Region Nordjylland

Hjerte- og Lungekirurgi: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Speciallægestilling som forskningsansvarlig overlæge i hjerte, lunge og karkirurgi ved Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen og Aalborg Universitet

Vil du være med til at styrke og videreudvikle forskning i en nyoprettet stilling? 

Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling og Karkirurgisk Afdeling søger i fællesskab en forskningsansvarlig overlæge til at styrke og yderligere udbygge de nuværende forskningsenheder i de to afdelinger.  

Vi tilbyder 
  • Engagerede og flittige kolleger, der er interesserede i at styrke afdelingernes forskningsmæssige profil til glæde for patienter og personale.  
  • Afdelingsledelser, der prioriterer afdelingernes deltagelse i forskningsprojekter, uddannelse og tværfagligt samarbejde. 
  • Et miljø hvor der er kort vej fra ideer til handling.  
  • Et godt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, fysioterapeuter, perfusionister og sekretærer.  
  • En nyoprettet stilling, der afspejler en klar, strategisk prioritering af forskningen og som giver en enestående mulighed for at forme opbygningen af en ny forskningsenhed.
  • En stilling på fuld tid med mulighed for personlig sammensætning f.eks. i kombination med andre ansættelser. Den præcise sammensætning forventes forhandlet med ansøger ud fra kompetencer og ønsker. Den formelle ansættelse er i Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling.
  • En vagtfri stilling, der som udgangspunkt ikke indbefatter klinisk arbejde i afdelingerne.
Vi søger 
  • En speciallæge i thoraxkirurgi med bred forskningsmæssig erfaring, som kan være med til at udbygge de nuværende forskningsområder samt opstarte nye projekter og forskningsområder. 
  • En person med erfaring med lignende projekter samt erfaring som vejleder for Ph.d.-studerende, medicinstuderende og postdoc forløb.  
  • En person, der fortsat selv er forskningsaktiv og indenfor de sidste år har været leder eller investigator på større forskningsprojekter, ligesom en profil med internationalt samarbejde vil være at foretrække. 
  • En person der vil være med til at opbygge noget helt nyt og som trives i det at skulle skabe sin egen vej i projektet. 
Om afdelingerne 
I Hjerte-og Lungekirurgisk Afdeling varetager vi højtspecialiserede thoraxkirurgiske 
indgreb for hele Region Nordjylland, herunder lungecancer, hjertesygdomme, 
øsofaguscancer samt thoraxtraumer.  

I Karkirurgisk Afdeling varetager vi alle typer af karkirurgiske og interventions-radiologiske 
indgreb relateret til karkirurgi. 

De to afdelinger har hver deres afdelingsledelse, men deler samarbejdet i hverdagen, hvor afdelingerne er placeret ved siden af hinanden ligesom forvagts funktionen og operationsgangen dækkes fælles for de to afdelinger.  
Der er et godt samarbejde mellem de to afdelinger og man varetager høj specialiserede behandlinger af f.eks. aortasygdom på tværs mellem de to specialer. 
Afdelingerne har et tæt samarbejde med andre afdelinger i forskellige patientforløb (anæstesi, intensiv, neurologi, lungemedicin, kardiologi m.fl.). 

Begge afdelinger er fra den 9. februar 2026 beliggende på Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen i Gistrup.  

I Hospitalsbyen er der desuden et stort nyetableret forskningsafsnit, Forskningens Hus, som ligger placeret i relation til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet "SUND".  
I Forskningens Hus forefindes omkring halvdelen af de forsknings- og uddannelsesfaciliteter, der forefindes i Hospitalsbyen. 
Der er tilknyttet en lærestolsprofessor til Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling og en forskningsansvarlig overlæge ved Karkirurgisk Afdeling.  

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved henvendelse til 
Cheflæge i thoraxkirurgi, Jens Grønlund, e-mail: jegr@rn.dk, tlf. 2690 1931
Cheflæge i karkirurgi, Morten Bollerslev Bramsen, e-mail: m.bramsen@rn.dk, tlf.2558 1793 

Ansøgningsfristen er søndag den 22. februar 2026. 
Samtaler afholdes onsdag den 25. februar 2026.
Opstart onsdag den 1. april 2026 eller aftale. 


Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Jens Grønlund
    jegr@rn.dk
    2690 1931
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Thoraxkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22310
  • Quick-nr.
    487683
  • Indrykningsdato
    12-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Jens Grønlund
    jegr@rn.dk
    2690 1931
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Thoraxkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22310
  • Quick-nr.
    487683
  • Indrykningsdato
    12-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026
På baggrund af dette job