Region Hovedstaden
Lersø Park Alle 112, 2100 København
Er du socialrådgiver eller ergoterapeut, og vil du være en del af vores OPUS-hus?
OPUS NV søger socialrådgiver eller ergoterapeut til et 1-årigt vikariat til vores dygtige, socialt favnende og engagerede OPUS-team.
Nu er der mulighed for at blive en del af det dynamiske og fagligt udviklende fællesskab i de attraktive lokaler på Lersø Parkallé, som byder på et godt læringsmiljø for både nyere og mere erfarne personaler. OPUS-København flyttede for 3 år siden ind i et samlet OPUS-hus hvor de tidligere bydelsteam under Psykiatrisk Center København nu er samlet i et hus med 4 selvstændige teams, aktuelt er det team NV der søger en ergoterapeut til et vikariat af 1 års varighed.
Hvad er OPUS?
OPUS er et 2-årigt tværfagligt, ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen er kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet.
Det aktuelle tværfaglige team i OPUS NV består af speciallæger i psykiatri, sygeplejersker, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver. Det er et team kendetegnet ved stor professionalisme, et godt og engageret miljø og særdeles godt samarbejde.
Hvad skal du lave?
Ligesom øvrige faggrupper i OPUS er den primære opgave for socialrådgiveren og ergoterapeuten i et OPUS team at arbejde som primærbehandler (kontaktperson). Meget i primærbehandler-arbejdet er samtalebåret og relationsbaseret. Primærbehandlerfunktionen har ydermere en koordinerende rolle i forhold til varetagelse og planlægning af det 2-årige behandlingsforløb, herunder samarbejde med både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud).
Der arbejdes assertivt med ansvar for kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan også foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper.
Udover primærbehandlerfunktionen indgår en socialrådgiver og en ergoterapeut i OPUS-huset i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende, samt varetager monofaglige opgaver.
Hvad er vores forventninger til dig?
- Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
- Gerne erfaring fra ambulant psykiatri
- Socialt engagement og faglig begejstring for den kognitive adfærdsterapeutiske samtale
- Indgå i OPUS gruppetilbud (herunder psykoedukation og social færdighedstræning)
- Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse
- Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
Hvad tilbyder vi dig?
- Et åbent og udviklende fagligt og kollegialt fællesskab
- Grundig introduktion til arbejdet og OPUS konceptet
- En varieret arbejdsdag med selvstændig planlægning af din egen arbejdsdag
- Arbejdstider primært fra 8:30-16.
- Mulighed for at varetage en bred vifte af både tvær- og monofaglige opgaver
- Fast supervision i teamet
- Et OPUS hus med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, tilknytning til forskning og en generel høj faglighed
- Let adgang til og sparring med OPUS ledelsen og kollegaer i huset
- Speciallæger i alle teams
Opkvalificering i forbindelse med integreret dobbeltdiagnose behandling og vagtarbejde
I Region Hovedstadens Psykiatri implementeres aktuelt et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Dette er også en opgave i OPUS, og giver en særlig mulighed for at yderligere at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der vil i den forbindelse foregå en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til.
Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Eller du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Der er tale en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Søg via link senest torsdag den 12/3 – 2026. Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m.
BEMÆRK: Samtaler forventer vi at afholde tirsdag 17/3 i tidsrummet 12-16.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
teamkoordinator Emil Jacobi, mobil: 23 21 01 60
afsnitsleder Marianne Melau, mobil: 21 58 91 10 eller
Du kan læse nærmere om Psykiatrisk Center København på centerets hjemmeside.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Marianne Melau - Adresse
Lersø Park Alle 112, 2100 København - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267099 - Quick-nr.
487810 - Indrykningsdato
17-02-2026 -
Ansøgningsfrist
12-03-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Lersø Park Alle 112, 2100 København -
Kontaktperson
Marianne Melau - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267099 - Quick-nr.
487810 - Indrykningsdato
17-02-2026 -
Ansøgningsfrist
12-03-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut til den ambulante psykiatri på Østerbro
Psykiatrisk Center København | Strandboulevarden 96, 2100 København
ErgoterapeutOpslået
17-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026 -
Ergoterapeut til B1, Sct. Hans – arbejde med aktivitet, struktur og mestring i komplekse retspsykiatriske forløb
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
01-04-2026Ansøgningsfrist
20-04-2026 -
Vi søger en ergoterapeut der vil bidrage til at udvikle psykiatrisk ergoterapi på Psykiatrisk Center København, på vores Frederiksberg matrikel
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
ErgoterapeutOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
17-04-2026 -
Fysio- eller ergoterapeut der vil opleve, hvordan aktivitetsbaseret behandling kan forandre liv for retspsykiatriske patienter
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
09-04-2026 -
Er du Ergoterapeut og klar til at gøre en reel forskel i psykiatrien?
Nordsjællands Hospital | Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
ErgoterapeutOpslået
27-03-2026Ansøgningsfrist
19-04-2026