Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Læge i introduktionsstilling til Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland

 

Læge til introduktionsstilling søges til Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.

Vi søger læger til I-stilling med tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale. 

Stillingen er 1-årig og målrettet læger, der ønsker at uddanne sig indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale.

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland har behandlingsafsnit i Roskilde, Holbæk og Næstved. Alle uddannelseslæger indgår i forvagten med tilstedeværelsesvagt i Roskilde.


Jobbet

I-stillingen er med start i ”akut-blok”, hvor du er tilknyttet vores intensive døgnafsnit for unge i Roskilde – med intensiv oplæring i akut børne- og ungdomspsykiatri og og med fokus på at opnå kompetencer indenfor selvmordsrisikovurdering, akutte psykiatriske tilstande og krisesamtaler. I ”akut-blokken” vil du have en relativ høj vagthyppighed.

Efter ca. 4 måneder skiftes til ambulant funktion i enten Holbæk, Næstved eller Roskilde – med lavere vagtintensitet. Her får du en bredere indsigt i de børne- og ungdomspsykiatriske lidelser som autisme, ADHD, affektive tilstande og psykoser. 

 

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion

  • Et spændende år på en dynamisk arbejdsplads, hvor såvel det lægefaglige som det tværfaglige samarbejde vægtes højt

  • Et stimulerende fagligt undervisningsmiljø

  • Deltagelse i børne- og ungdomspsykiatriens uddannelsestilbud

  • Tværfaglig supervision af såvel psykoterapi som sagsbehandling

  • Supervision og teoretisk indføring i psykoterapi for uddannelseslæger

     

Løn og ansættelsesvilkår

  • Løn i henhold til gældende overenskomst.

  • Afdelingen har et forvagtslag med døgndækning i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse - PAM, som er åben for alle regionens borgere.

  • Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest

 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ti kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 400 ansatte. Afdelingsledelsen og staben er placeret i Roskilde.

Lægegruppen består af: ca. 30 speciallæger og ca. 30 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt

  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner

  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge, Janne Walløe Vilmar jwv@regionsjaelland.dk tlf. 24 96 95 76. 

 

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

 

Ansøgningsfrist:  15. marts 2026

 

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.

Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Janne Vilmar
    jwv@regionsjaelland.dk
    58538152
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    049656
  • Quick-nr.
    488011
  • Indrykningsdato
    20-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Janne Vilmar
    jwv@regionsjaelland.dk
    58538152
  • Stillingstype
    Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    049656
  • Quick-nr.
    488011
  • Indrykningsdato
    20-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
På baggrund af dette job