og omskiftelige situationer
  • Bidrage til sammenhængende og effektive patientforløb
Når du ikke er Kapacitetskoordinator – er du sygeplejerske i ASA
Når du ikke varetager funktionen som Kapacitetskoordinator, arbejder du som sygeplejerske i Akut Sengeafsnit (ASA).
ASA er et akut sengeafsnit for patienter med behov for kortvarig indlæggelse – typisk under 48 timer – hvor fokus er på observation, stabilisering og afklaring af videre behandlingsbehov.
Her følger du patienterne tæt i deres akutte forløb, hvor tilstanden kan skifte hurtigt – fra ustabil til stabil og tilbage igen. Det er netop her, du for alvor udvikler dine kliniske kompetencer.
Du lærer:
  • At observere skarpt
  • At prioritere og handle i nuet
  • At skabe relationer på kort tid
  • At håndtere både komplekse og mindre komplekse forløb
Vi har ca. 30 nye patienter i døgnet og aktuelt 32 sengepladser, som udvides til 50, når vi flytter til HBY den marts 2026

Vi er et stærkt team – med plads til dig
Vi er en afdeling med højt humør, stærkt sammenhold og stor faglig stolthed. Her griner vi sammen, hjælper hinanden og står aldrig alene med svære situationer.
Vi vægter:
  • Ordentlighed
  • Respekt
  • Fælles ansvar
  • Et sundt og trygt arbejdsmiljø
Selv når tempoet er højt, går vi aldrig på kompromis med sygeplejen. Vi prioriterer basal pleje, kommunikation og tryghed – for det gør en kæmpe forskel for både patienter og pårørende.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har stor interesse for akutsygepleje
  • Trives i tværfagligt samarbejde
  • Har flair for koordinering, struktur og overblik
  • Bevarer roen i komplekse og pressede situationer
  • Arbejder systematisk og løsningsorienteret
  • Ønsker at udvikle både dig selv og organisationen
Erfaring fra den akutte sygepleje eller sengeafsnit er en fordel – men det vigtigste er din motivation, personlighed og lyst til den koordinerende rolle.

Det får du hos os
  • Grundigt introforløb (min. 6 uger) og mentorordning
  • Tæt sparring med kollegaer, ledere og læger
  • Et tværfagligt miljø med høj læring
  • Indblik i mange specialer på kort tid
  • Fleksibel vagtplanlægning
  • En afdeling i udvikling og med stor organisatorisk betydning

Praktisk information
Vi søger en sygeplejerske til en delestilling som Kapacitetskoordinator/sygeplejersker. stillingen er fast og 37 timer/ uge.
Ansøgningsfrist senest den  15.3.26, der vil bliver afholdt samtaler/ansættelse løbende ud fra kvalifikationer, Så tøv ikke med at søge
 
  • Så hvis denne stilling er noget for dig, vil vi anbefale, at du søger hurtigst muligt.
  • Vi ser frem til at høre fra dig.
Tjenestested:
Indtil 22. marts 2026: Syd-matriklen, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Fra 22. marts 2026: Hospitalsbyen, Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Arbejdstilrettelæggelsen indebærer dag-, aften, nat - og weekendarbejde.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.

Vil du høre mere?
Kontakt endelig:
Ledende oversygeplejerske Pernille Studsbjerg Stiller – 97 66 43 22 / pest@rn.dk
Ledende oversygeplejerske Rikke Frilev – 97 66 43 20 / rif@rn.dk
TR Linda Toft – l.toft@rn.dk

 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rikke Frilev
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22305
  • Quick-nr.
    487655
  • Indrykningsdato
    11-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Rikke Frilev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22305
  • Quick-nr.
    487655
  • Indrykningsdato
    11-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
På baggrund af dette job