Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Carl Nielsens alle 9C, 2100 København

Kontaktperson – Psykolog til Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Drømmer du om at bruge din faglighed og erfaring til at arbejde tværfagligt, forebyggende og familiefokuseret til gavn for familier, hvor en forælder lever med psykisk sygdom, så er du måske den socialrådgiver vi søger til et nyopstartet forskningsprojekt, VIA Family 2.0.

Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, søger pr. 1. maj 2026 en psykolog til stillingen som kontaktperson i VIA Family 2.0. Stillingen er en projektansættelse frem til 30. april 2028.

Projektet VIA Family 2.0

Cirka hver tredje voksen vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer på en psykiatrisk diagnose. Når en forælder lever med psykisk sygdom, kan det i perioder påvirke hele familien. Op mod 310.000 børn og unge i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom.

Vi vil undersøge effekten af en familiebaseret, tværfaglig, forebyggende indsats, VIA Family 2.0, som tager udgangspunkt i den enkelte families ønsker og behov (videreudvikling af forskningsprojektet VIA Family).

VIA Family 2.0 indsatsen består af et tværfagligt team, der tilsammen har kompetencer til at imødegå familiernes mangeartede behov og samtidig tilbyde forebyggelse og aldersspecifik støtte til hvert barn i familien samt deres forældre. Børn i alle aldre, som har forældre med en hvilken som helst diagnose, og som har haft kontakt med hospitalssektoren indenfor de sidste tre år, kan blive henvist til studiet, der afprøver VIA Family 2.0 indsatsen. Familier, som randomiseres til den familiebaserede indsats VIA Family 2.0, får tildelt en kontaktperson til koordinering af al kontakt, samt en grundpakke med familiesamtaler/psykoedukation (tilpasset barnets alder) og mulighed for tilvalg af børnegruppe, forældrestøtte, partnerstøtte, tidlig børne-unge psykiatrisk vurdering, socialrådgivning og familie til familie-støtte. Alle elementer tilbydes altid på baggrund af familiens aktuelle behov og motivation, børnenes alder og mindstemiddels princip.

Indsatsen VIA Family 2.0 afprøves i sammenligning med standardbehandlingen og hører under Forskningscenter for FamilieBaserede Interventioner (FBI), hvor der i perioden også vil foregå andre forskningsaktiviteter. Forskningscenteret er etableret med støtte fra en lang række danske fonde.

Om jobbet

Som kontaktperson arbejder man som hele familiens kontaktperson med støtte ud fra familiens behov og ønsker. Kontaktpersonen vil møde familierne, hvor de er i de forskellige arenaer, som de færdes i både som samtalemedarbejder og tovholder for familien. Kontaktpersonen tovholder med familiens kontakter med andre aktører såsom psykiatrien, kommunen og indsatser i civilsamfund. Kontaktpersonen har fokus på familiens ressourcer og styrker, tænker forebyggelse og arbejder med både individet og familien. Kontaktpersonen har lyst til at arbejde manualbaserede og har lyst til at facilitere grupper.

Kontaktpersonen arbejder som en del af et team bestående af daglig leder, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker med psykiatrisk erfaring og sundhedsplejersker, samt medarbejdere med egene erfaring som forældre eller unge i familier med psykisk sygdom.

Et kerneprincip i VIA Family 2.0 er fleksibilitet: Det betyder, at familierne skal mødes med høj grad af fleksibilitet, både i tilgang, sammensætning af forløb, mødesteder og tid, hvorfor der indimellem må påregnes arbejde, som ligger udenfor almindelige arbejdstider.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag i et ambitiøst og nyskabende forskningsprojekt, som også arbejder på implementering efter endt projektperiode.

  • Et spændende job med ansvar og indflydelse på din arbejdsdag, samt for at sætte dit præg på teamet og jeres arbejde indenfor rammen af projektet
  • Mulighed for at arbejde forebyggende
  • Være med til at nytænke og præge psykiatrien og få sat børn og unge som pårørende på dagsordenen
  • Uddannelse og faglig udvikling (herunder oplæring i forældreprogrammet Triple P, Family talk og gruppefacilitering)
  • Et stærkt fagligt miljø, der vægter faglighed og refleksion højt
  • Et ambitiøst forskningsmiljø

Kvalifikationer

Vi søger en kontaktperson, der brænder for at gøre en forskel for disse familier og har erfaring fra psykiatrien, med børn som pårørende og/eller familiebehandling. Du er uddannet socialrådgiver.

Vi søger en psykolog som har erfaring med udredning og behandling af børn eller unge, meget gerne fra børne- og ungdomspsykiatrien.

Som teamet psykolog bliver din opgave at

  • Bidrage til med psykologfaglig sparring til teamets øvrige medlemmer
  • Børne- og ungdomspsykiatrisk screening og efterfølgende rådgivning til forældrene/barnet
  • Henvisning til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling
  • Forældresamtale om barnets udvikling og vanskeligheder

Derudover lægger vi vægt på en medarbejder som

  • Har erfaring med familiearbejde, både på individ og gruppeniveau
  • Kan arbejde systemisk og mentaliserende
  • God til relationsdannelse, både med sårbare familier, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Fleksibel og kreativ i sin tilgang til arbejdet
  • Kan arbejde selvstændigt og i team, herunder med respekt for andres faglighed
  • Dygtig til at strukturere og samarbejde på tværs af både fagligheder og sektorer
  • Har blik for helhedsorienteret sagsbehandling, er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • Har gode samarbejdsevner og besidder naturlig gennemslagskraft
  • Kan koordinere tværfaglige indsatser og sætter fokus på ressourcer, inddragelse af netværk og civilsamfund

Det er en fordel, hvis du har bil.

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat 1. maj 2026 og er en projektansættelse frem til 30. april 2028.

Stillingen er på 37 timer/uge.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Stillingen er geografisk placeret på Carl Nielsens Allé 9C, kælderen, 2100 København Ø.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Søg stillingen

Ansøgningsfrist er 15. marts 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19. marts 2026 og vil foregå på Carl Nielsens Allé 9C, kælderen, 2100 København Ø.

Ansøgning med CV, eventuelle bilag m.v. sendes elektronisk. Følg nedenstående link.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Projektet ledes af Forskningscenter for FamilieBaserede Interventioner, et samarbejde mellem Psykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden samt Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri og Center for Pårørende i Region Nordjylland. Centeret ledes overordnet af professor Anne A. E. Thorup. Leder i Region Nordjylland er professor Marlene B. Lauritsen.

Der vil være et tæt samarbejde mellem teamet i Region Nordjylland og i Region Hovedstaden.

Kontaktoplysninger: Sidsel Ingversen 51 29 02 18 sidsel.ingversen@regionh.dk

Læs om Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center her: https://www.psykiatri-regionh.dk/forskningsenheden-buc/Sider/default.aspx

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center varetager behandlingen af psykisk syge børn og unge i alderen 0-17 år fra hele Region Hovedstaden. Centret varetager basisfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Børne-og ungdomspsykiatrisk Center har 3 afdelinger: Bispebjerg, Glostrup og Hillerød. Læs mere om centret på: www.buc-regionh.dk

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  

​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Nina Gydsbæk
    nina.gydsbaek@regionh.dk
  • Adresse
    Carl Nielsens alle 9C, 2100 København
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267144
  • Quick-nr.
    487928
  • Indrykningsdato
    19-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Carl Nielsens alle 9C, 2100 København
  • Kontaktperson
    Nina Gydsbæk
    nina.gydsbaek@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267144
  • Quick-nr.
    487928
  • Indrykningsdato
    19-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
På baggrund af dette job