Region Sjælland
Smedegade 16, 4000 Roskilde
Psykolog til uddannelsesstilling til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri
Er du klar til at blive en central del af den faglige og ledelsesmæssige fremtid for Børne- & Ungdomspsykiatrien?
Børne- & Ungdomspsykiatrien er inde i en spændende udvikling med nye innovative, faglige projekter fra 10-års planen for psykiatri, ressource-tilførsel og organisatorisk udvikling af det nære sundhedsvæsen og specialpsykologer har en central mulighed for at præge denne udvikling.
Er du autoriseret psykolog og har du lyst til at videreuddanne dig til specialpsykolog, så har Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland tre uddannelsesstillinger til besættelse 1. september 2026.
Børne- og ungdomspsykiatrien har siden 2011 deltaget i uddannelse af specialpsykologer og har på den baggrund opnået stor erfaring med gennemførelse af uddannelsesforløb. I Region Sjælland er specialpsykologer en integreret del af diagnosticering og konferenceledelse i den kliniske dagligdag. De er centrale i udviklingen af vores psykoterapeutiske tilbud, samt uddannelse og supervision. Specialpsykologer bruges organisatorisk også som team-ansvarlige, projektledere, samt personaleledere.
Om uddannelsen
I alt er ansættelsen som specialpsykologstuderende 4-årig, og uddannelsesforløbet er opdelt i hhv. en 12 måneders introduktionsuddannelse i enten Roskilde, Holbæk eller Næstved og en 36 måneders hoveduddannelse i forskellige afsnit i enten Roskilde/Næstved eller Roskilde/Holbæk. Specialpsykologuddannelsen indebærer således klinisk arbejde på fuld tid med sideløbende deltagelse på en række obligatoriske teoretiske kurser, der har til formål at øge uddannelsespsykologens teoretiske viden, målrettet det børne- og ungdomspsykiatriske speciale.
Under introduktionsuddannelsen er der fokus på udviklingen af basale færdigheder i psykopatologisk udredning, diagnostik samt psykologisk behandling og social intervention. Der opnås desuden viden om biologiske behandlingsprincipper.
På hoveduddannelsen er formålet at videreudvikle uddannelsespsykologens opnåede kompetencer fra introduktionsstillingen. I hoveduddannelsen indgår derfor ansættelser på en række forskellige afsnit med dertilhørende varetagelse af ansvarsområder. Der vil i stigende grad blive opbygget specialkompetencer ift behandling og udredning (bl.a. vægtes opkvalificering i projektive tests).
Uddannelsen klæder kandidaterne på til at agere i et tværfagligt og tværsektorielt speciale med høj psykiatrisk kompetence, men samtidigt med stor fokus på at udvikle netop den type monofaglighed som gør, at psykologien kan bidrage integreret til styrket udredning og behandling.
I Region Sjælland vil alle nye specialpsykolog-studerende få lagt en individuel plan for opnåelse af psykoterapeutiske kompetencer fra vores Psykoterapeutiske Klinik.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesperioden er 1. september 2026 til 31. august 2030. Region Sjælland ser specialpsykologer som en vigtig kompetence i vores organisation, hvorfor der er god mulighed for fastansættelse efter endt uddannelse.
Uddannelsesstillinger er en fuldtidsstilling og aflønnes iht. gældende overenskomst og tilhørende forhåndsaftaler.
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte uddannelsesansvarlig specialpsykolog Faizeh Foumashi på telefon 61 99 80 44 eller Chefpsykolog Stefan Lock Jensen telefon 93 57 63 91. På www.specialpsykologuddannelsen.dk kan du læse mere om uddannelsen og læse vores uddannelsesprogram. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal være vedlagt dit autorisationsbevis.
Ansøgningsfrist: 13. april 2026
Samtaler: 27. april 2026
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Faizeh Foumashi
fafo@regionsjaelland.dk - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog, Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
049509 - Quick-nr.
487932 - Indrykningsdato
19-02-2026 -
Ansøgningsfrist
13-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Faizeh Foumashi
fafo@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Psykolog & Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
049509 - Quick-nr.
487932 - Indrykningsdato
19-02-2026 -
Ansøgningsfrist
13-04-2026