Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Afdelingslæge med speciale i Intern medicin: Endokrinologi søges til Holbæk Sygehus, Medicin 1

 

Et sygehus i udvikling – med plads til din faglighed 

Som led i Sundhedsreformen har Region Sjælland tildelt Holbæk Sygehus en ekstraordinært stor og varig bevilling til rekruttering af speciallæger og andet sundhedspersonale. Det giver os en helt særlig mulighed for at styrke vores faglige miljøer og videreudvikle et sygehus med høj kvalitet i patientbehandlingen. 

Vi investerer langsigtet i Holbæk Sygehus – og i de mennesker, der arbejder her. Bevillingen er et tydeligt signal om tillid og ambitioner og understøtter vores rolle som et centralt sygehus i den kommende Region Østdanmark. 

Rekrutteringen sker med fokus på helheden. Selvom hovedvægten ligger på speciallæger, sker udbygningen i tæt samspil med andre faggrupper. Det betyder stærke tværfaglige fællesskaber, bæredygtige løsninger og en hverdag, hvor der er balance mellem faglighed, samarbejde og arbejdsliv. 

For dig betyder det, at du bliver en del af et sygehus i bevægelse. Et sted med tydelige ambitioner, plads til at præge udviklingen og et klart mandat til at tænke nyt. Her får du gode rammer for både faglig fordybelse, uddannelse og et arbejdsliv, der hænger sammen. 

Holbæk Sygehus arbejder allerede nu målrettet på at efterleve sundhedsreformens intentioner. Vi skaber mere sammenhængende, nærværende og meningsfulde patientforløb – særligt for de patienter, der har størst behov for et koordineret sundhedstilbud. 

Som læge hos os får du mulighed for at gå forrest i denne udvikling. Det handler om at bruge din kliniske erfaring og faglighed aktivt – både i mødet med patienten og i samarbejdet med kolleger, kommuner og almen praksis – så vi sammen sikrer, at den rette indsats når de rette patienter på det rette tidspunkt. 

Vi søger læger, der har lyst til at tage medansvar for helheden i patientforløbene, og som ser værdi i dialog, faglig sparring og samarbejde på tværs af sektorer til gavn for patienterne. 

 

Er du endokrinolog og kan lide at arbejde inden for de forskellige endokrinologiske subspecialer.  

Vi søger en afdelingslæge til generel endokrinologi. Du skal indgå i det daglige arbejde inden for endokrinologien i Holbæk og Slagelse.  

I den kliniske hverdag kommer du til at samarbejde med dine lægekolleger i Medicin 1 og med andre faggrupper tilknyttet endokrinologien.  

Endokrinologien på Holbæk Sygehus består af et stort ambulatorium og et sengeafsnit. Endokrinologien er en del af Medicin 1 som ud over endokrinologi også består af kardiologi, nefrologi og lungemedicin.  

Ambulatoriet er aktuelt fordelt på fire matrikler, Holbæk, Slagelse, Næstved og Kalundborg. Sammenlagt har ambulatoriet behandlingsansvar for ca. 10.000 patienter.    

Endokrinologien i Holbæk har et udbredt samarbejde med SDCS, Steno Diabetes Center Sjælland vedrørende diverse initiativer og projekter inden for diabetesområdet. Desuden et samarbejde vedrørende den diabetiske fod i form af et multidisciplinært team med ortopædkirurgien. Vi har et etableret samarbejde med Fusionsklinikken vedrørende patienter med diabetes og svær psykisk sygdom.  

Ambulatoriet varetager udredning, behandling og kontrol af følgende subspecialer: osteoporose, kalk- og sjældne sygdomme, stofskiftesygdomme, binyresygdomme, primær hypofyseudredning og diabetes inkl. insulinpumpebehandlingen. 

 

Stillingens funktioner:  

- Dit hovedarbejdsted er Holbæk inkl. ambulatoriefunktion og i forbindelse med BASS-samarbejdet (Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer) vil du også indgå i arbejdet på Slagelse.  

- Indgå i undervisning og kvalitetsudvikling  

- Herudover ambulatoriefunktion i det endokrinologiske ambulatorium (Holbæk og Slagelse) 

- Deltagelse i stuegangen på sengeafsnittet samt deltagelse i ”senvagter” og weekendstuegang (Holbæk) 

- Deltagelse i den medicinske bagvagt (Dagfunktion med efterfølgende rådighedsvagt fra bolig, Holbæk) 

  

Vi forventer, at du:  

- Holder dig opdateret indenfor det endokrinologiske område via de nationale behandlingsvejledninger, de regionale instrukser og vejledninger i øvrigt. 

- At du er vant til at sidde i et endokrinologisk ambulatorium 

- Kan se dig selv arbejde og samarbejde inden for en afdeling med høj faglighed  

- At du kan lide at undervise og formidle viden  

- At du kan lide at sætte dig ind i nye opgaver blandt andet inden for udvikling og kvalitet  

- Har medmenneskelig og empatisk tilgang til patienter, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere.  

 

Vi tilbyder:  

- Høj faglighed  

- Godt arbejdsmiljø med en god stemning  

- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse  

Du vil blive en del af en engageret speciallægegruppe, der vægter udvikling, faglighed og samarbejde.  

 

Medicin 1  

Medicin 1 på Holbæk Sygehus varetager fire intern medicinske specialer: kardiologi, nefrologi, lungemedicin og endokrinologi. Afdelingen råder over ca. 65 sengepladser fordelt på kardiologisk sengeafsnit, nefrologisk sengeafsnit, og et endokrinologisk sengeafsnit.  

Der er specialespecifikke ambulatorier tilknyttet de fire specialer. Det nefrologiske speciale har desuden dialyseafsnit i Holbæk, Slagelse og Næstved.  

Afdelingen har ca. 44 speciallæger og 34 yngre læger ansat.  

Vi lægger vægt på det sammenhængende patientforløb og anerkender et nødvendigt tværfagligt samarbejde og tid til kollegial rådslagning.  

 

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Ansøger forventes at indgå i afdelingens vagtfunktioner. 

Tiltrædelse 1.maj 2026 eller derefter.   

Ansøgningen bør forholde sig konkret til de 7 lægeroller. 

Ansøgningsfrist 10. marts 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 2. halvdel af marts 2026. 

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte  

Ledende Overlæge i Holbæk, Abdellatif Aharaz 

60 52 55 43 

abaha@regionsjaelland.dk 

 

Ledende Overlæge i Slagelse og Næstved, Eva Lerche-Black 

61 79 05 68 

emle@ regionsjaelland.dk 

 

Chefsygeplejerske på M1, Anette Lauersen 

51 73 75 19 

alur@regionsjaelland.dk

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Abdellatif Aharaz
    abaha@regionsjaelland.dk
    60 52 55 43
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    049785
  • Quick-nr.
    488152
  • Indrykningsdato
    24-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Abdellatif Aharaz
    abaha@regionsjaelland.dk
    60 52 55 43
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    049785
  • Quick-nr.
    488152
  • Indrykningsdato
    24-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge med speciale i Intern medicin: Endokrinologi søges til Medicin 1, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Intern medicin: Endokrinologi

Opslået
24-02-2026

Ansøgningsfrist
10-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Fire endokrinologiske speciallæger til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Læge  |  Intern medicin: Endokrinologi

Opslået
30-01-2026

Ansøgningsfrist
16-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Afdelingslæge med speciale i Intern medicin: Endokrinologi søges til Medicin 1, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge & Speciallæge  |  Intern medicin: Endokrinologi

Opslået
24-02-2026

Ansøgningsfrist
10-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge med fokus på kommunalt samarbejde - Slagelse Akutafdeling

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge  |  Almen medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Geriatri & Akutmedicin

Opslået
28-01-2026

Ansøgningsfrist
27-02-2026