Region Sjælland
Fælledvej 2C, 4200 Slagelse
Barselsvikarer som fysioterapeut Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Hvis en dynamisk, ofte uforudsigelig arbejdsdag, masser af gode kolleger, varierede arbejdsopgaver og et fagligt højt niveau er attraktivt så læs videre:
Vi søger to fysioterapeuter til to barselsvikariater, der kan indgå i vores akut- & ortopædkirurgiske specialegruppe. Det vil sige at du nogle dage vil varetage opgaver i vores akut afsnit og andre dage på et ortopædkirurgisk afsnit. Det kræver fleksibilitet. Har du det?
Opgaver på akut afsnittet (ikke at forveksle med skadestuen) handler om patienter der skal vurderes og behandles ift. funktionsniveau, respiratoriske og mobilitetsrelaterede problematikker, udarbejdelse af genoptræningsplaner og gøre patienter fysioterapeutisk klar til udskrivelse eller overflytning til anden afdeling. Patienter på dette afsnit ses ofte kun en enkelt gang, så førstegangsvurderingen er rigtig vigtig. Du vil have flest af vagterne på dette afsnit.
Opgaver på ortopædkirurgisk afsnit handler typisk om patienter med ortopædiske skader og operationer, herunder amputation. Igen er der fokus på vurdering af funktionsniveau, hjælpemidler, genoptræningsplaner og facilitering af en sikker udskrivelse.
I Fysioterapien på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse er vi 50 medarbejdere, heraf 4 specialansvarlige fysioterapeuter, 1 projektfysioterapeut i psykiatrien, 2 kliniske undervisere, 2 SSA, 2 sekretærer, 1 souschef og 1 overfysioterapeut. Vi er en dynamisk afdeling med fokus på faglighed, sparring, udvikling og trivsel. For at sikre kvalitet og høj faglighed, arbejder vi løbende med kompetenceudvikling, undervisning, skillstations og simulation.
Vi prioriterer arbejdsmiljø og trivsel højt. Vi har plads til forskelligheder og humor, samtidig med at vi søger meningsfulde udfordringer og yder relevant støtte. Vi bruger flittigt kollegial sparring og støtter hinanden på tværs af specialer. Vi er gode til at etablere udviklingsprojekter og processer, for at højne og optimere vores patientforløb, hvilket giver vores medarbejdere en indholdsrig, spændende og udfordrende dagligdag.
Ledelsen har tillid til fysioterapeuterne og stræber efter medarbejderinddragelse, viser lydhørhed og er tilgængelige.
Vi lægger vægt på, at du har stærke fysioterapeutiske kompetencer i forhold til vurdering af patienter, at du kan træffe beslutninger, samt har udpræget sans for samarbejdet med patienten og tværfaglige samarbejdspartnere. Tværfaglighed er vægtet højt da patientforløbene kræver et tæt samarbejde med læger, plejepersonale og vores ergoterapeutiske kolleger for at sikre den bedst mulige kvalitet: Vi har patienten i fokus.
Vi har travlt og der er mange opgaver, så du skal være god til at prioritere og agere i et komplekset patientbehandlingsmiljø. Kan du det?
Du vil selvfølgelig få en god introduktion til dine opgaver, hospitalet, arbejdsgange og dine nye samarbejdspartnere. Vores introduktionsperiode inkluderer at få tilknyttet en mentor.
Kompetencer som vil blive prioriteret højt:
- Hospitals erfaring
- Høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne
- Erfaring i at arbejde med dokumentation i Sundhedsplatformen
Stillingerne er barselsvikariater, med start 1/5-26. Det ene evt. første pr. 1/6-26. I første omgang er begge vikariater på 8 måneder.
Der er tale om fuldtidsstillinger, som indebærer senvagter til kl. 1800 ca. 10 dage om måneden, men det vil kunne være mere. Der indgår weekend og helligdagsvagter, og idet sommerferieplanen er lagt, vil der være begrænset mulighed for afvikling af ferie i uge 27-33
Ansøgningsfrist torsdag 19/3-26 kl. 1200
Løn ifølge gældende overenskomst.
Har vi vakt din nysgerrighed kan du eventuelt lære mere på følgende links:
https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2020/lynkursus-i-lungeterapi-pa-slagelse-sygehus
https://www.denoffentlige.dk/skadestue-bryder-faglige-graenser-og-oeger-kvaliteten
https://www.progrez.org/om-os/
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Overfysioterapeut Kim M. Poulsen, tlf. 25603428, kimmp@regionsjaelland.dk
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Kim Poulsen
kimmp@regionsjaelland.dk - Adresse
Fælledvej 2C, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
049722 - Quick-nr.
488081 - Indrykningsdato
23-02-2026 -
Ansøgningsfrist
23-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 2C, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Kim Poulsen
kimmp@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
049722 - Quick-nr.
488081 - Indrykningsdato
23-02-2026 -
Ansøgningsfrist
23-03-2026