Ungdomshjemmet
Sohngårdsholmsvej 59, 9000 Aalborg
Social- og sundhedsassistent til fagligt stærkt botilbud, hvor pædagogik og sundhed går hånd i hånd
Du behøver ikke være superhelt på forhånd. Du skal bare have ro i maven, varme i relationerne og lyst til at lære resten.På Ungdomshjemmet arbejder vi med unge med medfødt døvblindhed. Det er et højt specialiseret område, hvor relationer, faglighed og vedholdenhed er afgørende. Du skal være nysgerrig, ansvarlig og kunne stå i tætte relationer. Resten lærer du her.
Vi prioriterer grundig oplæring, struktureret introduktion og løbende kompetenceudvikling. Du bliver en del af en erfaren medarbejdergruppe med høj faglighed og tæt sparring. VI ved, at specialisering kræver investering, og den investering lægger vi i dig.
Vil du udvikle dig i et stærkt fagligt miljø og gøre en reel forskel for unge med komplekse behov, så læs videre.
Om din rolle hos os
Din kerneopgave er at støtte den enkelte borger i et liv med tryghed, mening og deltagelse. Arbejdet er relationelt og kræver både faglig refleksion og personligt nærvær, og du løfter opgaven sammen med erfarne kolleger.
Hos os er der ikke enten “pleje” eller “pædagogik” – begge dele indgår i alle opgaver. Pædagogikken fylder mest. Den er omdrejningspunktet i hverdagen, og du er som social- og sundhedsassistent en aktiv del af det pædagogiske arbejde. Også i personlig pleje er pædagogikken central. Du planlægger, gennemfører og følger op på indsatser i tæt samarbejde med resten af teamet omkring borgeren.
Samtidigt bidrager du med din sundhedsfaglige viden ind i det daglige arbejde. Observationer, sygdomsforståelse og arbejdet i FMK er vigtige dele af den samlede indsats omkring borgeren.
Der indgår desuden medicinhåndtering og opfølgning på helbredsmæssige forhold. Du får selvfølgelig nødvendig oplæring og løbende faglig opdatering.
Du samarbejder tæt med både sygeplejerske og pædagogisk personale. Fagligheden på Ungdomshjemmet er et fælles anliggende.
I dagtimerne har du ofte 1:1-kontakt med en borger. Aften og weekend har du ansvar for én, to eller tre. Relation og kommunikation er altid centrale, og du bliver selvfølgelig grundigt introduceret til den enkelte borger.
Dokumentation er en faglig forpligtelse. Du reflekterer over dine observationer og handlinger, skriftligt og i dialog med kolleger. Vi bruger dokumentationen som et aktivt redskab i arbejdet.
Borgernes behov og kompleksitet
Borgerne har medfødt døvblindhed og forskellige tillægsudfordringer. Nogle har omfattende støttebehov, og enkelte er kørestolsbrugere. Det kræver specialiserede tilgange, og det er alt sammen noget, vi lærer dig op i.
Indimellem kan borgernes utryghed komme til udtryk gennem ritualiseret adfærd, selvskade, samt udadreagerende eller grænseoverskridende kommunikation. Her skal du kunne bevare roen, analysere fagligt og handle relationelt. Du har altid adgang til sparring, både i og efter situationen.
Den socialpædagogiske dag
Alle borgere har en fast socialpædagogisk dag hver uge. Her arbejder du målrettet med den enkelte borgers individuelle mål og delmål.
Arbejdstid og organisering
Pædagogiske dage, møder og teamtid ligger i dagtimerne på hverdage. Øvrige vagter ligger primært fra midt om eftermiddagen, når borgerne kommer hjem fra aktivitets- og samværstilbud, og frem til ca. kl. 20.00–23.00. Du arbejder hver anden weekend, og der er mulighed for dobbeltvagter, hvis det passer dig og driften.
Dette er ikke et klassisk 8–16-job. Til gengæld giver arbejdstiderne fri på andre tidspunkter – ofte i sammenhængende perioder – hvilket kan give mere fleksibilitet i hverdagen, end 8-16-job måske kan.
Du indgår både i den samlede medarbejdergruppe og i et mindre team på to-tre kolleger omkring en fast borgergruppe. I teamet har I et tæt kendskab til borgerne og arbejder målrettet med indsatserne. Det betyder, at du altid har kolleger at sparre med.
Om vores faglighed
Vi arbejder systematisk og vidensbaseret med en døvblindespecifik og neuropædagogisk tilgang. Totalkommunikation og Low Arousal er bærende principper.
Vi anvender blandt andet risikovurdering (trafiklys), videoanalyse og ASK. Metoderne bruges aktivt og udvikles løbende.
Du får gradvist selvstændigt ansvar og altid med et fagligt sikkerhedsnet omkring dig.
Din opstart hos os
Vi forventer ikke, at kan det hele fra start. Du får følvagter og et struktureret introduktionsforløb, så du kan se, hvordan hverdagen hænger sammen, og hvordan vi arbejder med borgerne i praksis.
Vi oplærer dig i kommunikation, døvblindepædagogik, neuropædagogik og videoanalyse. Det er ikke et krav, at du kan tegnsprog og taktil kommunikation på forhånd. Vi lærer dig det, og du skal have lyst til at lære.
Det vigtigste i begyndelsen er ikke, at du kan det hele i forvejen. Det er din nysgerrighed, ro og vilje til at udvikle dig. Den højt specialiserede faglighed bygger vi op sammen.
Om dig
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Du vil indgå i tætte relationer og arbejde i et professionelt kommunikativt miljø. Du behøver ikke kunne tegnsprog eller taktilt tegnsprog på forhånd, men skal have lyst til at lære.
- Du har erfaring med at stå i situationer, hvor der kan forekomme udadreagerende kommunikation – eller har mod på at lære dette.
- Du har et stabilt og roligt nærvær, som bidrager til tryghed i relationen til borgerne.
- Du er robust og kan bevare ro, overblik og faglighed i situationer med udadreagerende kommunikation.
- Du tør bringe dine faglige observationer i spil og stå ved dine vurderinger.
- Du kan bevare roen i komplekse situationer og arbejde med høj grad af nærvær.
- Du er stabil, samarbejdsorienteret, fleksibel, struktureret og kan arbejde målrettet med dokumentation.
- Du har kørekort.
Lidt mere om os
Vi er fagligt stolte og arbejder bevidst med tillid, åbenhed og ansvar. Vi er dybt seriøse, men aldrig for kedelige til et godt grin sammen.
Ungdomshjemmet er en af afdelingerne i Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab. Her bor 13 borgere med medfødt døvblindhed,16 år og ældre. Vi er 34 kolleger.
Læs mere om os her: Botilbud Ungdomshjemmet (rn.dk).
Og kig indenfor i vores hverdag, og se meget mere fra Ungdomshjemmet (og de øvrige afdelinger i både vores tilbud og i vores søstertilbud, Botilbud for Voksne med Døvblindhed) på Facebook/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland samt på Instagram/doevblindhedoghoeretab.
Hvis du vil vide mere…
…er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karin Pedersen på tlf. 22 73 87 43 (tidsrummet kl. 8-9 og 12-13) eller på mail karin.pedersen.2@rn.dk.
Praktisk
Opstart: Snarest muligt
Samtaler: 24. marts 2026
Fuldtid (mulighed for nedsat tid)
Adresse: Sohngårdsholmsvej 59, 9000 Aalborg
Ansøgningsfrist: 19. marts 2026 kl. 12:00
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for FOA. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Om Region Nordjylland
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren -
Kontaktperson
Helena Moldt Gaardbo - Adresse
Sohngårdsholmsvej 59, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
22429 - Quick-nr.
488565 - Indrykningsdato
04-03-2026 -
Ansøgningsfrist
19-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Sohngårdsholmsvej 59, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Helena Moldt Gaardbo - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
22429 - Quick-nr.
488565 - Indrykningsdato
04-03-2026 -
Ansøgningsfrist
19-03-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Bostedet Kærvang Nykøbing Mors søger Social- og Sundhedsassistent
Specialsektoren | Strandparken 82, 7900 Nykøbing M
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-12-2025Ansøgningsfrist
05-03-2026 -
Bliv en del af et stærkt fællesskab – bliv ansat som social- og sundhedsassistent i medicinsk regi
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026 -
Social- og sundhedsassistent til Specialbørnehjemmet Nygården i Brønderslev
Specialsektoren | Nygårdsvej 13, 9700 Brønderslev
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026 -
Social og sundhedsassistent til Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit 107
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-03-2026Ansøgningsfrist
22-03-2026 -
Social- og sundhedsassistent til Regionsklinik Fjerritslev
Uden for sygehuse - Region Nordjylland | Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-02-2026Ansøgningsfrist
12-03-2026