Region Hovedstaden
Maglevænget 16, 2750 Ballerup
Ergoterapeut søges som primærbehandler til meningsfuldt patientarbejde på Psykiatrisk Center Ballerup. Tværprofessionel behandling af mennesker med retsligforanstaltning
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde som primærbehandler i vores retslige F-ACT på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital. Du bliver tilknyttet vores F-ACT team, som har patienter både med retsligforanstaltning og dobbeltdiagnose.
Hverdag og arbejdsopgaver
Det, at vi arbejder med udgangspunkt i F-ACT modellen betyder, at vores behandlingstilbud er fleksibelt og giver mulighed for at tilbyde udkørende behandling i patienternes hjem eller nærområde.
Med fokus på høj kvalitet, samarbejder du tæt med alle instanser omkring patienten. Dette inkluderer både det tværsektorielle, tværprofessionelle og patientens pårørende. Vi samarbejder med patienternes kommunale støtte-kontakt-personer, botilbud samt Danske fængsler.
Du bliver primærbehandler for et antal patienter, hvor du får mulighed for at bruge dine ergoterapeutiske kompetencer i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, socialrådgivere og læger. På lige fod med dine andre kolleger afholder du ambulante samtaler, tager på hjemmebesøg samt besøger patienten under indlæggelse.
Som ergoterapeut i det retslige team, arbejder du med patienter der ofte er tilknyttet behandlingen i flere år. Det giver en unik mulighed for at opbygge stærke og tillidsfulde relationer samt for at få et indgående kendskab til, hvad der motiverer den enkelte patient. Du har blik for de små fremskridt og evner at anerkende og skabe motivation gennem de små sejre, som er afgørende i det lange behandlingsforløb.
I arbejdet med rusmiddelbehandling, ser vi at du som ergoterapeut, har gode forudsætninger for at supplere eksisterende behandling.
Vi arbejder i forhold til et kognitivt og recovery-orienteret perspektiv. Det betyder at du fx kommer til at arbejde med kriseplaner, ugeplaner, tyngdeprodukter og rusmiddelbehandling. En del af arbejdet handler om motivation gennem relationsarbejde. Vores patienter har meget forskellige behov, det kræver derfor stor kreativitet og fleksibilitet, da nogle er særligt sårbare og har et markant påvirket funktionsniveau.
Du deltager i tværfaglige drøftelser og behandlingskonferencer, hvor du bringer dine monofaglige kompetencer i spil. Sideløbende med kontaktpersonsfunktionen, varetager du forskellige monofaglige opgaver sammen med ambulatoriets andre ergoterapeuter
Lidt om os og hvad vi kan tilbyde
Vi er et velfungerende ambulatorie bestående af en tværfaglig sammensat personalegruppe. Ambulatoriet består af fire subspecialiserede teams; hhv. et retsligt team, et med patienter med bipolar lidelse, et med patienter med ikke-psykose og et team for patienter med psykoselidelser.
Vi er kendt for vores engagement, og gør hver dag en særlig indsats for vores patienter og den fælles trivsel. Vi samarbejder om at afholde grupper på tværs i ambulatoriet. Vi har en uformel tone og en humørfyldt hverdag, hvor vi gerne hjælper på tværs, når der er brug for det.
I det retslige F-ACT team er vi fem sygeplejersker, en socialrådgiver, en læge, en speciallæge, en recovery-mentor og så mangler vi dig.
Du har stor indflydelse på planlægning af din arbejdsdag, men vi hjælper hinanden og har shared caseload.
Vi har ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer og daglige board-møder. Vi har supervision hver 14. dag.
I din opstartsperiode vil der blive afsat god tid til introduktion, i forhold til at blive fortrolig med FACT-modellen, det daglige arbejde og rutinerne. Du bliver tilknyttet en erfaren kollega/mentor og får mulighed for at komme på kurset ’Godt på vej i psykiatrien’, hvis du er ny i Region Hovedstadens psykiatri.
Vi klæder dig på til at arbejde patientinddragende og deeskalerende.
Vi tilbyder også monofagligt netværk på tværs af centret.
Om dig
Du er uddannet ergoterapeut og har erfaring med det psykiatriske felt. Du har kendskab til de kognitive metoder og har gerne erfaring med at arbejde recovery-orienteret. Du er særligt interesseret i at arbejde med sårbare- og udsatte patienter.
Vi forestiller os hertil at vores nye kollega:
- har gode samarbejdsevner og en lyst til at udvikle sig fagligt og personligt
- har viden om psykiatri
- ser patientens ressourcer og gerne vil ”gå den ekstra mil” for patienten
- kan lide at arbejde selvstændigt ude hos patienterne
- er god til at videndele og opsøge sparring
- er engageret i vores tværfaglige perspektiv
- interesserer sig for patienter med sårbarhed og svære sociale problematikker
Stillingen har en udkørende funktion og kræver derfor kørekort.
Har vi vakt din interesse?
Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Boline Baadsgaard på telefon 3066 8341 eller på mail boline.baadsgaard.01@regionh.dk.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. maj 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi har faste arbejdstider og møder mandag til torsdag kl. 08.00 - 15.30 og fredag kl. 08.00 - 15.00.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsprocedure
Er du klar til at sende os din ansøgning, så søg via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. marts 2026.
Vi inviterer til samtaler den 12. marts 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her..
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Boline Baadsgaard
boline.baadsgaard.01@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 16, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267204 - Quick-nr.
488131 - Indrykningsdato
24-02-2025 -
Ansøgningsfrist
10-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 16, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Boline Baadsgaard
boline.baadsgaard.01@regionh.dk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267204 - Quick-nr.
488131 - Indrykningsdato
24-02-2025 -
Ansøgningsfrist
10-03-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut til OPUS på Psykiatrisk Center Glostrup - Vil du skabe tryghed, sammenhæng og kvalitet for patienten?
Psykiatrisk Center Glostrup | H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby
ErgoterapeutOpslået
16-02-2026Ansøgningsfrist
08-03-2026 -
Sundhedsfaglig behandler med psykoterapeutisk erfaring søges til Ambulatorium for Psykoterapi, Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København
ErgoterapeutOpslået
19-02-2026Ansøgningsfrist
10-03-2026 -
Få et stort fagligt netværk som ergoterapeut på et åbent retspsykiatrisk afsnit i en aktivitetsbaseret retspsykiatri (primært aftenvagter)
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
20-02-2026Ansøgningsfrist
16-03-2026 -
Fagligt stærke kolleger søges – vær med til at skabe meningsfulde hverdage på Blindecenter Bredegaard
Den Sociale Virksomhed | Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg
ErgoterapeutOpslået
20-02-2026Ansøgningsfrist
13-03-2026 -
Psykoterapeut eller Psykolog til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
ErgoterapeutOpslået
13-02-2026Ansøgningsfrist
02-03-2026