Region Hovedstaden
Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295 søger speciallæge
Vi søger en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri til vores spændende patientgruppe med opgaver indenfor både hovedfunktion og en række specialfunktioner.
Du kan også være speciallæge i pædiatri med interesse i ungegruppen.
Lige nu er vi ved at opbygge funktionen for funktionelle lidelser – måske har det din interesse?
Om B295 Ambulatorium for unge
Afsnittet har ambulant funktion for unge i alderen 14-17 år med et bredt spektrum af psykiatriske lidelser og omfatter en veluddannet tværfaglig behandlergruppe. Vores speciallæger har stor ungdomspsykiatrisk erfaring og er højt specialiserede. Overlægerne har lige nu brug for en kollega og sparringspartner til de mange varierede lægefaglige opgaver.
Vi modtager patienter på hovedfunktion indenfor alle ungdomspsykiatriske tilstande. Vi har regions- og højt specialiseret funktion for komplekse neuropsykiatriske tilstande med fokus på ADHD og autismespektrumforstyrrelse og for mental retardering.
Vi har for øjeblikket særligt fokus på udvikling af vores regionsfunktion for funktionelle lidelser, hvor samarbejde med pædiatrien er en vigtig komponent. Der er desuden tæt samarbejde mellem afsnit med denne funktion på tværs af alder og mellem ambulatorier og døgnafsnit. Der er for bevilgede midler ansat personale til kliniknær forskning til denne spændende opgave med at etablere et godt udrednings- og behandlingstilbud.
Du bliver en del af et fagligt engageret miljø med tæt samarbejde mellem læger og erfarne sygeplejersker. Vi tilbyder medicinsk behandling samt individuelle og gruppebaserede terapiforløb og psykoedukation. Hverdagen er præget af struktur, kvalitetsudvikling og løbende forbedringsarbejde – med tæt samarbejde på tværs af afsnit, døgntilbud og primærsektor.
Den daglige ledelse i afsnittet består af overlæge og oversygeplejerske. Vi har arbejdet tæt sammen om denne opgave de sidste 12 år for at sikre et tillidsfuldt miljø og høj behandlingskvalitet.
Jobbet
Vi søger en speciallæge, der har interesse for funktionelle lidelser, neuropsykiatriske lidelser og det affektive spektrum. For den rette ansøger vil der være mulighed for at tage hensyn til særlige kompetencer og interesseområder i arbejdstilrettelæggelsen.
Du får en betydningsfuld rolle i det tværfaglige udrednings- og behandlingsarbejde af vores patienter.
Afsnittet er i løbende faglig udvikling og har senest indført FACT-modellen, som sikrer intensiv støtte i patientens mest sårbare perioder. Som speciallæge kan du blive en aktiv del af behandlingen både i ambulatoriet, ved hjemmebesøg og gennem vejledning af personalet.
Afsnittet modtager løbende mange studerende, herunder varetagelse af præ- og postgraduat lægeuddannelse.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et veletableret samarbejde mellem afsnittets speciallæger. Det tværfaglige samarbejde i afsnittet er generelt tæt og godt, det samme er det kollegiale samvær.
Du tilbydes et spændende og alsidigt job, hvor diagnostik og behandling af patienter samt vejledning og supervision af egen faggruppe og øvrigt personale indgår i de daglige opgaver. Afsnittet lægger vægt på et højt fagligt niveau og et sundt arbejdsmiljø, og har en veletableret struktur for patientarbejde og mødeaktivitet, herunder prioritering af løbende faglig udvikling i afsnittet og for den enkelte medarbejder.
Arbejdstiden tilrettelægges under hensyntagen til arbejdsopgaverne i ambulatoriet, men så vidt muligt tages der individuelle hensyn til særlige ønsker og behov.
Hvad ønsker vi af dig?
Vi ønsker, at du er speciallæge i børne-ungdomspsykiatri eller pædiatri og har interesse for ungdomspatienterne og deres familier. Du skal have gode samarbejdsevner og højt engagement. Det vil være en fordel, hvis du både har interesse og flair for det psykofarmakologiske og det psykoterapeutiske område, gerne med mod på at bidrage til at skabe et godt tilbud til patienter med funktionelle lidelser og til at indgå i FACT-arbejdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen tilbydes på 37 timer ugentligt og ønskes besat efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid eller du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Aktuelt varetages bagvagtsfunktion på frivillig basis udenfor arbejdstiden af en gruppe af centerets speciallæger. Alle centerets speciallæger forventes at deltage i ordningen, hvis der skulle opstå behov for det.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse sendes via linket senest den 12. marts 2026
Vi holder samtaler løbende.
Bedømmelse af speciallægestillinger vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de syv kompetenceområder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Hovedstaden, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse
Ansøgning med CV og eventuelle bilag sendes elektronisk via linket i opslaget.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Lis Raabæk Olsen, lis.raabaek.olsen@regionh.dk eller oversygeplejerske Laila Larsen, laila.boege.steinmeier.larsen@regionh.dk. Telefon 38 64 05 00.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Lis Raabæk Olsen
lis.raabaek.olsen@regionh.dk - Adresse
Sydvestvej 104, 2600 Glostrup - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
267220 - Quick-nr.
488117 - Indrykningsdato
24-02-2026 -
Ansøgningsfrist
12-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Sydvestvej 104, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Lis Raabæk Olsen
lis.raabaek.olsen@regionh.dk - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
267220 - Quick-nr.
488117 - Indrykningsdato
24-02-2026 -
Ansøgningsfrist
12-03-2026