Region Nordjylland

Bostedet Solsiden: Tværgående medarbejdere

Odinsvej 25, 9870 Sindal

Odinsvej i Sindal kalder med et spændende job til en dygtig sygeplejerske

Sygeplejerske til Bostedet Solsiden, Odinsvej

På Bostedet Solsiden søger vi en sygeplejerske til Odinsvej, som vil tage et særligt ansvar for, at vi på botilbuddet lykkedes med den sundhedsfaglige dagsorden og borgernes sundhed og trivsel.
Skulle du have gemt en klinisk vejleder i din baggrund, så er vi bestemt også åbne for det.

Odinsvej  har i alt 20 borgere, med meget forskellige psykiske lidelser, aldre og sundhedsfaglige problemstillinger. Vi ønsker, at Bostedets 2 sygeplejersker tager et fælles (sundheds) fagligt ansvar i samarbejde med Bostedets 2 afdelingsledere og faglig koordinator, og I vil sammen arbejde med den sundhedsfaglige retning i forhold til kommunernes bestilling og borgernes behov.


Vi har fokus på samarbejdet og det at hjælpe hinanden på tværs af Solsiden. Din sygeplejemakker befinder sig i Teglgårdshaven, og er uddannet klinisk vejleder. Her oplever vi, at det er vigtigt, at man som sygeplejerske på Bostedet kan kigge ind i de sundhedsfaglige tiltag, men at man ikke nødvendigvis er den der udfører arbejdet. Det kan være du skal samarbejde med hjemmesygeplejerskerne eller den praktiserende læge og i langt højere grad have en koordinerende funktion. Bostedet har dygtige social- og sundhedsassistenter, som understøtter det sundhedsfaglige arbejde.
Vi ønsker en sygeplejerske, som også har en stor interesse i at arbejde med socialpædagogikken, og medvirke til at der er sammenhæng mellem den sundhedsfaglige og pædagogiske tilgang. Herunder at man som sygeplejerske deltager aktivt i udviklingen af både den sundhedsfaglige og socialfaglige dokumentation.
I det faglige fællesskab deltager man i det direkte arbejde i den borgernære kontekst, hvor du arbejder med borgeren, og tager del i teamsamarbejdet på Odinsvej.

Som sygeplejerske vil du have et særligt fokus på borgernes sundhed og vores sygeplejersker koordinerer og udfører sundhedstjek hos borgerne, som vi har et stort ønske om, at du følger til dørs. Har du et særligt blik for udarbejdelse af de sundhedsfaglige planer, så vil dine kollegaer sætte pris på det.

Vi vil gerne vise vores botilbud frem, og du må gerne invitere dig selv på kaffe hos faglig koordinator Stine Krushave Andersen. Skriv til Stine på s.krushave@rn.dk eller ring på mobil: 23716586


Gør en forskel hos os:
Vi har fokus på borgernes selv- og medbestemmelsesret og indflydelse på eget liv. Vi arbejder målrettet med borgernes mestringsevne og arbejder med Low Arousal og mestringsskemaer.
Der arbejdes med den recovery- og rehabiliterende tilgang og efter metoderne Åben Dialog og Personcentret omsorg. Du vil få uddannelse i begge metoder.

Vi søger en sygeplejerske som:
  • Vil brænde for mangfoldigheden i den socialfaglige kontekst med et sundhedsfagligt blik.
  • Er en stabil og engageret kollega og sygeplejerske.
  • Er en god sparringspartner for de tværfaglige kollegaer (SSA’er, ergoterapeuter og pædagoger).
  • Kan reflektere over, dele og handle på dilemmaer.
  • Er kreativ og stærk i relationsarbejdet, herunder at en sundhedsfaglig opgave ikke nødvendigvis lykkedes med at blive udført i første omgang, hvor der er gåpåmod til at finde på andre tilgange.
  • Har gode skriftlige kompetencer, og heri evne til at dokumentere og evaluere på behandlingsplaner.
  • Kan se den enkelte borgers behov, og arbejde ud fra de mål/delmål, der er udarbejdet for den enkelte.
  • Kan bevare overblikket i en akut situation og handle professionelt.

Vi tilbyder:
  • Et botilbud med fantastiske borgere og skønne kollegaer.
  • Kollegaer med høj faglighed, tillid, respekt for hinanden og en høj grad af engagement i borgernes liv.
  • En afdeling, hvor der er højt til loftet og plads til humor.
  • En afdeling, hvor borgerne har en individuel plan og hvor du får stor indflydelse.
  • At du bliver medlem af den sundhedsfaglige gruppe fra start.
  • Deltagelse i supervision med ekstern supervisor.
  • En uddannelsesplan, hvor du vil deltage i konflikthåndtering, Åben Dialog og Personcentreret omsorg.
  • Har du lyst, vil vi også gerne sætte en klinisk vejlederuddannelse i spil.
  • En arbejdsplads i udvikling og hvor du har mulighed for at engagere og udvikle dig i forhold til socialpsykiatrien.
  • Introduktionsforløb m/løbende opfølgning og tæt samarbejde med Solsiden faglige koordinator

Mere om os
Solsiden er et socialpsykiatrisk tilbud indenfor Specialsektoren i Region Nordjylland. Vi er en del af Området for Socialpsykiatri med 6 botilbud fordelt i Nordjylland.
Vi arbejder ud fra servicelovens §105/85 (bostøtte i egen bolig), §107 og 108, det vil sige ophold af kortere eller længere varighed. Vi tilbyder vores borgere en individuel plan, der er fastlagt i samarbejde med borgers hjemkommune. I hverdagene er vores tilgang præget af nærvær, omsorg og respekt for den enkelte borger.
Solsidens formål er at skabe de bedste muligheder for, at borgerne kan leve et godt liv.
Vi har til huse på Odinsvej 25 samt i Teglgårdshaven 15 og 17A.
Du kan læse mere om Solsiden på www.solsiden.dk

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 22. marts. Samtaler bliver afholdt den 26. marts 2026.
Stillingen i skiftende vagter, dag og aften, og du vil fortrinsvej have weekend hver 3. eller 4. weekend efter ønske. Stillingen er på 37 timer, anden ansættelsesnorm kan ønskes. 



 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Gitte Vejby
  • Adresse
    Odinsvej 25, 9870 Sindal
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22428
  • Quick-nr.
    488561
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Odinsvej 25, 9870 Sindal
  • Kontaktperson
    Gitte Vejby
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22428
  • Quick-nr.
    488561
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Plastik- og Brystkirurgisk Sengeafsnit og Ambulatorium

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
23-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Drømmer du om at udvikle dig som sygeplejerske indenfor det akutte speciale? Ansøg nu om en uddannelsesstilling eller en stilling som specialsygeplejerske i akutsygepleje i Aalborg.

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
06-04-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Socialsygeplejerske til Akutafdelingen - Regionshospital Nordjylland

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
28-02-2026

Ansøgningsfrist
17-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Afdeling for Blodsygdomme er i rivende udvikling og mangler sygeplejersker

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
18-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske søges til psykiatrisk sengeafsnit N1 Rehabiliteringspladser i Brønderslev

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
12-03-2026