Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

BRITA søger sygeplejestuderende til fastvagtteam - Anæstesiologisk Intensiv afdeling V

Afsnit BRITA søger sygeplejestuderende til fastvagt team. Du og dine øvrige kolleger hjælper til med at sidde vagt hos intuberede børn i tæt samarbejde med intensivsygeplejerskerne i afdelingen. Ud over fastvagtfunktionen vil stillingen bestå af afløsning på patientstuerne samt diverse ad hoc opgaver der skaber ro og stabilitet i afdelingen. I øvrigt en oplagt mulighed som studerende til at få indblik i og læring af intensivsygeplejersken på stuen.

Stillingen er med reference til oversygeplejersken i BRITA og vil foregå i tæt samarbejde med øvrige faggrupper i intensiv.

Ansættelse efter aftale og i samarbejde finder vi ud af hvor mange timer ansættelsen skal være på så det stemmer overens med studiet. Det er primært aftenvagt i hverdagen og dag-/aften/nattevagt i weekenden og helligdage.

Hvem er vi?

BRITA er et intensivt afsnit i Anæstesiologisk- intensiv Afdeling V. Vi yder basal og intensiv sygepleje og behandling til kritisk syge børn fra hele OUH/RSD, både de helt små børn, større børn og såfremt der er ledig kapacitet også voksne intensive patienter.

Vi har fokus på familiecentreret sygepleje og arbejder aktivt med pårørendeinddragelse og afvikler forældre-/pårørendesamtaler for at afstemme forventninger til hinanden.

Vi har op til 6 pladser til børn og/eller voksne.

Vi er en personalegruppe, der tager udgangspunkt i det gode samarbejde. Vi arbejder med vores udvikling, både personligt men også gennem fælles indsats.

Hos os arbejder vi i et højteknologisk miljø i samarbejde med specialuddannet personale og har mange tværprofessionelle relationer, hvor faglighed og god kommunikation er vigtige fællesnævnere. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige intensive afsnit i afdeling V.

BRITA består af cirka 40 sygeplejersker samt cirka 6 sygeplejestuderende, der alle er engagerede og motiverede i deres arbejde. Den 1. maj 2026 sammenlægges BRITA med 6 voksen intensive pladser, hvilket betyder, at vi bliver ét samlet afsnit med både børn og voksne. Jobbet som fastvagt vil primært være rettet mod børnene, men der kan også være ad hoc-opgaver relateret til de voksne patienter.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Sidde fastvagt hos børn der er i respirator
  • Klargøring af intensivstuer
  • Forskellige ad hoc-opgaver på tværs af afsnittene
  • Afløsning af personale til pauser

Vi tilbyder dig:

  • En grundig introduktion og løbende vejledning
  • Udfordrende og varierede arbejdsopgaver i et dynamisk arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, der vægter kvalitet og faglig udvikling
  • Gode kolleger med et stærkt fællesskab og samarbejdsvilje
  • Et arbejdsmiljø, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde

Dine kvalifikationer:

  • Du er sygeplejestuderende
  • Du er selvstændig og serviceminded
  • Du er fremsynet og på forkant med arbejdsopgaverne
  • Du er fleksibel, og i stand til at prioritere arbejdsopgaverne
  • Du har evnen til at holde overblikket, når der er mange bolde i luften
  • Du er i besiddelse af godt humor og positiv indstilling

Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi/opvågningsområdet og intensivområdet. I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.

Afdeling V’s strategi Hele Patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien.


Yderligere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Janne Colding på telefon 6541 59 24.

Ansøgningsfrist:
Motiveret ansøgning bedes sendt senest den 6. marts 2026.

Samtaler afholdes efter endt ansøgningsfrist og efter aftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Janne Colding
    janne.colding@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235055
  • Quick-nr.
    487953
  • Indrykningsdato
    19-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Janne Colding
    janne.colding@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235055
  • Quick-nr.
    487953
  • Indrykningsdato
    19-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-03-2026
På baggrund af dette job