Hjertesygdomme, Læger
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende overlæge til Hjertesygdomme Regionshospitalet Gødstrup
Til en spændende stilling som ledende overlæge ved Universitetsklinik for Hjertesygdomme, søges en engageret kardiolog, som vil være med til at præge og udvikle et stærkt fagligt miljø.
Til stillingen fordres overlægekvalifikationer og solide forskningsmæssige kvalifikationer, og gerne erfaring med at lede både projekter og personale indenfor forskningsområdet.
Vi søger en kollega, hvor samarbejde med afdelingens sengeafsnit, klinik, speciallæger, sygeplejersker, sekretær, yngre kolleger, teamwork, læring og forskning følges ad og omsættes til gode projektforløb for patienterne, og skaber arbejdsglæde og trivsel for hele afdelingen.
Den ledende overlæge indgår også i det kliniske arbejde.
Udover ordentlighed lægger vi i afdelingen vægt på at deles om opgaverne, så den enkelte speciallæge både varetager og kan udvikle sig i dybden indenfor et afgrænset område, men også tager del i de fælles opgaver indenfor den almene kardiologi/intern medicin. I afdelingen er der et konstant fokus på personlig udvikling, både fagligt og ledelsesmæssigt.
Vi har i dagligdagen en stor opgave med tilsynsydelser til Hospitalets øvrige afdelinger, særligt Akutafdelingen, samt et tæt samarbejde med almen praksis og Aarhus Universitetshospital.
Vi har rigtig mange uddannelsessøgende yngre læger og medicinstuderende i klinik-ophold, og i 2021 fik afdelingens forskningsafsnit status af Universitetsklinik.
For at arbejde hos os og sammen med os, skal man trives i hele dette spændingsfelt.
Sammen skal vi yderligere styrke og udbrede den stærke læringskultur og forskningsaktivitet, som gror på hospitalet og i Hjertesygdomme, herunder udnytte de fantastiske faciliteter i NiDO|danmark.
Om kardiologien
Hjertesygdomme er en selvstændig afdeling med egen ledelse og egne vagtlag.
Aktuelt er vi på afdelingen 12 overlæger og 8 afdelingslæger. Der er 3-5 HU-forløb i kardiologi tilknyttet afdelingen.
Afdelingen er organiseret med et sengeafsnit med plads til 27 patienter, hvor modtagelsen af de visiterede akutte hjertepatienter er samlet.
Derudover er der en stor ambulant funktion opdelt i gren-specialer indenfor hjertesvigt, hjerteklapsygdom, iskæmi, trombokardiologi, arrytmi, lipidsygdomme og hjerterehabilitering. Integreret i Hjerteklinikken er der invasiv kardiologisk funktion med pacemaker implantation. Desuden er der et billeddiagnostisk center til både HjerteCT, HjerteMR samt nuklearkardiologiske undersøgelser.
I Center for Sundhed i Holstebro og i Ringkøbing er der hjerteklinik med ambulant aktivitet indenfor afgrænsede områder.
Vagt
I Hjertesygdomme er der 2 vagtlag i tilstedeværelsesvagt. Forvagten består af introduktionslæger og læger i HU-stilling. Bagvagten består af speciallæger og læger i slutningen af kardiologi HU-stilling.
Lægelige kvalifikationer
Det forventes, at ansøger er speciallæge og har dokumenterede kompetencer indenfor det kardiologiske forsknings- og udviklingsarbejde, indenfor det uddannelsesmæssige område, og kan dokumentere bred og aktuel faglig efteruddannelse.
Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor disse områder. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst indenfor området, indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger/Speciallæger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse vil være betinget af tilfredsstillende børneattest.
Flere oplysninger
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Troels Niemann på tlf.nr. 30709012.
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningen må være os i hænde senest mandag den 16. marts 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Troels Niemann
troels.niemann@goedstrup.rm.dk
3070 9012 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
64124 - Quick-nr.
488070 - Indrykningsdato
23-02-2026 -
Ansøgningsfrist
16-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Troels Niemann
troels.niemann@goedstrup.rm.dk
3070 9012 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
64124 - Quick-nr.
488070 - Indrykningsdato
23-02-2026 -
Ansøgningsfrist
16-03-2026