Region Midtjylland

Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Speciallæge på Operation og Intensiv, Regionshospitalet Randers

En attraktiv stilling som speciallæge er ledig til besættelse pr 1. juni 2026 eller efter aftale. 

Om stillingen

Er du speciallæge i anæstesiologi, og har du lyst til og mod på nye udfordringer, kan vi her i Randers tilbyde spændende arbejdsopgaver og et godt arbejdsmiljø. 

Vi ønsker at ansætte en ansvarsbevidst og initiativrig speciallæge, der vil være med til at præge den faglige og organisatoriske udvikling i vores afdeling. Du skal være en holdspiller og ønske fællesskabet – et fællesskab som værdsættes højt i vores lægegruppe, som i de kommende år kommer til at undergå et stort generationsskifte. Vi vægter at finde den helt rette person, hvad enten du er nyuddannet eller med flere års erfaring. 

Om afdelingen
Hvem er vi?
Vi er en travl afdeling med en gruppe på 17 overlæger, 7 speciallæger, 4 HU-årsværk og 5-6 yngre læger i intro- eller postintrostillinger, som sammen løser anæstesiopgaver indenfor de fleste af specialets facetter. 

Afdelingen yder anæstesi til følgende kirurgiske specialer: abdominal kirurgi, gynækologi og obstetrik, ortopædkirurgi og øre-næse-hals kirurgi. Der bedøves patienter dels på den centrale operationsgang, dels i Dagkirurgien samt på ØNH-klinikgangen. Der findes desuden en specialtandlægeklinik, hvor der ydes anæstesi til klienter fra specialtandplejen. Herudover ydes anæstesi til akutte og elektive diagnostiske procedurer i radiologisk afdeling og til ECT-behandling i psykiatrien. Afdelingen har en Intensiv afdeling med seks pladser – både medicinske og kirurgiske patienter - som varetager intensiv terapi på niveau 2. Derudover varetager vi driften af ALB Randers og ca. halvdelen af driften af ALB Holstebro i normtid.

Fra 1. januar 2026 har vi indgået en samarbejdsaftale med Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, som betyder, at vi har et Grønlands-hold med speciallæger, som på skift dækker 5-6 ugers arbejde i Nuuk, mens de automatisk får orlov fra deres stilling her i afdelingen. Der vil på sigt blive mulighed for at blive en del af dette hold, hvis du har denne interesse. 

Se mere om afdelingen her: Operation og Intensiv - Regionshospitalet Randers.

Vores store fællesafdeling Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv (O-OPI) rummer Intensiv, Bedøvelsen, Dagkirurgien, Opvågningen, Enhed for Lindrende Behandling, Ortopædkirurgisk sengeafsnit, O-klinik og Sårklinikken.

Afdelingsledelsen udgøres af chefsygeplejersken, en anæstesiologisk cheflæge og en ortopædkirurgisk cheflæge. Som læge ansat i Operation og Intensiv (OPI) refererer du til den anæstesiologiske cheflæge.

Vi er en afdeling, der er kendt for:

  • Et godt arbejdsmiljø - en afdeling hvor det er rart at være og sjovt at gå på arbejde.
  • Høj faglighed, hvor vi hele tiden udvikler os, er opdaterede på nye behandlingstiltag og tager aktiv del i forskning og udvikling.
  • At uddannelse og udvikling af alle læger i afdelingen prioriteres højt - både af uddannelses- og speciallæger. Se evt. seneste inspektorrapport fra 2025 her: Inspektorrapport marts 2025.
  • At være en aktiv medspiller i at forbedre patientforløb på tværs af specialer og fagligheder samt konstruktivt at bidrage i skabelsen af gode samarbejdsrelationer på hele hospitalet.
  • At være en afdeling i udvikling, hvor vi med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder hele tiden søger at spille hinanden gode og sikre høj kvalitet i behandlingen af vores patienter.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En fuldtidsstilling med timer fordelt på dagtid, lang dagtid og vagter, som kan tilrettelægges efter individuelle ønsker. 
  • Et alsidigt arbejde i en meget flad vagtstruktur, hvor overlæger, speciallæger og uddannelseslæger i meget stor udstrækning supplerer hinanden i vagtarbejdet.
  • Deltagelse i driften i alle funktioner – både OP og Intensiv – og dækning af lægebilsarbejde i både Randers og Holstebro. 
  • En afdeling i udvikling og rig mulighed for medindflydelse i forandringsprocesser, bl.a. med fokus på byggeriet af VITA (Vi bygger - Vita - Regionshospitalet Randers) og dermed udsigt til nye operationsgange, ny opvågning og ny ITA om nogle år.
  • En social afdeling, hvor vi prioriterer årlig temadag, fælles sociale aktiviteter, deltagelse i DHL og fælles tværfaglig julefrokost. 
  • Hvis du er nyuddannet, vil vi tilbyde dig en faglig mentor, som sikrer udarbejdelse af karriereplan i samarbejde med dig og kan hjælpe med at etablere en evt. tilknytning til et afsnit eller subspecialiseret fagområde.
  • Speciallæger uden tidligere præhospital erfaring vil blive tilbudt mulighed for tæt sparring og løbende mulighed for kollegial opbakning, hvis de har et ønske om at varetage lægebilsarbejdet.
  • Evt. deltagelse på vores Grønlands-hold, hvis du har interesse i dette. 

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er speciallæge i anæstesi
  • Du vægter samarbejde og udvikling højt og indgår gnidningsfrit i faglige fællesskaber – både i vores egne afsnit og som samarbejdspartner ude i huset 
  • Du byder ind med fleksibilitet indenfor både arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning for at sikre det fælles gode arbejdsmiljø 
  • Du udviser fagligt engagement og tager gerne initiativ
  • Aktiv deltagelse i undervisning og uddannelse af yngre kollegaer – både i den kliniske hverdag og evt. som hovedvejleder
  • Deltagelse i kvalitetsprojekter og/eller forskningsprojekter
  • Tager del i at løse administrative og ledelsesmæssige opgaver i afdelingen – også som speciallæge
  • At du byder positivt ind i det gode arbejdsfællesskab, som vi anser for en bærende del af hverdagen
  • At du er villig til at varetage dagtidsfunktioner i alle afsnit – central OP, Dagkirurgien, Klinikgangen og ITA – men selvfølgelig med mulighed for at prioritere særlige interesser eller evt. tilrettelægge fokuserede dagtidsophold i rotation for at prioritere faglig udvikling.

Om hospitalet

Regionshospitalet Randers er et af regionens akuthospitaler og som anæstesilæger deltager vi i alle akutte kald på sygehuset: traumekald, akut medicinsk kald, dårlig nyfødt, hjertestop og derudover diverse tilsyn på stamafdelingerne.  

Du kan læse mere om Regionshospitalet Randers her: Om os - Fagperson - Regionshospitalet Randers og vores strategi og vision her: Vision og strategi - Fagperson - Regionshospitalet Randers.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Regionshospitalet Randers og ALB Holstebro. 

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge Nette Møller-Nielsen, nettmoel@rm.dk/tlf. 21162275 eller speciallæge Kim Bolther Pælestik kimni2@rm.dk/tlf. 61684321.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest 26. marts 2026. 

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 7. april 2026 i tidsrummet kl. 12-16.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Nette Møller-Nielsen
    nettmoel@rm.dk
    21162275
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64133
  • Quick-nr.
    488102
  • Indrykningsdato
    23-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Nette Møller-Nielsen
    nettmoel@rm.dk
    21162275
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2026
  • Regionens jobnr.
    64133
  • Quick-nr.
    488102
  • Indrykningsdato
    23-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2026
På baggrund af dette job