Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Sygeplejerske med funktion som udskrivelseskoordinator i Sengeafsnit L1 - Urinvejskirurgisk Afdeling L

Er du sygeplejersken, der brænder for den gode udskrivelse og et sammenhængende patientforløb? Vil du være med til at skabe tryghed og sikre, at patienter får den bedst mulige overgang fra hospital til hjem? Så er du måske den, vi leder efter til en unik stilling som Udskrivelseskoordinator i vores Urinvejskirurgiske Sengeafsnit L1.

Vi søger en sygeplejerske, der har særlig interesse for udskrivelse og samarbejdet med primærsektor. Udskrivelseskoordinatoren skal være med til at skabe tryghed og sammenhæng i udskrivelserne, således at både patienter og pårørende oplever en god overgang fra hospital til eget hjem.

Stillingen er på fuldtid og bliver ledig pr. 1. april. Her vil du indgå i et erfarent team med 2 øvrige udskrivelseskoordinatorer. Funktionen dækkes på skift mellem jer. Udover at være en del af udskrivelsesteamet, vil du være i tæt samarbejde med afdelingens læger, plejepersonale og fysioterapeut, så vi i fællesskab lykkes med at sikre den gode udskrivelse og sektorovergang. Du vil primært have fokus på de komplekse udskrivelser, hvor SAMBO-aftalen gælder, da det forventes, at afsnittets personale varetager de mindre komplekse udskrivelser.

Uddybende beskrivelse af funktionen kan du læse her i funktionsbeskrivelsen.

Om Afdelingen
Om Urinvejskirurgisk Afdeling L
Vi er en højt specialiseret afdeling med pleje og behandling af elektive og akutte urologiske patienter med maligne og benigne sygdomme inden for nyrer, urinleder, blære, urinrør og prostata. Vi arbejder med alt fra vandladningsforstyrrelser til terminale sygdomsforløb, hvilket giver en spændende og varieret arbejdsdag.

I afdelingen er der et højt patientflow med mange korte forløb med ofte selvhjulpne patienter, men også patienter der er indlagt i længere tid, hvor man får mulighed for at fordybe sig i den grundlæggende og specialiserede sygepleje hos den enkelte patient.
Udover sengeafdelingen, er der i afdelingen ambulatorie i både Odense og Svendborg samt et operationsafsnit i Odense og en forskningsenhed.
Vi prioriterer udvikling og et godt tværfagligt læringsmiljø højt og har stort fokus på sygeplejen. Vi har specialiserede urologiske områder for at sikre vores patienter gode patientforløb, og de daglige opgaver omkring den urologiske pleje og behandling foregår i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har stort fokus på et godt arbejdsfællesskab, nærværende ledelse, en god omgangstone og inddragelse, da din og dine kollegaers trivsel er vigtig for os.

Du får mulighed for at blive en dygtig sygeplejerske
Vi vægter et godt læringsmiljø, hvor du får en god oplæring og introduktion, der planlægges ift. dine forudsætninger, bl.a. gennem mentorordning, hvor vi afholder statussamtaler undervejs. Dit introduktionsprogram er struktureret i MySkills. Under dit introduktionsforløb, og efter endt oplæring, vil der både være kliniske dage og teoretiske dage. Du vil først blive lært op til specialet inden, at du skal varetage denne funktionen som udskrivelseskoordinator.

Vi spiller hinanden gode
Vi er et udviklingsorienteret speciale, og vægter en hverdag, hvor du oplever et godt arbejdsmiljø og læringsmiljø, dette gennem teamånd og godt humør.
Du vil blive en del af dette læringsmiljø, hvor der hver uge er onsdagsundervisning og tavlemøder. Dagligt afholder vi 10 faglige minutter, som båder bidrager til fagligheden, men også fællesskabet. Vi ønsker, at alle medarbejdere har mulighed for at blive inddraget i udviklings- og forbedringsarbejdet.
Vi vægter åbenhed, dialog og tillid - så vi spiller hinanden gode og gør plads til hinandens forskelligheder.

Du kan læse mere om vores karriereveje og kliniske stillinger i vores karrierekatalog her.

Vi håber stillingen er noget for dig, og du bliver en del af holdet.

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Brænder for det sammenhængende patientforløb.
  • Er god til at skabe relationer.
  • Er god til at kommunikere på skrift og tale.
  • Der er faglig dygtig og kan håndtere komplekse udskrivelser.
  • Har erfaring som hjemmesygeplejerske, visitator, koordinator eller i et lignende udskrivelsesarbejde (ikke et krav, men en fordel).

Vi tilbyder dig:

  • En central rolle med stor indflydelse på arbejdet og arbejdsplanlægning.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på balance mellem arbejds- og privatliv.
  • Indflydelse på dit eget læringsforløb og mulighed for at videreudvikle din sygeplejeprofession.
  • Faglig udvikling gennem samarbejde med dygtige kollegaer og et godt tværfagligt fællesskab.
  • Weekendvagt hver 4. uge.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Graversen på telefon 2323 3720 eller oversygeplejerske Rikke Boje i uge 10 på telefon 2159 6509.

Ansøgningsfrist: 15. marts kl.12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 12.

Læs mere om os på http://www.ouh.dk

*Myskills er en del af MyMedCards som er en elektronisk platform, hvor vi beskriver dit introduktionsforløb. Her finder du information om afdelingen samt kompetencekort og tjeklister der hjælper med at strukturere dit introduktionsforløb i samarbejde med dine mentorer.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og sundhedskartellet.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her: http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der en prøvetid på 3 måneder.

Søger du en evalueringsstilling?
Skal du sende din ansøgning via: https://ouh.dk/ouh-som-arbejdsplads/ledige-stillinger/sog-evalueringsansaettelse-som-sygeplejerske

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Henriette Iversen
    henriette.iversen@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    235011
  • Quick-nr.
    487852
  • Indrykningsdato
    17-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Henriette Iversen
    henriette.iversen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    235011
  • Quick-nr.
    487852
  • Indrykningsdato
    17-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til Hjertesygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
10-02-2026

Ansøgningsfrist
23-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske i Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
17-02-2026

Ansøgningsfrist
15-03-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til P50 – Psykiatrisk Afdeling Odense

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
15-03-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker til Psykiatrisk akutmodtagelse SHS Aabenraa

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
04-02-2026

Ansøgningsfrist
22-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg  |  Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Sygeplejerske

Opslået
17-02-2026

Ansøgningsfrist
15-03-2026