Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent til Hjerne- og nervesygdomme
Vi søger en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent til fast stilling på 37 timer/uge (timeantal kan justeres efter ønske) med tiltrædelse den 1. maj 2026 eller efter aftale.
På Hjerne- og nervesygdomme har vi en fleksibel oplæring og arbejdsplan, der tager hensyn til både de faglige opgaver og dit privatliv. Vi prioriterer en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv, og der er stærk kollegial og ledelsesmæssig opbakning, så alle føler sig støttet i hverdagen.
Ambulatoriet og sengeafsnittet er én enhed, og flere sygeplejersker har funktion begge steder, hvilket skaber sammenhæng og forståelse for både medarbejdere og patienter.
Vi har selvstændige sygeplejeambulatorier inden for epilepsi, apopleksi, parkinson, demens og sklerose. Der er rig mulighed for udvikling, og vi vil sammen med dig tilrettelægge netop den karriereplan, som passer til dine kompetencer og dine ønsker.
Ambulatoriet er åbent i hverdagene fra kl. 8.00 – 16.00.
Vi er åbne for, at social- og sundhedsassistenter på sigt kan indgå i funktioner i ambulatoriet, såfremt de rette kompetencer og kvalifikationer er til stede.
Organisering af afdelingen:
Sengeafsnittet:
- Sengeafsnittet er normeret til 20 patienter. Akutte patienter indlægges på FAM, og ved behov for indlæggelse flyttes patienten til sengeafsnittet.
- Der arbejdes dagligt i 2 teams med stort fokus på at inddrage patienter og pårørende.
- Vi har dagligt ”Timeout”, som er et 10 minutters tværprofessionelt statusmøde, hvor alle patienter drøftes efter en fastlagt dagsorden. I forlængelse af dette afholder plejegruppen dagligt ”Plejestatus”, som er et lille statusmøde, der hjælper til at skabe sammenhæng mellem krav og ressourcer. Her aftales der, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe hinanden færdige den pågældende dag.
- Der er klare aftaler/tjeklister i afdelingen, så ingen er i tvivl om hvad der forventes. Det gælder bl.a. døgnrytmeplan, Time-out, Plejestatus, stuegang og arbejdstidsplanlægning.
Ambulatoriet:
- Ambulatoriet i Hjerne- og nervesygdomme ser ca 18.00 patienter årligt.
- Vi har et dagafsnit, hvor patienter med subakutte symptomer ses. Der planlægges med at læger og sygeplejersker i de respektive teams har programmer de samme dage, så der er mulighed for god supervision fra lægerne. Der er strukturerede teammøder, som følger et årshjul. På den måde sikres det at der ikke er tvivl om opgaven, instrukser og patientforløbene.
Sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv:
- Der er ansat en tværfaglig planlægger, der sammen med oversygeplejersken gør alt for at tilgodese ønsker og behov. Alle medarbejdere på Hjerne- og Nervesygdomme tager del i vagtbemandingen – der arbejdes i gennemsnit hver 3. weekend, altså 4 weekender på 12 uger. Der er også mulighed for at arbejde hver 2. weekend – afhængig af hvad der passer ind i dit liv. Der arbejdes 8-timers vagter i hverdagene – og i weekender arbejdes der 9-timers vagter. Der er gode muligheder for at bytte vagter indbyrdes, og alle er interesserede i at hjælpe.
Patienter med hjerne- og nerveskader:
- Neurologi er et meget spændende speciale, hvor vi i hvert eneste forløb må se individuelt på patienten. Der er nemlig mange faktorer, der spiller ind, når mennesker erhverver en hjerneskade – bl.a. skadens placering, behandlingsmuligheder, patientens mestringsevne, netværk m.m.
- Vi er et tværfagligt team, der arbejder sammen omkring disse patientforløb uanset om det er indlagte- eller ambulante forløb – sammen gør vi en stor forskel hver eneste dag.
Oplæring/læringskultur:
- Om du er erfaren eller nyuddannet, så tilrettelægger vi sammen med dig dit forløb.
- Du vil opleve en afdeling, hvor der er respekt, åbenhed og hvor humor er en stor del af hverdagen. Der arbejdes struktureret med kompetencekort, som sikrer den bedst mulige introduktion. Der er ansat en Klinisk Praksisansvarlig Sygeplejerske og en udviklingssygeplejerske, som hver især har stor erfaring inden for neurologien og som, sammen med de andre kolleger, vil hjælpe dig ind i specialet.
Din profil:
- Er du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og møder du både patienter og kolleger med positivitet?
- Har du gode kommunikations- og samarbejdsevner, og evner du at reflektere over din praksis?
Så står vi klar til at tage godt imod dig, introducere dig grundigt til det neurologiske speciale og skabe rammerne for et godt og udviklende arbejdsliv.
Ansøgningsfristen er 17. marts 2026, og ansættelsessamtaler er planlagt til 24. marts 2026.
Uanset om du ønsker at tale med chefsygeplejersken, oversygeplejersken eller én af dine kommende kolleger, så har alle en interesse i at vise dig afdelingen og besvare dine spørgsmål. Du er også meget velkommen til at komme på besøg.
- Din kommende kollega kan træffes på 79 97 27 62 (der vil på alle tider af døgnet være en kollega på dette telefonnummer)
- Oversygeplejerske Tanja Bender kan kontaktes på 79 97 27 03
- Chefsygeplejerske Tina Krog kan træffes på telefon 79 97 73 24
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland -
Kontaktperson
Tina Krog
tina.krog1@rsyd.dk - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
235051 - Quick-nr.
487952 - Indrykningsdato
19-02-2026 -
Ansøgningsfrist
17-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Tina Krog
tina.krog1@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
235051 - Quick-nr.
487952 - Indrykningsdato
19-02-2026 -
Ansøgningsfrist
17-03-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Hjertesygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
10-02-2026Ansøgningsfrist
23-02-2026 -
Bliv operationssygeplejerske i vores plastikkirurgiske team – hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
17-02-2026Ansøgningsfrist
19-03-2026 -
Sygeplejerske til Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg | Sydvang 1, 6400 Sønderborg
SygeplejerskeOpslået
17-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist i lokalpsykiatrien – vil du forene klinisk sygepleje og udvikling?
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
20-02-2026Ansøgningsfrist
08-03-2026 -
Sygeplejerske i Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
17-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026