Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Introduktionsstilling i Øre, Næse og Halskirurgisk afdeling på Esbjerg Sygehus
Introduktionsstillingen er til besættelse fra d. 1. maj 2026 eller efter aftale. Stillingsnummer: 5501-083-46-i-01
Har du interesse i øre-, næse- og halssygdomme, og er du initiativrig, handlekraftig og lærevillig, så har vi stillingen til dig!
Afdelingen
Som afdeling lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, med en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kollegaer og personlig udvikling er en forudsætning for, at vi kan levere arbejde af høj kvalitet.
Afdelingen er kendt for at have uddannelsen i fokus. Det gør vi blandt andet ved at have skemalagte vejledersamtaler, skemalagte uddannelsesdage og skemalagte supervisionsambulatorier. Samtidig stiller vi krav til selvstændighed og udvikling af personlige kompetencer.
Du vil under din introduktionsuddannelse opnå god erfaring med de basale ØNH-indgreb, samt akutte og elektive patienter. Som introlæge deltager du i vagten, der er tilkaldevagt fra egen bolig med mulighed for vagtværelse på lægegangen. Er man ny i specialet er den første periode vagtfri. Uddannelseslæger vil altid have en erfaren speciallæge som bagvagt.
Esbjerg sygehus er Danmarks 5. største akut sygehus.
Øre, Næse og Halsafdelingen er delt op i et øre-, næse-, halskirurgisk og et audiologisk afsnit. Afdelingen består p.t. af en cheflæge, to overlæge, fem afdelingslæger, hvoraf én laver ph.d., to læger i hoveduddannelse og to introlæger.
Afdelingen har fast 2 sengepladser på Afdelingen for Lungesygdomme, E0. Derudover hjælper vi med patienter i Fælles Akut Modtagelsen, samt patienter på Palliativt Afsnit.
Vi har 4 ambulatoriestuer og 2 sygeplejebemandet ambulatorier. Der ses ca. 17.000 pr. år i ambulatoriet.
Vi varetager de almene ØNH-patienter i vores optageområde, der dækker en population på ca. 265.000, herunder næse- og bihulekirurgi, cancer udredning, laryngologi, mellemørekirurgi, thyreoideakirurgi. Vi har regionsfunktion i rhinoplastik. Vi opererer ca. 1400 patienter per år.
Afdelingen er forskningsaktiv og det forventes, at ansøgeren indgår i et samarbejde med den forskningsansvarlige overlæge i projektarbejde, og kan være en hjælp til de uddannelsesøgende.
Høreklinikken ligger for sig selv, og afdelingens læger er der to dage om ugen på skift. Der er ca. 16.000 kontakter pr år, hvilket forventes at stige.
Dine kvalifikationer
- Du har gennemgået og bestået din KBU
- Du er interesseret i ØNH og ønsker at afprøve og udvikle dine evner i faget
- Du er i stand til at indgå i en dynamisk arbejdsplads, med et mix af elektive og akutte patienter.
Afdelingen er forskningsaktiv og det forventes at ansøgeren indgå i et samarbejde med den forskningsansvarlige overlæge i projektarbejde, og kan være en hjælp til de uddannelsesøgende.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til konst. cheflæge Carsten Grønlund Hertz på carsten.gronlund.hertz@rsyd.dk eller arbejdstelefon 7918 2771.
Ansøgningsfrist d. 15. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Carsten Grønlund Hertz
Carsten.Gronlund.Hertz@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
235166 - Quick-nr.
488486 - Indrykningsdato
03-03-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Carsten Grønlund Hertz
Carsten.Gronlund.Hertz@rsyd.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
235166 - Quick-nr.
488486 - Indrykningsdato
03-03-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026