Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Søger du høj faglighed i et spændende kardiologisk speciale, dejlige kollegaer og et job med mange muligheder?

Så er du vores nye kollega…

Vi søger en ny kollega pr. 1. maj 2026 til vores fantastiske gruppe af dedikerede kardiologiske sygeplejersker på afsnit 3143.

Hos os møder du patienter fra 18 år og opefter i såvel planlagte som akutte forløb, når de indlægges til behandling af hjerterytmeforstyrrelser og medfødte hjertesygdomme.

Det er vigtigt for os at levere sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet og vi går langt for at finde individuelle løsninger i samarbejde med hver enkelt patient og pårørende. Vi vægter faglig udvikling højt, hvilket kommer til udtryk igennem:

  • Ugentlig sygeplejefaglig refleksion
  • Kompetenceudviklingsforløb og efteruddannelse
  • Undervisning og temadage
  • Direkte patientfeedback
  • Stærke faglige og tværfaglige netværk
  • Mulighed for at varetage et særligt ansvarsområde
  • Mulighed for at deltage i forskningsarbejde, arbejde med et projekt, deltage på træningsforløb mm.

I teamet for hjerterytmeforstyrrelser indlægges patienter med VT-storm, patienter som har fået stød fra deres ICD, patienter med 3. grads AV-blok og patienter i forløb både før og efter PM/ICD-anlæggelse. Desuden modtager vi patienter efter overlevet hjertestop, udreder dem for deres arytmi samt behandler og følger dem i efterforløbet.

I teamet for medfødte hjertesygdomme har vi landsdelsfunktion for kateterbaserede undersøgelser og behandlinger. Nogle patienter følger vi livslangt f.eks. patienter med Eisenmenger syndrom og singleventrikel. Andre patienter er indlagt i korte forløb til f.eks. lukning af atrium septum defekt eller indsættelse af pulmonal stentklap.

Vores afsnit er normeret til 16 sengepladser. Derudover varetages flere specialistfunktioner og sygeplejeambulatorier samt et pacemakerambulatorium. Vi arbejder i teams, som er bygget op omkring afsnittets to hovedspecialer og har tilknyttet to kliniske sygeplejespecialister.

Vi lægger meget vægt på fleksibel vagtplanlægning, hvor der tages højde for individuelle behov og ønsker. Vi passer på vores normering, dvs. at vi f.eks. i dagvagten på hverdage har 3 til 4 patienter, så fokus kan forblive på kvaliteten af patientplejen.

Som vores nye kollega tilbydes du 1 års oplæringsprogram, hvoraf minimum 6 uger er introduktion med sygeplejerske makker uden for normering samt mulighed for kardiologisk efteruddannelse modul 1 og 2.

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at

  • Fokusere på den grundlæggende sygepleje som et væsentligt element i vores højt specialiserede behandlingstilbud
  • Finde veje i en kompleks hverdag og unikke løsninger for det enkelte menneske
  • Arbejde selvstændigt med tildelt patientpleje og indgå i makkerpar mhp. faglig sparring
  • Indgå i et team hvor alle har ansvar for et højt fagligt niveau og indflydelse på den videre udvikling af sygeplejen

Vi ønsker, at du har

  • Erfaringer, faglig viden og ambitioner som du vil anvende i dit daglige arbejde
  • Kompetencer: Team-ånd, høj ansvarlighed, stor empati, engagement, fleksibilitet, nysgerrig tilgang til faget og dets videre udvikling

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Vil du besøge afsnittet eller læse vores oplæg til stillingsbeskrivelse, så kontakt oversygeplejerske Kim Mechta Nielsen på tlf. 35 45 86 62.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Interesserede uanset alder, køn, religion eller andet etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 
 
Send ansøgning og CV via nedenstående link senest onsdag d. 25. marts 2025.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Kim Mechta Nielsen
    kim.mechta.nielsen@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    267267
  • Quick-nr.
    488237
  • Indrykningsdato
    26-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Kim Mechta Nielsen
    kim.mechta.nielsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    267267
  • Quick-nr.
    488237
  • Indrykningsdato
    26-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri (BUC)

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
27-02-2026

Ansøgningsfrist
16-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til Ny Psykiatri Bispebjerg - Skab tryghed, forebyg tvang og gør en reel forskel på både akutte og stationære afsnit

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
19-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til åbent psykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingør

Nordsjællands Hospital  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske

Opslået
18-02-2026

Ansøgningsfrist
09-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til at udvide din sygeplejefaglighed? Vi søger en sygeplejerske til endokrinologisk og nefrologisk afsnit på Nordsjællands Hospital, Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
25-02-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Assisterende oversygeplejerske til Operationsmodtagelsen og Opvågningen 7014/7024, Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
16-03-2026