Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C
Hæmatologi med hjerte og faglighed – Vi søger en passioneret sygeplejerske!
Hæmatologi med hjerte og faglighed – Vi søger en passioneret sygeplejerske!
Vi har brug for dig, der trives med den grundlæggende sygepleje, men som også søger en hverdag, hvor du især bruger den akutte og pallierende del af dit fag. Til tider vil du i samarbejde med dine kolleger skulle kaste dig ud i detektivarbejde, når du skal finde den bedste behandling for en kompleks patient. I den forbindelse er det vigtigt, at du også nyder at dykke ned i teorien og få den viden, der kommer de hæmatologiske patienter til gode. Vores patienter er tilknyttet afdelingen i lang tid og er ofte også indlagt i noget tid, og derfor får du, som sygeplejerske, et tæt forhold til dem. Det er en vigtig og givende relation, som kræver noget særligt af dig – både fagligt og personligt.
Ansættelse snarest muligt eller pr. 1.5. 2026
Du er aldrig alene
Som ny sygeplejerske på hæmatologisk afdeling er du aldrig alene. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, følges du med en mentor fra vores Onboarding team i alle vagtlag, og du får et skræddersyet oplæringsprogram for de 12 første uger udarbejdet af vores introduktionsansvarlige sygeplejerske, så du bliver klædt godt på til opgaven. Som ny sygeplejerske på afdelingen har du løbende refleksion med fokus på trivsel og faglighed med den introduktionsansvarlige sygeplejerske. Efter de 12 uger bliver du mødt af vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som i samarbejde med dig vil sikre din videre mulighed for læring og udvikling.
Du får også
Blandede vagter med indflydelse på vagtplan via ønsker i Hosinfo
Mulighed for efter- og videreuddannelse
Weekendvagt hver 3. weekend, mulighed for 12 timers vagter hver 4. weekend.
Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har defineret de fire mest fremtrædende værdier – passer de til dig?
Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, tandplejere, diætister, socialrådgiver, husassistenter, sekretærer og hospitalspræst arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Vi har faste tværfaglige konferencer, hvor vi sammen planlægger den bedste pleje og behandling for de enkelte patienter. Vi har forskellige tværfaglige arbejdsgrupper, der arbejder målrettet med alt fra ernæring til seksualitet og socialt udsatte. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input. Vi arbejder tæt sammen med patienter og pårørende – alle er en del af vores arbejdsgrupper og deltager også i ansættelsesudvalg.
Supervision er en naturlig del af vores hverdag.
Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.
Vi arbejder tæt sammen på kryds og tværs af både afsnit og faggrænser.
Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i afdelingen. Vi har en meget aktiv forskningsenhed og et tæt samarbejde med afdelingens projektsygeplejersker.
Vores hjemmeenhed arbejder løbende med patient empowerment – fx i form af hjemmekemo med CADD-pumper.
Vi har masser af idéer og du vil blive mødet af mange undervisnings- og uddannelsestilbud.
Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning bemærkes af patienter og pårørende. Vi har en stor årlig personalefest, i januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. Vi synger morgensang med patienterne året rundt, og vi har et korps af frivillige, som hygger om patienterne. Mange af os laver også ting sammen i fritiden – vi har lige lavet et håndboldhold og vi mødes også til fredagsbar J
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne en af vores to oversygeplejersker på sengeafsnittene:
Marianne Bjerg Appel oversygeplejerske, tlf. 2337 8119 afsnit X-syd eller oversygeplejerske Charlotte Bang Pedersen, afsnit X-Nord, tlf. 2034 2502
Ansøgningsfristen er 16.03. 2026, samtaler forventes afholdt d. 23/3
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Dorthe Skov Rasmussen
dorthe.skov.rasmussen@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
235067 - Quick-nr.
488006 - Indrykningsdato
20-02-2026 -
Ansøgningsfrist
16-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Dorthe Skov Rasmussen
dorthe.skov.rasmussen@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
235067 - Quick-nr.
488006 - Indrykningsdato
20-02-2026 -
Ansøgningsfrist
16-03-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Ortopædkirurgi Kolding søger sygeplejerske
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
19-02-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026 -
Sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent til Hjerne- og nervesygdomme
Sygehus Sønderjylland | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
19-02-2026Ansøgningsfrist
17-03-2026 -
Sygeplejerske søges til stærkt fagligt fællesskab
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
17-02-2026Ansøgningsfrist
22-03-2026 -
Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske med primær funktion i vores medicinske mave-tarm ambulatorium kombineret med vagter i vores sengeafsnit på Esbjerg og Grindsted sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
08-01-2026Ansøgningsfrist
20-02-2026 -
Skal du med? Sygeplejerske til Fælles Akutmodtagelse (FAM), Odense
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Kløvervænget 25B, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
18-02-2026Ansøgningsfrist
08-03-2026