Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Fysioterapeut til retspsykiatrisk afsnit A1 med høj trivsel og strålende LUP-tal
Hvis du i dit arbejdsliv er til:
- etablering af gode behandlingsalliancer gennem tillidsfulde relationer i resonans.
- lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse og tværfagligt samarbejde.
- en arbejdsplads hvor personale-flowet og sygefraværet er lavt, trivslen høj og kollegaskabet godt.
- rehabiliterende og aktivitetsbaseret behandling med den individuelle recovery-behandling i centrum.
Så vil vi gerne invitere dig til at være en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt. Her er vi stolte over at gå på arbejde, fordi vi lykkes med det vi gør.
På afsnit A1 i Afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans søger vi en fysioterapeut, der med et humanistisk værdisæt i vater, vil være med i en mægtig hverdag, hvor tværfaglige samarbejdspartnere skaber rammerne for den bedste retspsykiatriske behandling. Du vil være den første fysioterapeut der ansættes på A1, der er dog flere fysioterapeuter ansat på øvrige afsnit, blandt andet på vores naboafsnit A2, D1 og i det Tværgående Rehabiliteringsteam.
Lidt om afsnit A1 og din kommende arbejdsplads
Vores patientteams er tværfagligt brede med social- og sundhedsassistenter , pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter, som samarbejder med afsnittets socialrådgiver, psykolog og overlæge om en stærk individuel rehabiliterende og aktivitetsbaseret recovery-behandling.
Vores patientteams er baseret på resonans mellem patienter og personale. Hele A1 er uddannet i KAT og er ressourcestærke på MI. Vores LUP-tal er blandt de bedste i den nationale retspsykiatri.
De 16 indlagte patienter har A og B-domme og er primært diagnosticeret indenfor skizofrenispektret og har flerårige indlæggelsesforløb. I 2025 modtog vi 9 patienter og udskrev tilsvarende.
Redskaberne BVC, START og HCR20, ugentlige supervisioner og faglige fora, flere Safeward principper og en god normering udgør det sikkerhedsmæssige fundament for vores arbejde som har stort fokus på deeskalering og bevarelse af patienternes selvkontrol.
Udover faglig og individuel patientbehandling, så har humor, godt kollegaskab, fuld normering og lavt sygefravær samt sammenhæng imellem privatliv og arbejdsplan høj prioritet på A1.
Du får din daglige gang i ”Udsigten” - et moderne, prisvindende byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde Fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven.
Få et kig indenfor og tjek faciliteterne ud her.
Du kan også få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.
Din hverdag og arbejdsopgaver
Som fysioterapeut bliver du, efter endt introduktion, indledende kursuspakke og etablering i afsnittet, en del af afsnittets teamstruktur i kontaktpersonordningen. I din hverdag, kommer du til at arbejde med høj grad af patientinddragelse, aktiviteter og den direkte patientbehandling.
Du bliver en del af et tværfagligt kontaktteam og bidrager bl.a. med din viden og kompetencer indenfor aktivitetsbaseret behandling. Du varetager tværfaglige, såvel som monofaglige arbejdsopgaver i en kontaktpersonsfunktion, og sammen med afsnittets 4 ergoterapeuter får du ansvaret for tilrettelæggelsen af de terapeutiske undersøgelser og interventioner.
Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats.
Konkret kan din arbejdsdag fx dreje sig om:
- Undersøge, forebygge og behandle funktionsnedsættelser og smerter relateret til aktivitet og bevægelse.
- Bidrage til at afdække og styrke patienternes ADL-funktioner.
- Tilrettelægge og afholde behandlingsaktiviteter, individuelt samt i grupper.
- Hjælpe patienten med at øge kendskab til egne reaktionsmønstre, og arbejde med patienten om at benytte og afprøve mestringsstrategier.
- Formidle faglig og teoretisk viden til relevante samarbejdspartnere.
- Have fokus på non-farmakologiske tiltag, når patientens psykiske tilstand forværres.
- Forebygge livsstilssygdomme ved at støtte patienterne i KRAM-faktorer.
- Bruge målrettede og individuelt tilpassede interventioner til at forebygge kontroltab hos patienten som led i forebyggelse af tvang.
Hvem er du?
Vi forventer først og fremmest, at du er autoriseret og ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring. I samarbejde sørger vi for at klæde dig godt på til opgaven, men søger en kollega, der er:
- engageret i og motiveret for at sikre et højt monofagligt niveau.
- indstillet på at udvikle egne kompetencer indenfor retspsykiatrisk behandling.
- god til at kommunikere med patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
- fleksibel og vil være en del af det kollegiale fællesskab – hvor vi hjælper hinanden.
- kan arbejde selvstændigt og systematisk med fysioterapeutiske undersøgelser og interventioner
Vi søger en fysioterapeut, der, efter endt introduktion, primært vil være i dagvagter med sekundære aftenvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid i blandede vagter med arbejde hver anden weekend, gerne i lige weekender. Vi planlægger i 2026 at opstarte med fleksibel weekendordning og er aktuelt ved at afklare personalets weekendønsker.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Har vi vakt din interesse?
Du er enormt velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lasse Rolf Poulsen på 29 34 99 32 eller lasse.poulsen@regionh.dk, hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen.
Send os en motiveret ansøgning og et CV via linket på siden snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 18. marts 2026.
Samtaler: Afholdes løbende.
Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale.
Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning.
I forbindelse med indledning af en evt. ansættelsesproces, vil vi indhente referencer.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Lasse Rolf Poulsen
lasse.poulsen@regionh.dk - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267394 - Quick-nr.
488576 - Indrykningsdato
04-03-2026 -
Ansøgningsfrist
18-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Lasse Rolf Poulsen
lasse.poulsen@regionh.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267394 - Quick-nr.
488576 - Indrykningsdato
04-03-2026 -
Ansøgningsfrist
18-03-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi søger en primærbehandler i en fast stilling til vores engagerede OPUS team på Amager!
Psykiatrisk Center Amager | Hans bogbinders allé 3, 2300 København S
FysioterapeutOpslået
25-02-2026Ansøgningsfrist
12-03-2026 -
Fysioterapeut til Terapienheden på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
FysioterapeutOpslået
24-02-2026Ansøgningsfrist
16-03-2026 -
Sundhedsfaglig behandler med psykoterapeutisk erfaring søges til Ambulatorium for Psykoterapi, Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København
FysioterapeutOpslået
19-02-2026Ansøgningsfrist
10-03-2026