Region Nordjylland

Afdeling for Kræftbehandling: Ledelse

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Projektsygeplejerske til Klinisk Forskningsenhed, Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital

Har du lyst til at arbejde i en aktiv og dynamisk Klinisk Forskningsenhed, så er stillingen som projektsygeplejerske måske lige netop noget for dig. Stillingen er på 37 timer/uge for en periode på 11 måneder med en forhåbning om forlængelse. Forventet start er 01.05.2026 eller efter aftale.

Vi har mange opgaver og søger en ny kollega. Mange nye lægemiddelforsøg skal i gang, så vores patienter har mulighed for at deltage i videnskabelige undersøgelser (protokoller), enten foranstaltet af læger i samarbejdende nationale grupper eller af lægemiddelindustrien.
Ønsker du at arbejde med håndtering af kliniske lægemiddelforsøg og kliniske kræftforskningsprojekter, være ressourceperson for patienter, læger og sygeplejersker som medvirker i kliniske forsøg, sikre overholdelse af gældende lovkrav og etiske aspekter, samt at være en del af et erfarent team - så er stillingen som projektsygeplejerske i vores Kliniske Forskningsenhed (KFE) måske noget for dig.

KFE består aktuelt af en ledende projektsygeplejerske, 9 projektsygeplejersker og 2 forskningssekretærer. Den ledende projektsygeplejerske varetager den daglige ledelse. Den forskningsansvarlige overlæge har det lægefaglige ansvar for KFE.
KFE er en naturlig del af Afdeling for kræftbehandling og arbejder tæt sammen med afdelingens personale om patienter, som deltager i kliniske forsøg.

Vi tilbyder
  • en spændende og dynamisk arbejdsplads med arbejdsindhold som kontinuerligt udvikles
  • oplæring, vejledning og tæt samarbejde i en tværfaglig kollegagruppe
  • et arbejde med mange berøringsflader i og uden for afdelingen
  • arbejde med hovedvægt på planlægning og gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg
  • uddannelse i GCP via Lægemiddelindustriforeningen
  • tovholderfunktioner samt koordinerende og administrative opgaver
  • udvikling, formidling og undervisning i relation til forskningsprojekter

Vi søger en kollega, der
  • har autorisation som sygeplejerske
  • gerne har erfaring inden for onkologi/hæmatologi og/eller erfaring med Good Clinical Practice og protokol-arbejde
  • evt. har erfaring fra medicinalindustrien
  • evner formidling og undervisning – både skriftligt og mundtligt
  • er god til at skabe overblik og har erfaring med at arbejde med logistiske udfordringer
  • har gode engelskkundskaber
  • er fortrolig med IT på brugerniveau og har erfaring med Office-pakken
  • arbejder selvstændigt og kan tage beslutninger, er fleksibel og god til tværfagligt samarbejde
  • har gå-på-mod og lyst til nye udfordringer
  • er indstillet på, at arbejdsdagen kan være varierende i forhold til travlhed

Projektsygeplejersker i KFE varetager primært administrative, koordinerende og pædagogiske opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse af sundhedsfaglige forskningsprojekter, overvejende kliniske lægemiddelforsøg. Dette sker i tæt samarbejde med medicinsk ansvarlige overlæge, protokolansvarlige læger, øvrigt sundhedspersonale i Afdeling for Kræftbehandling og andre afdelinger på hospitalet, forsøgets Sponsor/CRO, myndigheder og lægemiddelindustrien. Projektsygeplejersker indtaster data i udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Interesserede ansøgere kan søge nærmere oplysninger om KFE via http://www.aalborguh.rn.dk/Forskning/Forskningsomraader/Specialer/Onkologi/Klinisk-Forskningsenhed-(KFE)

Det er muligt at få tilsendt en funktionsbeskrivelse ved at kontakte KFE’s sekretariat på tlf.: 4018 3022 eller l.corfixen@rn.dk

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende projektsygeplejerske Lone Rosborg på tlf.: 9766 1287 eller mobil 2272 6945.

Ansøgningsfrist: Mandag den 16.03.2026 inden kl. 12

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 18.03.2026 eller efter aftale
 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Rosborg Nielsen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22337
  • Quick-nr.
    487806
  • Indrykningsdato
    17-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lone Rosborg Nielsen
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22337
  • Quick-nr.
    487806
  • Indrykningsdato
    17-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-03-2026
På baggrund af dette job