Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Speciallæge til overlægestilling ved Klinik for Bækkenbundslidelser og Klinik for Senfølger efter kræft, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som overlæge ledig til besættelse 1. september 2026 eller efter aftale. 

Vi tilbyder et spændende job, hvor du tilknyttes Klinik for Bækkenbundslidelser og Klinik for Senfølger efter kræft.

Klinik for Bækkenbundslidelser varetager udredning og behandling af almene og højtspecialiserede proktologiske samt funktionelle lidelser i bækkenregionen. I Klinik for Bækkenbundslidelser og Klinik for Senfølger efter kræft har vi et tæt multidisciplinært samarbejde med afdelingerne Urinvejskirurgi, Kvindesygdomme og Fødsler samt Lever-, Mave- og Tarmsygdomme. 

Vi forventer at vores kommende kollega er en holdspiller og deltager aktivt i dette samarbejde på tværs. En stor del af den daglige kliniske drift i Klinik for Bækkenbundslidelser varetages af afdelingens specialistsygeplejersker, og det forudsættes at ansøger bidrager til supervision og videreuddannelse af afdelingens personale. 

Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har erfaring inden for udredning og behandling af såvel almene som højtspecialiserede proktologiske lidelser. Vi tilbyder formaliseret oplæring og supervision i teamets procedurer (kompliceret anal fistel kirurgi, sakral neuromodulation, analsphincter rekonstruktion, hæmoridekirurgi mm.) og minimal invasiv kirurgi for neurogen tarmdysfunktion og rektalprolaps (laparoskopi og robotassisteret) hvis disse kompetencer ikke allerede er opnået. Ansøgeren skal have solid erfaring med laparoskopi og bør være langt i sin operative uddannelse med henblik på selvstændig varetagelse af robotassisteret operationer. 

Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner inden for det mavetarmkirurgiske område, inklusive de højtspecialiserede funktioner. De enkelte teams arbejder tæt sammen. Herudover varetager afdelingen på hovedfunktionsniveau et bredt udsnit af generelle kirurgiske lidelser i mavetarmkanalen samt alle akutte funktioner. Modtagelsen af de akutte kirurgiske patienter håndteres primært i regi af den Fælles Akutafdeling. Akut- og Traumefunktionen er organiseret i eget akut kirurgisk team. Aarhus Universitetshospital varetager undervisning af medicinske studenter, og afdelingen har herudover undervisningsforpligtelse overfor kommende kolleger inden for almen medicin, kommende kirurger i introduktions- og hoveduddannelse og fellows. Det forudsættes at ansøger bidrager til uddannelse af kommende kollegaer. 

Mave- og Tarmkirurgi har en stor forskningsaktivitet, som ledes af afdelingens professorer. I Klinik for Bækkenbundslidelser er der rig mulighed for at deltage i teamets forskningsaktiviteter, i afdelingens øvrige forskningsaktiviteter samt udvikle/opbygge egne forskningsprojekter. 

Stillingen indbefatter et betydeligt ledelsesansvar, hvor ansøgeren forventes at være primær lægefaglig kontakt ift. koordinering af Klinik for Bækkenbundslidelsers operationer. Overlægen er således ansvarlig for, at booking af operationer er optimeret i forhold til ventetider og ressourcer. Overlægen vil have et tæt samarbejde med den ledende overlæge for operationsgangen. 

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kirurgi, der har særlig interesse og erfaring med udredning og behandling af proktologiske lidelser samt senfølger efter kræft i bækkenet. Speciallægen ses gerne at have gennemgået den kolorektale fellowuddannelse. 

Ligeledes forventer vi, at ansøgeren kontinuerligt udvikler sine kliniske kompetencer og bidrager positivt i relationerne til vores samarbejdspartnere såvel nationalt som internationalt og i den forbindelse vil der være mulighed for ophold ved internationale anerkendt afdelinger.

Stillingen er med fuldtidsansættelse, der vil være tilknyttet vagtforpligtelse svt tilstedeværelses dagvagt (bagvagt om dagen) i weekend eller helligdage efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema udfyldes som en del af den elektroniske ansøgningsproces.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Uffe Schou Løve på telefon 2325 1468 eller e-mail uffescho@rm.dk eller professor Peter Christensen på telefon 2037 5471 eller e-mail petchris@rm.dk.

Der henvises også til stillings- og funktionsbeskrivelsen for stillingen.

Ansøgning samt relevante bilag skal være modtaget senest den 15. marts 2026. Ansættelsessamtale stiles mod afholdelse kort herefter.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Uffe Schou Løve
    uffescho@rm.dk
    2325 1468
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    64204
  • Quick-nr.
    488549
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Uffe Schou Løve
    uffescho@rm.dk
    2325 1468
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    64204
  • Quick-nr.
    488549
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
På baggrund af dette job