Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Sygeplejerske til fast stilling – Fælles Daghospital

Er du sygeplejerske, og har du lyst til at dygtiggøre og udvikle dig i et spændende og innovativt afsnit, hvor kollegagruppen samtidig udmærker sig ved at være dynamisk og faglig stærk? Så er det nu du skal søge den faste stilling i Fælles Daghospital, og du får ovenikøbet et helt unikt kollegialt fællesskab med oveni.  

Om Fælles Daghospital

Fælles Daghospital (FDH) er et moderne, og bredt specialiseret ambulatorieafsnit, med en bred palette af mange forskellige patientforløb. Vi understøtter korte forløb såvel som forløb, der er af lidt længere varighed end ”normale” ambulatorieforløb. Udover et utal af forskellige instrumentelle procedureforløb, har vi også funktion som et observations- og korttidsafsnit hvor patientens videre forløb besluttes og planlægges. Afsnittet består af i alt 10 ansatte, primært sygeplejersker samt en enkelt social- og sundhedsassistent. Vi har åbent fra kl. 7.00 til kl. 23.00. Således er afsnittet uden nattevagter, men vi har åbent alle dage, inkl. helligdage.

Den overvejende del af vores patientforløb er medicinsk funderet. Afsnittets styrke er medarbejdernes fleksibilitet, omstillingsparathed og evne til at tænke kreativt og løsningsorienteret – særligt når flow, kapacitet eller belægning udfordrer resten af organisationen. Der er fælles afsnitsledelse mellem FDH og Akutmodtagelsen, og heraf udspringer et godt samarbejde mellem de to i øvrigt selvstændige afsnit. Vi hjælper hinanden i perioder med øget patientindtag eller overbelægning i sengeafsnittene.

Visse af de ambulante patientforløb i afsnittet er kendetegnet ved, at patienterne overnatter i eget hjem, og modtager daglige ambulante behandlinger i en periode, ofte med flere fremmøder pr. døgn. De ambulante tilbud er mange og varierede, så arbejdsdagen er altid uforudsigelig og fyldt med nye spændende opgaver.

En særlig opgave, med forankring i FDH, er vores “Mobillab”-funktion – et særligt tilbud til øens borgere, hvis mobilitet gør det vanskeligt at møde fysisk på hospitalet til blodprøve- og EKG-optagelse. Hér skiftes en del af medarbejdergruppen til at udføre blodprøver/ EKG i borgernes eget hjem, og bidrager dermed til en vigtig og meningsfuld sundhedsfaglig service, og understøtter et godt samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Vores nye kollega vil også modtage oplæring og introduktion til denne funktion på sigt, hvorfor kørekort er en forudsætning for at bestride stillingen.

Fælles Daghospital spiller allerede en vis rolle ift. den somatiske akutbetjening på øen, og denne rolle forventes at vokse i omfang, og udvikle sig i kompleksitet, i takt med den kommende sundhedsreforms indtog fra 2027. Det er en klar forventning, at den kommunale akutbetjening på Bornholm overgår til Region Øst, og det er også forventet at FDH og generelt akutområdet på BoH, kommer til at spille en væsentlig rolle i og omkring opgaven med at løse denne akutbetjeningsopgave på sigt.  FDH arbejder allerede i mindre målestok med at tilrettelægge og tilbyde flere behandlinger i borgernes eget hjem – i tråd med ambitionen om at bringe hospitalet tættere på borgerne og derved forebygge hospitalsindlæggelse.

Vi er aktuelt frontløbere på et tidsafgrænset projekt, SAT (Sygeplejevisteret Akut Team), hvor udkørende sygeplejersker fra FDH støtter og sparrer med BRK`s sygeplejersker på visse plejecentre på øen, og efter aftale med EL og BRK-sygeplejersken, tilbyder specifikke behandlinger og procedurer, der kan forebygge indbringelser på Akutmodtagelsen og dertil deciderede indlæggelser.  Også i denne sammenhæng er kørekort en nødvendighed for at bestride stillingen.

Om dig

Hvem du er som person, er mindst lige så vigtigt for os, som din baggrund og erfaring.

Det vigtigste er, at du trives med stor variation i forløbsporteføljen, skiftende tempo over døgnet og ugen, og mange forskellige typer af opgaver, og at du har lyst til at arbejde med både ambulante og korte indlæggelsesforløb(timer).

Hvis du har erfaring med patientforløb på tværs af sektorgrænser, patientforløb i borgernes eget hjem og generelt er nysgerrig på og interesseret i at udvikle den borgernære sygepleje, så vægter vi disse forudsætninger og interesser højt.

Vi forventer, at du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, har humor og overskud og tænker i løsninger fremfor begrænsninger. Du skal være nysgerrig, kreativ, kunne improvisere og have lyst til at arbejde selvstændigt – men du skal samtidig kunne identificere dig selv som teamplayer og have både flair for og lyst til at indgå i et stærkt sundhedsfagligt team.

Vi kan tilbyde dig

Vi tilbyder en fast stilling, med skiftende dag- og aftenvagter fordelt på hverdage og weekender samt helligdage – du vil i samarbejde med FDH`s mentor og øvrige kollegaer, indgå i et formelt og struktureret oplærings- og introduktionsforløb, hvor du er udenfor normering, og stille og roligt introduceres til patientforløb, opgaver, IT-systemer m.v.

I samarbejde med afsnitsledelsen planlægges på sigt perioder for oplæring i hhv. Mobillab.-funktionen og evt. i den udkørende funktion, hvis denne fortsætter. Du bliver en del af et imødekommende og fagligt stærkt team, hvor humor, hjælpsomhed og fællesskab vægtes højt. Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige typer patientforløb og for at opnå værdifuld erfaring inden for både ambulante behandlinger, korte indlæggelser og tæt tværfagligt/tværsektorielt samarbejde.

Stillingen er til besættelse pr. 1/5-26, ansættelsesbrøken er 32-37 timer/uge.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Deadline for ansøgning

Sidste mulighed for at ansøge om stillingen er d.19/3– vi forventer at afvikle løbende samtaler, både før og efter deadline for ansøgning.

Har dette vakt din interesse, modtager vi gerne en ansøgning fra dig.

Kontakt

Vi stiller os naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål til stillingen eller fx jobindhold – og derudover er du velkommen til at lave en aftale om en evt. rundvisning og kort snak i FDH.

Kontakt gerne: Sara Christina Nielsen, Ass. Overspl. i FDH/AKM, mail: sara.christina.nielsen@regionh.dk – Tlf.: 38 67 14 46

Alternativt kan du kontakte: Bente Houtved Rasmussen, Overspl. i FDH/AKM, mail: bente.houtved.rasmussen@regionh.dk – Tlf.: 38 67 14 24

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Bente Houtved Rasmussen
    bente.houtved.rasmussen@regionh.dk
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267400
  • Quick-nr.
    488598
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Bente Houtved Rasmussen
    bente.houtved.rasmussen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    267400
  • Quick-nr.
    488598
  • Indrykningsdato
    04-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sundhedsfaglig behandler med psykoterapeutisk erfaring søges til Ambulatorium for Psykoterapi, Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Sygeplejerske

Opslået
19-02-2026

Ansøgningsfrist
10-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykiatrisk sygeplejerske med faglig stolthed søges til åbent afsnit C4 på Bispebjerg Hospital

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
20-02-2026

Ansøgningsfrist
10-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser søger engageret miljøterapeutisk personale

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
20-02-2026

Ansøgningsfrist
08-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri (BUC)

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
27-02-2026

Ansøgningsfrist
16-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske og nysgerrig på spiseforstyrrelsesområdet i psykiatrien? Så har vi en unik mulighed for, at du kan prøve kræfter med vores lukkede og åbne døgnafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 5, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
19-02-2026

Ansøgningsfrist
04-03-2026