Region Sjælland

Region Sjælland

Vestre Havneplads 10, 4400 Kalundborg

Konsultationssygeplejerske med stærkt administrativt fundament søges til Nærklinik Kalundborg

  • Brænder du for at gøre en positiv forskel for dine patienter?
  • Ønsker du at arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
  • Motiveres du af at varetage sundhedsfaglige og administrative opgaver for klinikkens patienter?

Så læs her!

Om Nærklinik Kalundborg
Nærklinik Kalundborg er smukt beliggende direkte ved vandet og med særdeles nem adgang via offentlig transport - direkte forbindelse til og fra København og Roskilde – kun to minutters gang fra Kalundborg Station. Klinikken har været i drift siden december 2020 og er i dag et veletableret tilbud med høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde. Klinikken fungerer som en almindelig lægepraksis og drives af Det Nære Sundhedsvæsen.

Lige nu søger vi en engageret konsultationssygeplejerske med bred erfaring, der sammen med klinikkens øvrige medarbejdere brænder for at gøre en forskel for klinikkens patienter.

Du tilbydes:

  • Spændende og varierede opgaver i samarbejde med dine øvrige kollegaer i klinikken
  • Grundig introduktion til vores klinik og arbejdsopgaverne generelt
  • Mulighed for faglig udvikling og læring
  • En arbejdsplads, hvor du aldrig er alene på arbejde
  • Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse
  • Socialt fællesskab på arbejdspladsen

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Årskontroller af kronikere
  • Telefonvisitation
  • Videokonsultationer
  • E-mail-konsultationer
  • Sårbehandling
  • Vaccinationer
  • EKG, LFU, blodtryksmåling, vortebehandling mv.

Vi leder efter dig, der:

  • har erfaring som sygeplejerske fra almen praksis
  • evner at arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • har oprigtig interesse og nærvær i relation til borgernes forskelligartede problemstillinger og behov
  • er imødekommende og serviceminded overfor patienter og samarbejdspartnere
  • motiveres af at prøve nyt og gerne har erfaring med udvikling af gode patientforløb til gavn for borgerne
  • kan arbejde tæt sammen med kommune og andre eksterne samarbejdspartnere
  • er erfaren i diverse digitale systemer
  • ønsker at indgå i et team, hvor høj faglighed, udvikling, humor og godt samarbejde er hverdagen

Du bliver en del af en klinik, hvor høj faglighed, udvikling, humor og godt samarbejde er hverdagen. Vi arbejder tæt sammen med kommune og andre samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 32 timer om ugen inkl. frokost.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. april eller hurtigst muligt derefter. Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen.

Vil du gøre karriere hos os?
Send os din ansøgning og relevante beviser senest d 18. marts 2026.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så skriv til dnsv@regionsjaelland.dk

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: nærklinikkerne, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
For at få et godt indblik i DNS’ vision, anbefaler vi, at du orienterer dig i dette materiale:

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Sjælland
  • Kontaktperson
    Lisette Kaaber
    lisetk@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Vestre Havneplads 10, 4400 Kalundborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    050084
  • Quick-nr.
    488566
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Sjælland
  • Adresse
    Vestre Havneplads 10, 4400 Kalundborg
  • Kontaktperson
    Lisette Kaaber
    lisetk@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    050084
  • Quick-nr.
    488566
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Ny kollega til Opvågnings afsnittet, SUH, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
19-02-2026

Ansøgningsfrist
24-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Opvågningen og Ambulant kirurgi- Slagelse sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
03-03-2026

Ansøgningsfrist
22-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til endokrinologisk ambulatorium i Medicinsk afdeling, på Sjællands Universitetshospital, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
17-02-2026

Ansøgningsfrist
10-03-2026