Region Nordjylland

Psykiatrisk Sengeafsnit S8

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Social- og Sundhedsassistent med interesse for affektive lidelser til 6 måneders vikariat

Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg, sengeafsnit S8, søger engageret Social- og Sundhedsassistent til vikariat i sengeafsnit for patienter med affektive lidelser.

Søger du en afvekslende hverdag med gode og dygtige kollegaer og hvor faglig kvalitet i sygeplejen vægtes højt, så er det dig, vi mangler til et 6 måneders vikariat. Der er mulighed for forlængelse.

Om jobbet og om dig
Vi står overfor nye tiltag, bl.a. implementering af brugerstyrede senge og et udekørende team, ligesom udflytning til Nyt Aalborg Universitetshospital står for døren, og hvor kerneopgaven (pasning, pleje og behandling af vores patienter) ikke må gå på kompromis

Vi søger en kollega, som har erfaring fra psykiatri, og som kan indgå i det daglige arbejde i afsnittet. Vi lægger desuden vægt på disse kompetencer og egenskaber:
 
  • Udannet social og sundhedsassistent
  • Har kursus i konfliktforebyggelse
  • Erfaring med og interesse for psykiatrisk sygepleje
  • Medvirken til kvalitetssikring og udvikling af sygeplejen
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og godt samarbejde
  • idérig, dynamisk og omstillingsparat
  • Sikre at Psykiatriens værdigrundlag afspejles i plejen

Vi tilbyder
Vi tager hånd om dig under og efter introduktionsperioden. Du får:
  • Grundig introduktion med udgangspunkt i dine forudsætninger
  • Mentorordning
  • Fastlagt supervision
  • Patientforløbene er ofte af længere varighed, hvilket giver mulighed for at fordybe sig i det relationelle aspekt af sygeplejen

Om os
Patientmålgruppe afsnit S8  
De fleste patienter, der indlægges på S8, har affektive lidelser som depression og bipolare lidelser.

Det faglige miljø
Vi har fokus på faglig udvikling, og kompetenceudvikling prioriteres højt i afsnittet. Der er bl.a. målrettede kompetenceudviklingsforløb for hele personalegruppen, så vi kan tilbyde patienterne den bedste og mest optimale behandling.
 
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede behandlings- og plejeplaner, udarbejdet i et tæt samarbejde med patient og pårørende.
Vi vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med hver deres specifikke viden i det samlede patientforløb.

ECT-afsnittet hører organisatorisk under S8. ECT-afsnittet giver behandling til både indlagte og elektive patienter, som er tilknyttet en af Psykiatriens ambulante enheder. Der er fast planlagt ECT behandlinger på mandage og torsdage. Som en del af jobbet vil der kunne være sygeplejeopgaver, der skal varetages i ECT-afsnittes opvågning.
 
Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Det er Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Psykiatrien i Region Nordjylland er opdelt i fem afdelinger: tre i Aalborg (Almen Voksne, Børn og Unge, Retspsykiatri) og to med udgangspunkt i Brønderslev (Almen Voksne og Ældrepsykiatrien).
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd i Aalborg (voksne) dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte konst. ledende oversygeplejerske Anette Nyborg Mousten, Tel. 97643683 eller 24426864.
Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital og Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg her Aalborg Universitetshospital & Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg

Det praktiske

6 måneders vikariat på fuld tid med blandede vagter.
Mulighed for forlængelse.

Ansættelse 1. maj 2026 eller efter aftale.
 
Ansøgningsfrist 18. marts 2026

Samtaler forventes afholdt uge 13
 
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
     
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
     
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes.
     
  • Fra primo maj 2026 vil tjenesten være placeret i Hospitalsbyen. Vi opfordrer ansøgere til at være opmærksomme på dette ved ansøgning.
     
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
     
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Anette Nyborg Mousten
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22422
  • Quick-nr.
    488529
  • Indrykningsdato
    03-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Anette Nyborg Mousten
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22422
  • Quick-nr.
    488529
  • Indrykningsdato
    03-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

SOSA til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit – Hjørring

Aalborg Universitetshospital  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Social- og sundhedsassistent

Opslået
10-02-2026

Ansøgningsfrist
10-03-2026