Region Sjælland
Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Speciallæge til Anæstesiologisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Speciallæge til Anæstesiologisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Vil du have en fagligt spændende hverdag med akutte og komplekse patientforløb på den næststørste anæstesiafdeling i Region Sjælland? Sætter du pris på faglig udvikling og sammenhæng i driften og en afdeling, hvor alle anæstesisygeplejerskestillinger er fuldt besat?
Så søg jobbet som speciallæge til Anæstesiologisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital med arbejdssted i Slagelse.
Stillingen er nyoprettet og ansættelsestidspunkt er derfor fleksibelt.
Din nye arbejdsplads
Slagelse Sygehus er det næststørste akutsygehus i Region Sjælland, og her bliver du præsenteret for en bred palet af anæstesiologiske opgaver og får rig mulighed for at udvikle dig fagligt. Du indgår i et anæstesiologisk team med funktioner på operationsgang, ITA, modtagelse af traumepatienter samt akutte kirurgiske og medicinske patienter.
Vi har cirka 8.000 årlige operationer, et niveau 2 intensivafsnit med 9 pladser, en fødeafdeling og den næststørste akutafdeling i Region Sjælland.
Vi har akut og elektiv funktion indenfor mave-tarmkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, obstetrik, pædiatri, intern medicin (kardiologi, endokrinologi, geriatri/neurologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi) samt psykiatri.
Vi ønsker stillingen besat med en speciallæge i anæstesiologi og afhængigt af dine interesseområder, aftaler vi opgave- og ansvarsområde i forbindelse med ansættelsen.
Din nye afdeling
Anæstesiologisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital består af otte afsnit fordelt på Slagelse og Næstved sygehuse. Vi arbejder for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er fundamentet. Det vigtige for os er kvalitet i patientbehandlingen, uddannelse og forskning – og så skal det været sjovt at gå på arbejde.
Dit daglige arbejde vil foregå i Slagelse, der har en operationsgang med 13 operationsstuer, hvor der opereres både akutte, elektive og ambulante patienter. Der er et døgnåbent perioperativt afsnit samt afsnit for ambulant kirurgi.
Ud over operationspatienter varetages årligt cirka 1.500 eksterne anæstesier til ECT-behandlinger samt anæstesi til diverse procedurer (fx DC-konverteringer, MR-scanninger).
Det multidisciplinære ITA er et niveau 2-afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på 9 sengepladser. Behandlingstilbuddene omfatter avanceret respiratorbehandling, hæmodynamisk monitorering og behandling samt kontinuerlig dialyse.
Intensivsygeplejerskerne i afsnittet varetager desuden Mobilt Akut Team-funktion og funktion med tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS).
Afdelingen har i alt 15 postgraduate uddannelsesstillinger hhv. introduktions- og hoveduddannelsesforløb fordelt på første og fjerde år. Ud over dette varetager vi en lang række uddannelsesforløb for bl.a. medicinstuderende, sygeplejersker og ambulancereddere.
I Slagelse er der to speciallæger og en yngre læge/uddannelseslæge i tilstedeværelsesvagt, og frem til klokken 20 er der på alle ugens dage en ekstra speciallæge i intensivafsnittet.
På matriklen i Næstved varetages elektive patientforløb indenfor ortopædkirurgi, urologi og øjensygdomme, samt ambulante forløb i Tværfagligt Smertecenter.
Faglighed, uddannelse og forskning
Høj faglighed er hos os fundamentet for det gode arbejdsliv. Derfor ønsker vi at styrke patientbehandlingen gennem en tydelig uddannelses- og forskningsmæssig profil i afdelingen.
Vi ønsker at være førende indenfor uddannelse og vi vægter både præ- og postgraduat lægelig uddannelse højt.
Vores forskningsenhed, RCAI (Research Centre of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine), har talrige projekter inden for optimering af perioperativ observation og behandling samt behandlingsinterventioner i intensivt regi. Der er aktuelt 3 ph.d.-studerende i afdelingen samt en forskningsårsstuderende.
Kvalifikationer
Vi søger en bredt interesseret og velfunderet anæstesiolog, som vil være med til at videreudvikle NSR Anæstesiologisk Afdeling.
Vi forventer, at du aktivt kan indgå i undervisning og supervision af afdelingens uddannelsessøgende medarbejdere.
Det er også vigtigt for os, at du har lyst og evner til at indgå i et tæt, respektfuldt, tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personalegrupper og samarbejdspartnere.
Du vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning skal udformes i forhold til dette.
I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes ved ansættelsessamtale.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du vide mere om jobbet, kontakt cheflæge Asger Petersen på johnap@regionsjaelland.dk eller tlf. 2031 6657
Få tilsendt en stillings- og funktionsbeskrivelse ved at kontakte sekretariatsleder Pia van der Watt på piev@regionsjaelland.dk eller tlf. 5651 4796
Send din ansøgning senest 20. marts 2026. Vi forventer at holde samtaler onsdag 25. marts 2026.
Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kolleger allerede har valgt Region Sjælland på Job og uddannelse - Region Sjælland - Vi er til for dig
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
John Petersen
johnap@regionsjaelland.dk
2031 6657 - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
049542 - Quick-nr.
487819 - Indrykningsdato
17-02-2026 -
Ansøgningsfrist
20-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
John Petersen
johnap@regionsjaelland.dk
2031 6657 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2026 - Regionens jobnr.
049542 - Quick-nr.
487819 - Indrykningsdato
17-02-2026 -
Ansøgningsfrist
20-03-2026