Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Delt introduktionsstilling i Intern Medicin - Gastromedicin

Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital og Medicinsk Gastroenterologisk og Hepatologisk afdeling Abdominalcenter K,  Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 

Bispebjerg & Frederiksberg Hospital (BFH) og Bornholms Hospital (BOH) er partnerskabshospitaler. Derfor tilbyder vi nu dele-introduktionsstillinger i Intern Medicin. Introduktionsstillingerne er på de sædvanlige tolv måneder men fordelt over seks måneder på Medicinsk Afdeling, BOH og seks måneder på en intern medicinsk afdeling på BFH.  

Dele-introduktionsstilling med følgende sammensætning er nu ledig: 

  • 1.5.2026 - 31.10.2026 Medicinsk Afdeling, BOH 
  • 11.2026 - 30.4.2027 Medicinsk Gastroenterologisk og Hepatologisk afdeling Abdominalcenter K, BFH 

Introduktionsstillingen kombinerer det bedste fra de to hospitaler: På Bornholms Hospital møder du den helt brede intern medicin samt onkologi, pædiatri, neurologi og psykiatri. På Bispebjerg Hospital får du også berøring med mange forskellige medicinske problemstillinger og ser derudover patienter i et fokuseret speciale. 

Stillingen byder i øvrigt på både det bedste fra storbyen såvel som fra den skønne bornholmske natur. 

Du vil undervejs få følgende kurser: 

  • ”Vejledning i klinikken” også kaldet Pædagogik II, 2 dage  
  • ”CRASH 1” om rationel farmakoterapi, 1 dag  
  • Advanced Life Support, 2 dage 
  • Kritisk sygt barn, 1 dag 
  • Fokuseret ophold i pædiatri, 5 dage på Amager og Hvidovre Hospital  
  • HOT-lumbalpunktur, 0,5 dag 

 

Om Medicinsk Afdeling, BOH 

På Afdeling for Medicinske Sygdomme på Bornholms hospital kan du stifte bekendtskab med samtlige medicinske specialer og patienter fra 0 til +100 år. Der er noget helt særligt ved et lille hospital med et stort sammenhold, hvor alle kender alle og hjælper hinanden på tværs.  

Som introduktionslæge vil du blive indplaceret i mellemvagtslaget og have vagter i akutmodtagelsen, gå stuegang på indlagte patienter og varetage ambulatoriefunktion. Vi tilstræber fleksibilitet i arbejdsplanlægningen og vil gerne tilgodese faglige fokusområder hvis muligt. 

Uddannelse af yngre læger vægtes højt. Ved ansættelsesstart bliver du grundigt introduceret og der afholdes morgenundervisning flere gange om ugen samt løbende pædiatrisk scenarietræning. Der er rig mulighed for supervision og konferering i det daglige, efter hver vagt er der debriefing og vi går meget op i kompetencevurdering og feedback. 

På BOH tilbydes du en lægebolig tæt på hospitalet (og stranden). Her bor også andre yngre læger, der arbejder på hospitalet, i psykiatrien samt i almen praksis, hvilket skaber et helt særligt fællesskab. Vi kan også tilbyde hjælp med bl.a. daginstitutioner, skole og job til ægtefælle. Bornholm byder selvfølgelig også på storslået natur, al slags havsport, klatring, vandreture samt gode kulturoplevelser. 

 

Om Medicinsk Gastroenterologisk og Hepatologisk afdeling Abdominalcenter K, BFH 

Medicinsk afdeling K, hører under Abdominalcenter K og har et tæt samarbejde med gastrokirurgien. 

Afdelingen varetager diagnosticering, behandling og pleje af intern medicinske patienter, herunder, speciale patienter indenfor medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Afdelingen råder over 20 medicinske senge inkl. 3 semi-intensive observationssenge, med tilknyttet daghospital. Desuden har specialet eget ambulatorium, og driver hospitalets Diagnostiske Enhed. Endoskopiske undersøgelser foregår i Abdominalcenterets endoskopiafsnit. 

Som introduktionslæge vil du deltage i mellemvagtsfunktionen med funktioner i hospitalets medicinske modtageafsnit og akutmodtagelsen. Vi har fællesvagt på tværs af hospitalets medicinske afdelinger og vagt i vurderingssporet i Akutmodtagelsen. Der er intern medicinske speciallæger i vagt til kl. 21 og fællesmedicinsk bagvagt om aftenen og natten for at sikre kompetence og supervision i vagten.  

Derudover vil du have funktion i udredningsambulatoriet, deltagelse i stuegang, lave gennemgange på nyindlagte patienter og passe tilsyns/procedurelægefunktionen. 

Undervisning, supervision og feedback er fast del af vores hverdag og vægtes højt. Vi forventer, at du udviser fagligt engagement og aktivt bidrager til at fastholde og udvikle det gode arbejdsmiljø og kollegiale fællesskab. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Yngre Læger.  

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.  

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Søg stillingen

Har du spørgsmål, så kontakt en af følgende kontaktpersoner: 

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem senest 8.3.2026 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Knut Peter Augustin
    knut.peter.augustin@regionh.dk
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267068
  • Quick-nr.
    487729
  • Indrykningsdato
    13-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Knut Peter Augustin
    knut.peter.augustin@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267068
  • Quick-nr.
    487729
  • Indrykningsdato
    13-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-03-2026
På baggrund af dette job