Region Hovedstaden

Sankt Lukas Stiftelsen

Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup

Forskningsstærk overlæge med hjerte for palliation

Har du lyst til at være med til at understøtte Sankt Lukas Stiftelsens store ambitioner om at forme fremtidens palliative forskning? Og kan du drive og motivere kliniknær forskning i det specialiserede og basale palliative felt med det formål at forbedre livskvalitet for patienter (børn og voksne) med livstruende sygdom og deres familier? Så er du måske vores nye overlæge.

Om jobbet
Som overlæge i Akademia skal du, med udgangspunkt i Sankt Lukas Stiftelsens høje faglighed, stærke værdier om medmenneskelighed samt et nyt ambitiøst hospicebyggeri, være med til at løfte det palliative fagområde i Danmark gennem klinisk forskning, uddannelse og formidling. Du skal fokusere på at sikre, at behandling og pleje indenfor hospiceområdet er baseret på forskning, undervisning og formidling. Det kræver, at der skabes sammenhæng mellem akademiske og kliniske miljøer inden for dansk palliativ indsats.

Som overlæge i Akademia skal du bygge bro mellem Akademia og hospice. Det betyder, at du både skal drive og gennemføre kliniske forskningsprojekter, men også medvirke til at implementere nye forskningsresultater på Sankt Lukas Stiftelsens hospice i samarbejde med klinikken. Vi forestiller os derfor, at du i passende omfang er til stede i hospice for på bedste vis at kunne bygge bro mellem klinik og forskning i palliation.

Palliation, praksisnær forskning og pionerånd
I begyndelsen af 2025 gjorde fondsdonationer det muligt at etablere Akademia på Sankt Lukas Stiftelsen.

Fire forskere med forskellig baggrund udgør pt. forskningsteamet. Akademias aktuelle aktiviteter omfatter på nuværende tidspunkt videnskabeligt arbejde, og det er planen på lidt længere sigt at etablere undervisnings- og uddannelsesaktiviteter.

Forskningstemaerne for Akademiet har indtil nu været indenfor specialiseret palliation (fx Smertefysiologi og -behandling, Opioider, Smerter hos kræftpatienter, Smerter hos patienter med ikke-maligne sygdomme Systematisk symptomscreening, Systematisk analyse af palliationsbehandling i Danmark og Børnepalliation).

Som ny overlæge skal du bidrage til en relevant kontinuerlig udvidelse af forskningsporteføljen, så vi kan indfri ambitionen om, at der på længere sigt udøves forskning inden for flere aspekter af den specialiserede palliative handling (dvs. fysiske, psykiske, sociale, åndelige og eksistentielle aspekter). Du vil få ansvar for at koordinere forskningsindsatser og udarbejde forskningsstrategier, ligesom du vil skulle varetage en vejlederfunktion. Hertil kommer udmøntning af aftalerne om et forskningssamarbejde med Gentofte Kommune, som skal bidrage til at højne kvaliteten af den palliative behandling på basalt niveau.

Stillingen som overlæge i Akademia er ny, og du skal have lyst til at træde ind i et nyt forskningsmiljø, hvor du med pionerånd og skabervilje skal bidrage til at skabe et attraktivt forskningsmiljø.

Som ny overlæge vil du derfor selv være med til at definere stillingen og dens indhold, men vi forestiller os, at du:

  • er uddannet speciallæge indenfor et relevant speciale og overlægekvalificeret
  • har forskningserfaring måske med en akademisk grad, fx en ph.d.
  • har klinisk erfaring med palliative forløb
  • har blik for og lyst til at skabe synergi mellem den palliative behandling og forskning heri
  •  har uddannelse som fagområdespecialist, eller har mod på at blive det
  • har lyst til løbende at være med til at udvikle og optimere det faglige niveau for såvel læger som andet personale
  • har en tværfaglig, åben og samarbejdsorienteret tilgang til medarbejdere og det kliniske arbejde

Proces og ansættelsesvilkår

Ansøgningsfristen er den 12. marts 2026.
Der indkaldes løbende til samtaler.

Ansøgning sendes her: Ansøg stilling

Stillingen, der er tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse, er på 37 timer/ugen og ønskes besat med pr. 1/4-26 eller efter aftale. Hvis du ønsker færre timer, hører vi også gerne fra dig. Arbejdstiden er med fremmøde på hverdage.

Du ansættes på individuel kontrakt med lønvilkår, der følger den relevante regionale overenskomst. Du er velkommen til at kontakte seniorrådgiverne Jannik Hilsted, jahi@sanktlukas.dk eller Per Sjøgren, PeSj@sanktlukas.dk telefon: +4522118740, hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til komme forbi.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Per Sjøgren
    pesj@sanktlukas.dk
    22118740
  • Adresse
    Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    143630
  • Quick-nr.
    488106
  • Indrykningsdato
    23-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Per Sjøgren
    pesj@sanktlukas.dk
    22118740
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Speciallæge
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    143630
  • Quick-nr.
    488106
  • Indrykningsdato
    23-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-03-2026
På baggrund af dette job